En meget bedre dag…

Det var ikke med nogen særlig begejstring, at Helle og jeg i dag satte kurs mod Fredericia. Efter gårs-dagens problemer med musik og DJ ved Vild Med Dyr 2012 Messen, var vi ikke specielt optimistiske og vi forudså endnu en frustrerende dag. De havde godt nok lovet… men de havde de jo også i går…

Whisper, Hero, Jazz og Cookie var stjernerne i vores 2. optræden i dag.

Alting klappede imidlertid i dag. Kl. lidt i 10 gik vi ned på arrangør kontoret og jo jo… tingene var i orden… Godt, så… vi gik tilbage og jeg udnyttede ventetiden med at træne lidt med Beat. Beat laver ikke opvisninger. Han er en bekymret lille fyr, der tit synes at verden er lidt overvældende og dog dancing skal være sjovt. Så hvis Beat ikke har det sjovt, så trækker jeg ham – fra konkurrencer altså. Fordi jeg ikke bare kan stoppe midt i en opvisning, så laver jeg ikke opvisninger med ham. Det skal være på hundenes præmisser.

Kl. lidt i 11 stod den ansvarlige nede hos os og var klar til at være DJ. Vi havde imidlertid mødt Viv, en af de jydske dog dancere, og hun havde tilbudt at hjælpe os, så vi takkede for, at arrangørene havde gjort en indsats for at løse problemet og tog imod Vivs tilbud. Trods alt ved en dog dancer lidt mere om hvad vi har brug for, end en messe arrangør.

Hero og jeg åbnede showet med at fortælle lidt om sporten og om hvordan vi træner hunde. Super bortset fra, at boxen til mit headset blev ved med at falde af. Argh! Hero sluttede sin del af programmet med at vise ‘All For The Best’ og det gjorde han super flot.
Eneste lille fejl var, da publikum begyndte at klappe mens han løb helt ude ved dem i sine store cirkler. Det overraskede ham, så han søgte ind mod midten af ringen, hvor jeg stod. Vi fortsatte programmet uden problemer, så det var ikke noget, der forstyrrede helheden.

Helle og Jazz stod klar til at vise deres Heelwork To Music og mens de gjorde det, skyndte jeg mig ind for at skifte kostume og bytte hund.

4 minutter senere stod Biscuit og jeg klar til at vise lidt mere freestyle. Biscuits program er meget nyt og egentlig ikke klar til at vise, men det gik ret godt – bedre end i går – og nu ved jeg lidt mere om, hvad vi virkelig skal have fokus på i træningen. Jeg er meget tilfreds med vores optræden.

Helle og Doggie sluttede showet med deres nye HTM program. Det er tempo-fyldt og publikums venligt, så det blev klappet i takt.

I pausen tog jeg Hero ind i ringen igen og Helle fik fat i nogen frivillige der klappede, men Hero løb i cirkler ude ved dem. Hver gang han løb forbi den klappende flok, fik han sin bold og vi legede. Han reagerede overhovedet ikke på hverken klappen eller mennesker, så det var fint.

Helle og jeg var også ude og købe en lille gave til Viv som TUSIND TAK for hjælpen. Hold da op, hvor var det bare dejligt at have en DJ – og oven i købet en, der vidste hvad hun lavede.

Biscuit brugte pausen på at antaste alle de børn han kunne komme i nærheden af, i håb om, at de ville kæle og klappe ham. Den hund har ingen stolthed, når det kommer til børn!

Kl. 13 var vi igen klar – også denne gang med Viv bag anlægget. Hero åbnede igen showet. Han var godt nok ved at være træt. Hans koncentrations-evne var ikke hvad den plejer at være. Han ville gerne ud og hilse på publikum – normalt tager han ikke øjnene fra mig, når vi arbejder. Jeg tabte også headset boxen igen og denne gang gik mikrofonen af, så jeg var nødt til at holde den i hånden, hvilket heller ikke hjalp Hero. Hundetræning med en stok i den ene hånd og et headset i den anden er ikke nemt! Da først vi var færdige med at snakke og gik i gang med vores freestyle program, var der imidlertid ingen problemer. Hero var super sej og selv om publikum klappede, da han løb i cirkler, så blev han ude på afstand. Der var ingen reaktion overhovedet. Dejligt!

Jazz var klar, da jeg gik ud af ringen, men jeg skulle ind og skifte tøj/hund, så jeg så dem ikke. -Men Helle var glad da hun kom ud, så jeg tror, at det gik godt :-).

Whisper var næste hund i ringen. Han lavede HTM – Apollo 13 programmet. Skønne gamle Whisper. Det er som en gammel cirkus hest, der kommer i manegen. Han gav 200% og var super præcis og super koncentreret. Sikke en hund jeg har fået æren af, at dele mit liv med.

Helle og Cookie lukkede og slukkede. Cookie var bare så sød. Han gjorde præcis som han skulle hele tiden og han så så glad ud. -Men alting blev jo selvfølgelig gjort i ægte Cookie style. Han bryder sig jo ikke om, at skynde sig… Hastværk er lastværk og lastværk vil Cookie alligevel ikke være skyldig i ;-).

Vi pakkede sammen og gik op og sagde farvel til arrangørene. De var rigtig flinke – undskyldte igen for problemerne med musik og DJ, takkede os for at vi var kommet – de havde bemærket, at vi havde trukket et kæmpe publikum til og spurgte om de måtte komme igen en anden gang… Ja da! Men skulle det ske, så sørge vi nok lige for en skriftlig bekræftigelse på, at de har set hvad vi har brug for, for at kunne lave vores show!

Hjemturen gik lyn-hurtigt – sikkert fordi vi var i bedre humør end i går. Og Hero Hunden må have været træt, for han plejer ellers altid at kigge ud at vinduet, når vi kører, men denne gang lagde han sig faktisk ned og sov!