Mmmm sommetider går følelsen af at MÅTTE træne, fordi vi er tæt på en konkurrence eller opvisning, er ved at lærer noget nyt, skal have løst et problem ell. lign. foran sund fornuft… Sådan en dag var det i dag!
Jeg havde planlagt, at vi i dag skulle træne for sidste gang inden konkurrencen på lørdag, så selv om jord og himmel stod i et med slud og storm og selv om underslaget var plettet med is, så skulle vi træne i dag, så vi kunne være klar til konkurrencen på lørdag!
SUK!
Hero trænede med fare for liv og lemmer. Hans tempo er ikke egnet til pludselige glatte områder, som får benene til at sprede sig mod alle 4 verdenshjørner som Bambi i Disneys Juleshow! Biscuit hadede vejret og gad bare ingen ting. Og jeg hadede at lægge/sætte mig i flere centimeter vand i begge programmer. Jorden er frossen, så blandingen af regn og slud trak ikke ned, så det føltes næsten som at sætte sig i en iskold swimmingpool! Beat gad ikke lægge sig i vandet. Han gjorde det, men med et frustreret ‘wruf’ hver gang, så vi kunne ikke træne hans krybe øvelse – men han nød at træne spring. Bare ikke for høje spring, hvis han nu gled på isen i landingen eller afsættet! Og Whisper turde jeg ikke belønne med bold. Hans gamle ben kan ikke holde til at glide!
Det var hæsligt!
Mmmmm sommetider er det bedre bare at tage en træningsfri dag!
SUK!