Trænings-date og fødselsdagsfest

Min tur til England nærmer sig med hastige skridt, så træningen er ret vigtig i øjeblikket. Det var derfor dejligt at kunne mødes med Jette og Helle i weekende og få lidt input og feedback på det vi går og laver.

Vi startede med at træne alle hundene.

Jeg har fundet ny musik til Beat, men jeg mangler at skaffe vores rekvisit, før træningen for alvor kan gå i gang. I mellemtiden har jeg nogle ideer, som jeg arbejder med, så vi kommer lidt videre, selv om vi er i venteposition.

Han kommer faktisk over uden så meget som at sætte en pote på min ryg!

Spring Beat!

Hero er i fuld gang med at træne sit nye program. Han er så fed at arbejde med. Super motiveret og arbejder lyn hurtigt. Han er naturligt en hund, der godt kan lide fart over feltet og så har jeg meget bevist ‘dyrket’ det høje tempo og altid kun belønnet hurtigt arbejde, så nu går det rigtig stærkt. Det er sjovt, men også udfordrende at skulle styre slagets gang i ‘fast forward’ tempo. Når noget går galt, så går det rigtig galt og sikkerheden skal bare være i orden, for at det fungerer, når det skal gå så stærkt.

Jette og Addi arbejder også på et nyt program og det bliver bare så cool 🙂

Biscuit er ved at være klar med sin nye version af “It’s a Hard Knock Life”. Da jeg sidste år kvalificerede mig til Crufts semifinalen, kunne jeg godt se, at jeg ville få et problem. Nordisk Mesterskab i slutningen af november med “Don’t Tell Mama” og så skulle der være et nyt program klar til semifinalen i slutningen af januar. Jeg kunne ikke fortsætte med “Mama”, for den havde debut på Crufts 2011 og man må ikke stille op med samme program på Crufts mere end en gang. Jeg tænkte lidt over det og den eneste løsning jeg kunne komme på var, at genopfriske “Hard Knock Life” og tilpasse den til den nye situation med en smerteful knæskade. Så det har vi brugt de sidste par måneder til og det begynder efterhånden at ligne et program. Phew, for der er ikke længe til semifinalen nu!

Helle og Doggie har taget øl-kruset med i ringen - skåååååååååål!

Whisper skulle også have trænet Apollo, for han skal også konkurrere i England, men han valgte at stjæle en kæmpe pose kallun hjemme hos Helle og spise det meste af den, så hans mave var spilet helt ud og han var for mæt til at rokke med ørene, så det blev ikke til mere end det. Hmpf!

Noget uheldigt var det, at han havde spist så meget, for vi skulle jo fejre hans fødselsdag! Vi havde en lækker lagkage med og havde inviteret alle vennerne til kage hygge efter træning. Whisper fik et lille stykke og de andre var ikke kede af, at dele resten.