I går da Helle, Jette og jeg trænede, havde vi super vejr – lunt forårs solskin. I dag, da vi mødtes igen, var det blæsende og koldt med jævnlig sludbyger. Brrrrr… jeg kan slet ikke få varmen igen!
Men det var godt at vi trænede, for det var en rigtig positiv oplevelse. Alle hundene var rigtig go’e og de var super motiverede. Vi havde det rigtig sjovt med træningen og det havde de også. Dejligt! Sådan skal det være!
Og mens de andre trænede havde vi kandevis af kaffe og et fad med frugt – kaffen til at holde varmen på og frugten til at holde energi-niveauet oppe!

Cookie havde også brug for en snack-pause... Og hans tyggeben var så dejlig, at han måtte lukke øjnene for rigtigt at nyde den 🙂
Jette trænede også med Gaia – hønsehunden. Hun er bare sådan en elegant hund og der er så meget glæde og energi i hende. Jeg glæder mig til at se hende i ringen. De kom godt i gang med et program i dag, så mon ikke det sker i løbet af i år.
Da vi var færdige med træningen, gik vi en tur med 10 hunde: 6 Border Collier, 2 Gravhunde, 1 Sheltie og 1 Hønsehund. Hundene elskede det. Og nu har jeg 4 trætte glade hunde, der sover efter en dejlig dag sammen med vennerne.
der var engang hvor vi først drak kaffe når vi var færdige med træningen…. godt vi er forbi de tider! 😉
Tak for endnu en super træningsdag.