Taknemlighed

For lidt over 2 år siden blev jeg overfaldet af en psykisk syg kvinde, der truede med at slå mig ihjel med en kniv. Det ændrede mit liv fuldstændigt i alle henseender. Livet ser bare anderledes ud, når man har set muligheden for at miste det i øjnene. En af de ting jeg besluttede den gang var, ikke at bruge tid på negativitet og ligegyldighed. Men ind imellem slipper det alligevel ind – frustrationen, når jeg bliver tillagt tanker og motiver, som jeg ikke har og når vrede og kritik tager over i stedet for den glæde som vores sport burde være med til at sprede…
Nej, jeg holder ikke bevist information om visse træningspladser tilbage, for at lige præcis dén træner ikke skal få elever.
– Og nej, jeg sender ikke skjulte budskaber om andre dog danceres konkurrence forberedelser via min blog.
– Og nej, jeg boykotter ikke bevist yahoo gruppen, for at forhindre bestemte dog dancere i at få vigtige beskeder.
– Og nej, jeg har ikke en mening om alt hvad ‘Gud og hvermand’ gør med eller omkring deres dansende hunde…

Og når alt det slipper ind, så bliver jeg bare så træt af HTM… og så er det, at jeg har brug for dage som i dag… dage, hvor jeg bliver mindet om hvor meget jeg har at være taknemlig for.

Tusind tak Helle og Jette, for en fantastisk dag i Tappernøje, hvor jeg kunne lægge meget af den sidste tids negativitet bag mig og bare nyde, at være sammen med jer og jeres skønne hunde.

Smukt vejr, fantastisk omgivelser og gode venner, som kender mig og ved hvad jeg står for og hvor jeg ikke behøver at passe på hvad jeg siger eller gør. Joh – den er god nok – det jeg fandt ud af for lidt over 2 år siden… Livet er en gave og trods alt, så er jeg i live til at leve det. Jeg kan godt blive ked af det, men det må ikke være det, der fylder det hele.

Drengene og jeg startede hjemme fra ved 10 tiden – kursen var sat mod Tappernøje, hvor Jette havde lovet at være vært for vores træning. Jeg var faktisk lidt sendt på den, men jeg var alligevel nødt til at stoppe ved kirken i Snesere og tage et billede af denne træ-skulptur. Er den ikke bare fantastisk?

Vi kom frem til en perfekt træningsbane. Claus havde været ude og slå græs og fjerne mulvarpeskud og Jette havde sat telt, ringmarkeringer, borde og stole frem, så det hele lignede en konkurrence situation så meget som muligt. I baggrunden havde vi den smukkeste hav-udsigt. Sikke fantastiske træningsforhold.

Hero var første hund på banen. I sidste weekend gøede han mens han arbejde, så i dag ville jeg gerne lægge lidt pres på ham og gøre det lidt svært, for at se om hans gøen er et problem eller om det bare var en reaktion på lidt pressede forhold. Jeg har tidligere oplevet gøen 4 steder: I den træningshal, hvor jeg træner, når jeg er i England, til Vild Med Dyr Messen, udendørs med høje hække på alle sider af en ret smal bane og i sidste weekend. Fælles for de steder er, at han havde ret lidt plads rundt om sig… Jeg tror på, at gøen er udløst af frustration eller af at han føler sig presset.

I dag kørte vi det fuldstændig som ved en konkurrence. Hero sad i bilen indtil han skulle i ringen. Han kom ud, varmede op, gik ind for at starte – åhhhh det var så svært… alle hans venner var der jo og ingen af dem havde hilst på ham! Det var ikke helt fair, for sådan ville jeg aldrig gøre til en konkurrence! Men så snart vi gik i gang med programmet, så glemte han alt om vennerne og arbejdede super godt. Højt tempo og et eneste vuf i hele programmet. Hmmmm ok, så gøen er som forventet en reaktion på forhold, som han ikke helt er klar til at tackle. Godt – så ved jeg det. Jeg skal arbejde på at øge hans tolerance over for pressede miljøer mere end jeg skal arbejde på at stoppe gøen. Det var jo egentlig som jeg havde forventet.

Hero kom tilbage i bilen og så besluttede vi, at prøve igen senere, så da sidste hund havde trænet, kom Hero ud igen og lavede endnu engang sit program. Samme resultat. En glad og tændt dreng, der arbejdede i lyn tempo uden at sige en lyd. Kæmpe belønning!

Biscuit er lidt frustrerende. Der er en bestemt sekvens i programmet, som han ALTID går i stå i, når vi træner hele programmet. Når vi træner små bidder er det ikke et problem, men når vi kæder det sammen, så fungerer det ikke. Nå, men vi må jo bare blive ved med at forstærke det. Og bortset fra det, så var han en lille turbo sheltie i dag. Awwww man bliver simpelthen så glad af at være sammen med ham.

Beat – wooooohoooooo der er fart på den lille fyr. I ca. 15 minutter… så har han fået nok og begynder at fjolle. Han er ikke uartig, det tager bare så meget energi for ham, at lukke alle de svære og forstyrrende omgivelser ude og fokuserer på mig, så hans hoved kan ikke mere. -Men det tager altså pænt lang tid, at træne et nyt program, når man har  max. 15 minutters træningstid om dagen, men sådan er det jo… Beat ved bedst, hvad der er rigtigt for ham og hold da op, hvor holder jeg bare meget at min lille følsomme fyr. De resultater han når, kræver så meget mere af ham, end noget nogen af de andre nogensinde har gjort.

Smukke, skønne Whisper. Han har nydt dagen i fulde drag, men selvfølgelig været lidt utilfreds med, at det ikke var ham, der skulle arbejde hele tiden… men det er jo bare sådan Whisper er 🙂


Helle og Jette er har hver to hunde at træne, så jeg er rigtig glad for, at de er tålmodige nok til at vente på, at jeg får trænet hele min flok! Jeg føler mig aldrig presset til at skulle skynde mig og jeg føler aldrig, at de er irriterende over, at jeg skal træne så mange.

Jigger lukkede og slukkede med en imponerende opvisning i tempo og adræthed! Det danske fodboldslandshold kunne lærer noget af det lille grav-dyr! Jeg ved slet ikke, hvordan man kan kommer så hurtigt fremad på så korte ben! Hun er en bedårende lille hund, men ifølge Jette, så kan hun ikke se forskel på en Border Collie og en svane, så jeg ved ikke hvor klog hun er…

Vi sluttede dagen med, at lade alle hundene hygge sig sammen på Jettes store indhegnede grund.

Og når nu jeg er inde på ting, som jeg kan være taknemlig for… så jeg er heeeeelt vildt taknemlig for de super lækre hjemmestrikkede sokker, som Helles mor havde sendt med til mig! De er så lækre!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, Hero, Træning, Whisper. Bogmærk permalinket.

Et svar til Taknemlighed

  1. Pingback: Impulsiv træning og dvd hygge | Blog om mit hundeliv

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s