Hjem-ad i morgen

Jeg sidder foran en dejlig varm brændeovnen med en kop lakrids the. Det er min sidste aften i England. I morgen går turen mod Harwich og videre til Esbjerg. Tiden er fløjet afsted og jeg har haft en fantastisk uge her.

Drengene på færgen

Jeg ankom til Harwich fredag middag. Efter en luftepause og lidt indkøb i Morrisons (supermarked), gik turen til Northhampton, hvor Mary Ann bor. Hun var i London for at optage en reklamefilm med sin puddle Twizzle, men hendes veninde Annette var kommet for at tage i mod i mig.

Det første vi gjorde da jeg ankom var, at tage alle hundene ud på en god gåtur. Annette har 4 små hunde, så Biscuit var i paradis – han var ikke den mindste!

En kop kaffe og en hyggelig sludder inden Mary Ann kom hjem og lavede et lækkert måltid mad til os alle. En super hyggelig eftermiddag og aften, der dog sluttede tidligt. Vi var i seng kl. 9. Både Mary Ann og jeg var udmattede – jeg efter rejsen og Mary Ann efter en lang dag i London.

Udmattede hunde oven på rejsen

Tidligt op lørdag morgen og afsted til Stoneleigh, hvor Crufts Semifinalen blev afholdt. Vi ankom tidligt, så drengene kunne komme ud og gå inden konkurrencen.

Jeg var vild med det her skilt... normalt er det hundene, der skal holdes under kontrol, så børnene kan gøre som det passer dem!

Whisper var første hund i ringen. WOW hvor var han sej. Han arbejdede helt fantastisk og var bare så på. Jeg er så stolt af ham og noget overrasket, da vores point kom og dommerne havde trukket 2 point hver fra vores samlede pointtal. Jeg diskuterede med de omkring siddende, hvad jeg mon havde gjort, som kunne trække så meget ned… da speakeren meddelet ’30 seconds overrun’! Argh!!!!!!!! Whisper er i Intermediate Class i England og må kun bruge 3½ minut i ringen. Vores program er 4 minutter langt, fordi vi normalt konkurrere i kl. 3 i Danmark. Vores tidligere kl. 3 program (Ratatouille) var kun 3½ min. langt, så det har aldrig været et problem og derfor havde jeg slet ikke tænkt over, at Apollo ville være det. Ups! Vi blev nr. 5 i klassen, hvilket er helt fantastisk når man tænker på, at vi mistede 2 ud af 3o mulige point på en tåbelig handler-fejl.

Foto: Allan Brown

Biscuit var bare så tændt og glad i ringen. Jeg var faktisk ikke utilfreds. Der var fejl i vores performance, men jeg synes at vi kom ok gennem programmet. Biscuit gøede noget og det koster i England, men det er også et tegn på, at han er rigtig glad og motiveret, så det kan jeg ikke være ked af. Alt i alt var jeg nok lidt skuffet over vores point, men sådan er spillets regler. Når man tilmelder en konkurrence, så beder man om dommernes vurdering og må accepterer den, hvad end den er… Ingen Crufts for os i år, men jeg nød at være i ringen med min super motiverede og glade lille sheltie.

Foto: Allan Brown

Hero er i Novice Class i England og kunne derfor ikke konkurrere ved denne konkurrence, men vi trænede en del og han var super sej. Jeg glæder mig til at have debut med hans nye program. Beat stillede heller ikke op, så han måtte også nøjes med træning i hallen.

Mary Ann og Annette tog imod os, da vi kom tilbage til Northhampton. Mary Ann havde en lækker middag klar til os og vi snakkede dagen igennem og hyggede os. Der blev grinet meget. Vi holdt ud til kl. 22 og så var det på hovedet i seng.

Hero med en æske Heroes, som Annette gav os 🙂

Søndag morgen var det igen tidligt op. Hundene ud på en gåtur og afsted til Hackleton Village, hvor jeg skulle undervise ved den sidste af den triologi af træningsdage, som vi satte i gang for 1½ år siden. Den første var om fortolkning, den næste om udførelse og denne gang var det om indhold og sværhedsgrad. Det har været så fedt, at arbejde alle 3 sektioner grundigt igennem for at kunne undervise i dem. Det har givet mig et grundigt indblik i den engelske regler og været en fed udfordring.

Der var 12 handlere med hunde og 7 tilskuere uden hund. Det var en herlig gruppe at arbejde med. Alle kastede sig ud i opgaverne med entusiasme og alle hunde kunne enes, så der var ikke noget med at skulle passe på og være forsigtige med ikke at komme for tæt på hinanden. Jeg underviste fra kl. 9 – 17 og oven på rejsen og konkurrencen var jeg træt, men selv om det til tider føltes som en lang dag, så gik det hele alligevel ret smertefrit og jeg var tilfreds med hvordan det hele forløb. Deltagere og arrangørere var glade og før jeg vidste af det, var det tid til at sige tak for i dag.

Selv om jeg nyder Mary Ann og Annettes selskab, så må jeg indrømme, at jeg under middagen søndag aften længtes efter min seng. Hold da op, hvor var jeg træt!

Mary Ann's Tico - han er et barnebarn til Robbie, men det vidste vi ikke, da Mary Ann og jeg lærte hinanden at kende. Et rent tilfælde, at vi er 'familie'.

Mandag morgen – dag 2 i Hackleton. Mandagen stod på privat-undervisning. 7 handlere kom med forskellige problemer eller emner, som de gerne ville have hjælp med. Mange ville gerne have hjælp med deres heelwork, andre havde freestyle moves der ikke fungerede eller de ønskede mere motivation. En enkelt ønskede koreografi-hjælp. Tiden fløj afsted. Det var fedt at få lov til at gå i dybden med de forskellige udfordringer og have tid til den enkelte handler.

Gordon Setter der arbejdede med at forbedre sin heelwork

En Border Collie, der gik ned i hyrdeposition hver gang de skulle lave heelwork...

- så vi begyndte at lærer ham en anden kropsposition...

Problemer med kravle-øvelsen

Ticos nye program skulle koreograferes

Skønne Disney arbejdede med opmærksomhed, udholdenhed og motivation

Jubiiii en sheltie!

Mmmm den her heelwork kunne godt være tættere!

Kl. 17.30 var det ‘fyraften’ og jeg kunne pakke sammen. Afgang mod Derbyshire. Trods trafik og mørke veje, var jeg fremme 1½ time senere og blev mødt af Kath og David. Ahhh – det føltes næsten som at komme hjem. Totalt afslappet for første gang siden jeg tog afsted hjemme fra. Pudsigt nok, for aftenen var egentlig ikke særlig afslappet. Jeg var dårligt kommet ind af døren, før Kath og jeg tog afsted til hvalpetræning med Kaths unge hund Denby.

Denby

Kath og jeg stod uden for træningshallen og ventede på, at holdet før Denbys skulle blive færdig. Vi stod op små-sludrede om stort og småt siden sidst vi sås, da damen ved siden af mig pludselig udbrød ‘Emmy! Hvad laver du her?!’. Rachel Spencer var der med Woody for at træne på samme hold som Kath! Sikke en overraskelse! Rachel er en af mine venner, som jeg har mødt hos Heros opdrætter Bob. Hun har været i Danmark et par gange og Helle og jeg har været på besøg hos hende og hendes familie. Hendes hund Woody er fra samme kuld som Helles Doggie. Det var skønt at se hende igen og vi brugte aftenen til at blive ajourført om hinandens liv indimellem at Woody lavede sin øvelser og jeg fik set Denby arbejde. Skøn aften!

Og jeg fik den bedste for-tidligt-fødselsdagsgave. En elektrisk sengevarmer! Den varmer sengen op inden jeg går i seng og varmer hele natten, hvis jeg ønsker det! Wooooooooohooooooooooooo! Jeg fryser altid, så jeg er totalt vild med den! Den er så fed!

Tirsdag morgen stod den på timevis af træning for Kath og jeg. Herligt! På vejen hjem var vi i Tesco – min favorit forretning i England. Hjem for at lave mad inden Karen og Allan kom til middag. Tiden fløj afsted.

Kath og Amber

Biscuit, Hero, Beat og Whisper på en lille gåtur efter træningen

Onsdag var ikke meget anderledes. Træning om morgenen/formiddagen, en gåtur i skoven om eftermiddagen og middag hos Karen og Allan om aftenen.

Denby

Torsdag – tidligt op og træne hundene. Jeg har fundet ny musik til Biscuit, så nu glæder jeg mig vildt til at komme igang med at træne en ny koreografi. Ihhh det bliver så spændende!

Whisper holder øje med Ambers træning

Tesco på vejen hjem – jeg skulle købe gaver med hjem til mine nevøer :-).

I eftermiddag har vi koreograferet nyt program til den ene af Kaths hunde og i aften står den på TV og hygge. Mmmm det lykkedes mig godt nok at vælte en hel kop the ud over I-pods og stereo anlæg, men bortset var det, så har det været en dejlig afslappende aften.

Jeg har nydt hvert sekundt af min uge her i England. Og det bedste har været, at Beat har tacklet turen helt fantastisk. Tidligere har han ikke spist, når vi var væk hjemme fra, men denne gang, har han spist op hver aften. Det lader til, at han bliver bedre til at rejse. Dejligt!

Hero

Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, England, Hero, Konkurrence, Træning, Undervisning, Whisper. Bogmærk permalinket.

4 svar til Hjem-ad i morgen

  1. Kath Hardman siger:

    Lovely to have you stay and thanks for all your help. x

  2. Pingback: Snevejr! « Hazyland

  3. Pingback: Whisper’s Apollo 13 « Dog Dancing Dagbog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s