Phew – det var en lang dag i går, så jeg var noget ‘game over’, da jeg vågnede i morges, men Crufts Semi Finalen er om mindre end en uge og Biscuit og jeg har haft en del afbrydelser i vores træningsforløb, så det er vigtigt at få nogle gode træningsdage ind. Jeg havde derfor aftalt med Helle og Jette at vi skulle træne sammen. Vi mødtes hos Helle kl. 11.
Hero var første hund på banen var Hero. Sidst vi trænede sammen med Helle og Jette var Hero noget over-gearet, men i dag havde han fået lov til at løbe lidt med Beat og Cookie, så han var super koncentreret og viste nok den bedste udførsel af sit nye program vi har set endnu. Dejligt. Jeg håber, at jeg får lagt et par gode trænings sessioner ind mens jeg er i England. Det ville være dejligt.
Beat var den næste af mine hunde, der var i aktion. Vi trænede hans spring og legede en masse. Super glade Beat 🙂
Biscuit var fantastisk i dag! Han har haft trænings-pause siden tirsdag pga. en mave-infektion. Han fik dårlige mave med opkast og diarre og har været ved dyrlægen. Vi er meget tæt på Semi Finalen nu, så jeg ønsker ikke, at han skal blive afkræftet af et mave-onde. Alle sejl blev sat ind på at få ham helt frisk hurtigst muligt. Han er også holdt i ro, så han kunne bruge alt sin energi på at komme sig og blive frisk.
-Men i dag fik han lov til at træne igen og han var lykkelig. Han er helt klar igen og arbejdede bare så præcist og hurtigt. Det var fantastisk for selvtilliden 🙂 og selvfølgelig super sjovt.
Whisper var noget uartig i dag. Han har også haft en træningspause og han var ved at eksplodere af begejstring over at få lov til at arbejde igen! Vi gik hans program igennem to gange. En gang uden godbidder, hvor jeg prøvede at overbevise ham om, at han skulle vente på mig og ikke bare køre på i sit eget tempo. Woooohhhh det er hårdt, at tage det roligt :-). Anden gang fik han massere af godbidder undervejs. Det virker afstressende på ham og får ham til at slappe af og arbejde mere roligt, hvilket er godt for Whisper. Jeg var ret glad for hans/vores indsats. Det var god træning og jeg følte, at vi arbejdede godt sammen.
Helle og Jette havde også gode trænings sessioner. Især Jette og Addi havde virkelig rykket sig i den sidste uge. Ajjj, deres program er så cool 🙂