En skøn dag i Lille Skensved

Helle og jeg mødtes i formiddags og så kom trim-bordet frem! Doggie blev steriliseret for nogen år siden og efter det, er hendes pels gået amok. Det skete også for mine gamle tæver Kiri og Hazy, så dem klippede jeg og det havde Helle besluttet også at gøre ved Doggie. Det var det morgenen skulle pelsen falde!

Doggie tog det rigtig pænt og det gjorde Helle også. Og jeg synes, at Doggie kom til at se bedårende ud, men jeg var også vild med Hazy og Kiri, når de var blevet klippede. En klippet hund er bare pænere og sødere end en hund, hvis pels har en mærkelig ulden struktur og som altid ser uglet og filtret ud, lige meget hvor meget man børster på den.

En sommer-klippet Doggie

Da vi var færdige med saks og børster, stod den på træning. Beat først. Han var i fantastisk humør og gik virkelig til den. -Men han havde jo løbet og leget med de andre mens Doggie var på trim-bordet og det var varmt, så efter en 20 minutters tid, besluttede han, at vi skulle hygge i stedet for at træne. Han stoppede ganske simpelt med at gøre som jeg bad ham om og i stedet kravlede han op på skødet af mig og lagde sig til rette. Hmmm nå, jamen så ok da 🙂

En engageret Beat, der gerne ville træne...

Wooohoooo...

Og så besluttede han pludselig, at han hellere ville kysse...

- så han kravlede op på skødet af mig...

- Erm Beat.... det var meningen, at vi skulle arbejde med den der...

Nej? Ikke mere træning? Hmmm nå, jamen så hygger vi da bare i stedet...

Hero stod parat til at træne, da Beat havde fået nusset færdigt. Weekendens opvisninger havde været hårde for Hero, så planen var at belønne rigeligt for at få gejsten op på fuld skrue igen og i øvrigt at sikre, at der ikke var kommet alt for mange sjuske-vaner ind efter 4 optrædener på slap line. Hero var super! Han skal lige forstærkes lidt i at blive i starten igen, men ellers var han så godt som fejl-fri og der var fuld drøn på. Fantastisk!

Zooooom!

Spring!

Helle og Jazz – de havde nogenlunde samme dagsorden som Hero og jeg. Der skulle rettes op efter weekendens mange opvisninger. Og lige som Hero, så var Jazz i fin form og havde ikke ‘taget skade’ af den tavle weekend.

Jazz

Jette og Addi… Af en eller anden grund mener Jette ikke, at hun og Addi er kommet særlig langt i deres træning… Men både Helle og jeg synes, at det de laver ser fantastisk ud. De har et fedt program og Addi gør det bare så godt.

Turbo Addi... med lidt mindre Turbo Jette halsende bagefter 😉

Lille Biscuit 🙂
Endelig endelig endelig er jeg tilfreds med koreografien! Det har godt nok taget sin tid og mange mange forskellige klip og versioner af musikken! Så nu skal jeg bare lige have lært Biscuit at udføre det!

Flyvende sheltie!

Hvad laver han??? Nåh ja, det er et af vores nye tricks 🙂

Dygtig sheltie!

Nu med ny bold!

Doggie var sidste hund på banen. Hun gjorde det rigtig godt. Mange af de ting, som hun og Helle har arbejdet på fungerede lige pludseligt og Helles timing var helt i top.

I morgen mødes Helle, Jette og jeg igen… Herligt – træningen tager længere tid, når vi mødes, så det er ikke noget, som kan lade sig gøre så ofte, men vi får også rigtig meget ud af det, så når nu det er påske ferie 🙂

Rigtig god påske alle sammen!

Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, Hero, Træning, Whisper. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s