Anglesey

Fredag d. 6.7.2012

Jeg sidder i sengen på mit B&B…Hundene hygger sig med hver sin lille tygge-dims, som jeg gav dem for at få dem til at lægge sig ned og falde til ro. De sidste hektiske dage har været anstrengende for dem, så de har brug for hvilen inden konkurrencen i morgen. Især Hero, der ikke har så meget erfaring med den her slags ture, har brug for at jeg sidder helt stille og slapper af, for at han også kan slappe af. Hvis jeg futter rundt, følger han efter mig.

Vi stod op ved 7 tiden i morges, pakkede det sidste, luftede hunde i silende regnvejr og så var vi klar til afgang. Kath, David og jeg + vores 6 hunde i Top Lodge bussen. Karen og Allan skulle egentlig have kørt i bussen denne weekend. Kath og David skulle have kørt i Kaths bil og jeg skulle være fulgt efter i min egen bil, men eftersom at min bil stadig er på værksted, måtte hele Top Lodge teamet ændre rejseplaner. Karen og Allan er kørt i Karens bil og altså Kath, David og jeg i bussen. Lesley og Roger er – som det hele tiden har været planen – på vej i deres autocamper.
TUSIND TAK TIL ALLE FRA TOP LODGE DANCING DOGS FOR HJÆLPEN MED AT KOMME TIL ANGLESEY!

Mine og Kath hunde bag i Top Lodge bussen.
Øverst fra venstre: Denby, Spice og Amber.
Nederst fra venstre: Beat, Hero og Biscuit.

Awwww Hero 🙂

Første stop var hos Ken – den engelske ’boneman’. Han har tidligere kureret Hazyland hunde for halthed, som ingen andre har kunnet finde en årsag til. Først Whispers ene forben og senere Robbie på et bagben. I dag tjekkede han hele flokken igennem. Hero havde lidt på hoften, der skulle skubbes på plads. De to andre var i perfekt stand. Så vidt jeg husker var der lidt på en ene af Kaths hunde og de andre to var fine.

Vejret på vej til Anglesey var fuldstændigt vanvittigt! Det regnede og regnede og regnede. Det gjorde bestemt ikke den lange køretur nemmere, men først på eftermiddagen, kom vi alligevel frem til Tesco – sidste stop inden Anglesey – hvor vi købte ind til vores aftensmad. Vi luftede også hunde og der blev tid til en lille kop kaffe og the inden vi kørte videre.

Regn!

Vi kørte over broen til Anglesey i silende regnvejr… Helle og jeg har jo oplevet Anglesey før… eller øen, som vi kalder den. For 4 år siden var vi på et uge langt Mary Ray kursus her. Det var et mareridt! Det silede ned uafbrudt. Vi kunne ikke finde nogen steder at spise og det B&B som vi boede på tillod ikke hunde, så hundene skulle sove i bilen. De var våde hele tiden og selv Biscuit med hans kæmpe-pels rystede af kulde, når vi tog dem ud om morgenen. Robbie hylede i bilen hele natten. Og i øvrigt var der ikke rigtigt noget nyt fra Mary Ray og halvdelen af dagen var om agility (som vi ikke dyrker), så vi fik heller ikke så meget ud af træningen. Efter 4 dage gav vi op og kørte hjem til Kath en dag tidligere end planlagt og jeg svor den gang, at jeg aldrig ville vende tilbage til øen… Men Kath gjorde en god indsats for at overbevise mig om, at det er hyggeligt nok, når vejret er godt. Det ved jeg så stadig ikke noget om, for jeg har stadig ikke oplevet godt vejr her! Jeg tror faktisk ikke rigtigt på, at vejret nogen sinde er anderledes end nu!

Indkørslen op til mit B&B – stedet for hundeluftning.

Så efter ca. 20 mins. kørsel på meget smalle veje ankom vi til mit B&B. Jeg blev indstalleret og så kørte vi videre til Kath og Davids B&B, hvor vi fik en kop kaffe, gik en tur med hundene, spiste aftensmade og så en britisk (skotsk) tennis-spiller kvalificerer sig til Wimbledon finalen. Derefter kørte Kath og David mig tilbage til mit B&B, vi sagde god nat og efter at have luftet hunde endnu engang, er vi nu faldet til ro på vores hyggelige lille værelse.

Mit B&B

Bil problemer synes at være et evigt tilbage-vendende tema på denne her tur… Dansk Auto Hjælp har SMSet adskillige gange i dag og sagt, at min bil er færdig, så jeg skal kontakte værkstedet og aftale afhentning… Erm… vi har talt med værkstedet og den er ikke færdig endnu! Og vi har aftalt med dem, at vi er i Wales denne weekend, så vi kommer efter den på tirsdag!
Og… da vi ankom til Kath og Davids B&B i dag ville bussen igen ikke slukke motoren selv om nøglen var taget ud af tændingen. David koblede ud uden at give gas, så den gik i stå og efter at de havde kørt mig tilbage til mit B&B stoppede den åbenbart uden problemer (SMSede Kath), så kryds fingre for, at den fortsætter med det weekenden igennem.

Hero – uhm…lækker guf

Hero og Biscuit

Hero

Beat i sit eget lille sikre aflukke skærmet fra de andre hunde. Sådan har han det bedst, når han er træt efter en lang dag.

Beat… ZZZzzzzzzz….

God nat alle sammen….

Lørdag d. 7.7.2012

Når man ikke har et køleskab må man være kreativ… mælk hængende ud af vinduet i et par sokker!

Jeg vågnede ca. 6.20. Perfekt, for vækkeuret skulle ringe 6.30. Jeg slog alarmen fra, tog noget tøj på og gjorde klar til at går tur med hundene. Der var helt stille i hele huset – tilsyneladende var vi de første, der var oppe. Vi gik en tur op og ned af indkørslen. Det er det eneste sted, hvor man kan gå tur her og det er helt fint, for den er tilpas lang til, at de får en ok tur. Solen skinnede og det var en dejlig morgen. Vi kiggede lidt på gårdens fine heste og kvæg. Alle dyrene var tillidsfulde og nysgerrige om kom hen til os da de så os.

Da vi havde gået morgentur gjorde jeg klar til at gå op og spise morgenmad kl. 7… Øhhh jeg kiggede på uret… kl. 7???? Klokken var 6!!!!!!!!!!!!! Argh, jeg var stået en time for tidligt op!!! Vi gik tidligt i seng i går, fordi drengene havde brug for hvilen efter de sidste hektiske dage, så jeg vågnede af mig selv og var ikke træt mere, men alligevel…!!!

Biscuit, Hero og Beat

Vi hyggede en times tid, så gik jeg ned og spiste morgenmad. Kath og David hentede mig kl. 8.

Det tog ca.10 minutter, at komme til konkurrence området. Et stort landområde med en lade, der er omdannet til en træningshal. Gode lufte-muligheder til hunden og gode forhold for de, der ønskede at campere.

Jeg skulle dømme dagens første klasse – Starters HTM. Det var begynder-hunde og handlere og det taget i betragtning gjorde flere af dem det rigtig godt. Derefter fulgte en laaaaaang ventetid, hvor jeg godt nok gik til hånde, når Kath skulle i ringen, men ellers bare ventede på, at freestyle klasserne skulle i gang.

Ved 14 tiden var jeg i ringen for første gang – med Hero i Novice HTM. Jeg havde tilmeldt ham for, at han kunne få noget hal/indendørs erfaring og eftersom, at han ikke rigtigt laver HTM, så var det bare en træningsrunde, men han virkede glad og tryg i hallen og arbejdede pænt.

Kl.15.30 konkurrerede jeg for første gang for alvor… Det var nu en kort fornøjelse… Biscuit kom ind i ringe, besluttede sig øjeblikkeligt for, at han hadede den hal. Han lagde ørerne ned langs ryggen, travede målrettet hen mod barrieren og sprang over! Han kom ind igen og gennemførte en træningsrunde i et forsøg på, at gøre ham mere veltilpas i hallen inden i morgen. Hmmm ja, sådan er det at konkurrere med den lille blå…”Momma always said… Life Biscuit is like a box of chocolates, you never know what you’re gonna get”.

Beat stillede op i Intermediate Freestyle og konkurrerede for første gang med sit nye program. Awwww lille Beat. Det gik ikke helt efter planen, men vi fik dækket over de værste ups’ere og han vandt klassen! Awww han er en god fyr, den lille Beat.

Hero stillede op i dagens sidste klasse – Novice Freestyle. Der var lidt rod i en slalom, men det blev rettet og ellers arbejdede han super fint. Han er så fed at være i ringen med, fordi han er bund-ærlig og pålidelig. Man ved hvor man har ham og hvad man kan forvente. Selv efter en lang rejse, flere forskellige nye hjem inde for den sidste uge, mange nye hunde og et massivt bombardement af oplevelser og indtryk, så går han ind i ringen og yder sit allerbedste. Det er rigtig flot af så ung en hund – han er ikke to år endnu. Hero vandt også sin klasse.

Aftensmad efter at have været i ringen

For mine hunde har udfordringen helt klart været, at de ikke har samme indendørs-erfaring, som mange engelske hunde har. Det har været svært for dem, at der ikke har været nogen opvarmningsmulighed inden i hallen, så vi har varmet op ude på græs og er så kommet ind i en hal med helt anderledes gulv, lyd og lys for at konkurrere. Ikke så sært, at Biscuit reagerede.

Da konkurrencen var slut, var Lesley klar med lækker pasta og kødsovs i deres campingvogn. Hyggelig afslutning på en god med lang dag.

Hundene er fuldstændig udmattede nu. Beat kunne næsten ikke holde verden ud de sidste par timer, men efter at vi er kommet tilbage til vores B&B er han livet vældigt op. Han har spist sin aftensmad og lidt andet guf, været oppe og ligge lidt i arm og bliv nusset på maven og nu har han rullet sig sammen til en tungt sovende pels-kugle ved siden af sengen. De to andre sover tungt på den anden side af senge, så der er ro i lejren.

Hero og Beat – begge to meget trætte 🙂

Hero kan godt lide at sove i hjørner… jeg vil nu mene, at det her hjørne var lidt for lille til ham!

Træt sheltie 🙂

Og en meget træt Beat.

Søndag d. 8.7.2012

Op, ud og lufte hunde, morgenmad, pakke og afgang til konkurrence området, hvor hundene blev luftet endnu engang.

Oh oh oh… vi mødte et lille pindsvin på vores morgen tur ved vores B&B. Det var Beat der fandt det – han nægtede pludselig at gå videre og hver gang vi er kommet forbi der siden, så har han stoppet op for at se, om det stadig skulle være der.

Beat

I dag startede konkurrencen med freestyle, hvilket var langt bedre for mine drenge, fordi de fik lov til at arbejde fra morgenstunden og ikke efter en lang og trættende dag med meget ventetid. Det betød også, at de kunne få lov til at være ude og opleve efter, at det havde været i ringen, så det har været en meget hyggeligere og mere afslappet dag for dem.

Hero var min første hund i ringen og han var FANTASTISK! Han er tydeligvis ved at være rigtig træt og han arbejdede lidt langsommere end sædvanligt, MEN han satte ikke en pote forkert og en lidt langsommere Hero er jo bestemt ikke det samme som en langsom Hero! Der var stadig god fart på. Jeg var så glad da jeg forlod ringen med ham. WOW, hvor er han bare sej! At dommerne belønnede det med en 3. plads er jo deres sag – jeg kunne ikke have været mere tilfreds og stolt over hans indsats. Godt gået lille fyr!

Efter Heros performance havde vi en halv times tid til at tulle rundt og hygge inden jeg skulle gøre Beat klar. Beat… hvad kan jeg sige… han arbejdede bedre end i går… men øh… det er jo et helt nyt program… og da jeg nåede halvvejs gennem programmet, gik det op for mig, at jeg havde glemt en kæmpe bid af det vi skulle have gjort. Der var ingen pointe i at gennemføre – vi ville ikke have tilnærmelsesvis det indhold, som forventes af et intermediate program, så jeg bad om at få hans bold ind og så belønnede jeg ham for hans flotte arbejde. Hmmm ja – ups, undskyld lille Beat!

Biscuit fandt en ny sheltie ven 🙂

Beat nåede også en halv times tid inden i hallen sammen med mig og så var det Biscuit… lille Biscuit, der slet ikke ville være i ringen i går… Jeg havde tænkt meget hvad der mon gik galt i går og en af de ting, som jeg havde en formodning om ikke fungerede for ham var, at han havde varmet op uden for med massere af plads rundt om ham og så blev han pludselig slæbt ind i en hal og bedt om, at optræde der. Så selv om der næste ikke var plads til det, så varmede vi i dag op inde i hallen mellem hunde, stole og tilskuere. Ikke optimalt, men trods alt vænnede han sig til, at vi var inde i en hal.

Det virkede. Vi trådte ind i ringen, Biscuit så lige et øjeblik meget utryg ud – som om han fik et flash-back til i går, men jeg var forberedt, så jeg gik en ekstra stor runde hen til vores start sted, fjollede lidt med ham på vejen og han slappede af. Da vi gik i gang var han bare super super god. Lige så utryg og ked af det han var i går, lige så glad og veloplagt var han i dag. Wooohoooo! Success! Hvad dommerne end ville mene om det, så kunne jeg ikke være gladere og mere stolt af min lille fyr. Sikke en performance.

Kath var inde lige efter mig. Hun havde også måttet trække Spice i går. Spice blev overfaldet af en anden hund lige inden hun skulle i ringen, så hun var ikke helt tryg ved hallen og omgivelserne, men i dag kom Kath ud og var rigtig glad for det program de havde vist. Spice havde tydeligvis ikke mén efter hendes uheldige oplevelse i går.

Da vi nåede til præmie overrækkelsen lød publikums dom, at det stod mellem Spice og Biscuit… og det viste sig, at de havde ret. Biscuit og Spice havde begge to 22,93 points og en delt første plads, men Spice vandt fordi hun havde en bedre MI score. Argh! Så tæt på at vinde en advance klasse i England og så gjorde vi det alligevel ikke!!!! Hvor irriterende er det! Og alligevel lidt sjovt… jeg kunne ikke lade være med at grine af det. Og jeg kan ikke rigtig være skuffet. Biscuit gjorde det så flot i dag – jeg er simpelthen for stolt af ham til at være skuffet. Og når jeg skulle tabe til en, så var det rart, at det var til Kath :-).

Konkurrence hallen

Opvarmningsområdet – opvarmning under telt-dugene

Dagens sidste 4 minutter i ringen var novice HTM,  hvor Hero var tilmeldt bare for at få ring erfaring. Vi gik ind og trænede tempo. Fuld skrue og så kom bolden… Woooohoooo Hero havde en fest og det havde jeg også!

Jeg skulle dømme Adv. HTM – det burde egentlig have været en ok oplevelse og det var det også. Det var ikke svært og jeg var ikke i tvivl om mine points. Jeg vidste godt, at den ene handler ville blive skuffet over de point jeg gav hende og formentlig også vred, men når jeg var virkelig ærlig over for mig selv, så kunne jeg ikke give hende mere. Meget af tiden var jeg ikke sikker på hvilken position hunden skulle være i, det hele så bare rodet og ukoreograferet ud og handleren tog fokus fra hunden.
Ja, hun blev skuffet og vred – hun bad mig om en forklaring, hvilket jeg gav hende og hun endte med at råbe af mig. Det var rigtig ubehageligt. Jeg har efterhånden en del oplevelser med top handlere i England, der har været ubehagelige over for mig, når jeg har dømt dem og de ikke har været tilfredse med deres bedømmelser. De andre har gjort det via mail bagefter – trods alt havde denne handler ’n***** til at gøre det ’face to face’, men jeg ser ikke engelske deltagere/dommere behandle hinanden på den måde, så jeg spekulerer på, om de mon tænker, at de har frit lejde over for mig, fordi jeg rejser hjem til Danmark igen og de ikke behøver frygte, at jeg sidder bag dommerbordet igen ved den næste konkurrence? Jeg ved, at den handler, der blev vred på mig i dag, var lige så vred på en af de engelske dommer i går, men der valgte hun at fortælle det til alle andre – ikke at konfrontere dommeren… Hmmm nå, men faktum er, at jeg ikke fandt hendes program hverken velkoreograferet eller veludført og jeg gjorde det, som jeg ved var rigtigt. Men det er stadig rigtig ubehageligt, at blive overfuset offentligt.

Smukke omgivelser til hundelufte turene

Bortset fra det, så har det været en rigtig hyggelig dag, der sluttede med en lækker middag i Lesley og Rogers camper. Kl. 21 var vi tilbage i mit B&B. Hundene er udmattede. Godt, at det er hviledag for dem i morgen. Jeg har lige drukket 2 kopper kaffe, så jeg føler mig egentlig ikke så træt mere… Hmmm gad vide om det var en god ide, med så meget kaffe kl. 22?

Hero og Biscuit

PS. Min tandbørste er knækket og batteriet i mit ur er brugt op… suk!

Ups!

Mandag d. 9.7.2012

Morgentur

Ann, der ejede vores B&B, havde to små cavalier king charles spaniels.

Fjollede Beat rullede på min bærbare og pludselig havde han låst musen! Det tog en halv time at finde ud af, hvordan man låser den op igen!!!!

I England er der to forskellige dommer seminarer. ’Rules and Regulations’, der afsluttes med en skriftlig prøve,  som man skal have bestået for at måtte dømme og så er der det praktiske, som det er frivilligt om man vil deltage på eller ej. Jeg var egentlig godkendt til at dømme alle klasser, fordi jeg havde dømt Advanced Class før 2009, men jeg besluttede alligevel, at jeg ville deltage på og bestå de nye kurser. Det virkede mest fair, når nu jeg jævnligt dømmer i England. Rules and Regulations bestod jeg for et par år siden og i dag gennemførte jeg det praktiske seminar i Wales.

Kath og David hentede mig ved 8.30 tiden og vi kørte ca. 20 km fra mit B&B. Der boede Magarethe Booth og det var hende, der havde arrangeret seminaret. Der var 14 deltagere. Et par med dommererfaring, et par der var helt nye i sporten og resten konkurrerer, men havde ikke dommer erfaring. En enkelt havde været på dette seminar før, men ville gerne have det hele genopfrisket.

Amber, Spice, Hero, Denby og Biscuit

Kath skulle undervise, så mens hun gjorde klar, luftede jeg hunde. Jeg havde tænkt, at det var en forholdsvis ren dag i dag – stille-siddende teoretisk undervisning, så jeg havde lyse bukser på, men efter at have haft Hero og Denby (+ de andre, men de svinede mig ikke) ude og fjolle, tænkte jeg, at jeg nok hellere måtte skifte, for mine lyse bukser så ikke særlige lyse ud mere ;-).

Morgenen startede med at gennemgå de vigtigste regler – ikke i dybden, for det er det Rules and Regulations handler om, men nok til, at det var frisk i erindring, davi begyndte at tale om dagens programmer.

Den her tur har været mere følelsesladet end jeg  havde forventet. Min første tur til England uden Whisper. Lørdag da Intermediate HTM startede – Whispers klasse – kunne jeg næsten ikke holde ud, at han ikke var der til at deltage. Jeg måtte gå ud i bussen indtil jeg havde fået styr på mig selv igen. Og i dag kom der endnu en reminder om, hvor fantastisk han var. For et par år siden spurgte Kath mig om jeg ville hjælpe hende med at lave en film, der viste brud på forskellige regler. Jeg skulle gennemføre et program, men bevist overtræde en lang liste af regler undervejs. Jeg sagde ja og da vi kom til England kørte Helle og jeg til Kennel Klub bygningen og viste programmet til det engelske KC HTM Working party. De havde et par rettelser og derefter filmede vi den endelige version hjemme i Kaths have. Whispers Ratatouille lettere tilpasset alverdens regel-brud.

I dag ved seminaret blev den film, vi lavde den gang, vist. Jeg har set den siden og jeg vidste godt, at den ville blive vist, men det var svært alligevel. Gosh, hvor jeg savner den hund. Det er næsten ikke til at bære, at han var her og pludselig er han her ikke mere. Jeg føler bare et dybt dybt savn, når jeg tænker på ham.

Jeg gik da vi var halvvejs gennem vidoen – tog de tre fantastiske drenge, som jeg har nu med ud og nød den smukke udsigt over Anglesey indtil jeg igen var klar til at gå ind og deltage i seminaret.

Resten af seminaret handlede om at dømme forskellige HTM og Freestyle programmer og snakke om hvad man ville trække for og hvor i reglerne der står, at man skal trække for det. Der blev diskuteret gøen og sværhedsgrad i de forskellige klasser. Interssante diskussioner, men noget præget af, at der var mange uden tidligere dommererfaring. En del synspunkter var ikke så gennemtænkte og mange havde ikke tænkt over det ansvar dommeren har for sportens udvikling – det dommerne belønner er det vi kommer til at se mere af.

Hero, Amber, Biscuit, Denby og Spice

Beat

Beat

Beat

Vi 17 tiden var vi klar til at starte turen tilbage mod Derbyshire… Kath ringede til værkstedet på vejen og jubiiiiii min bil er klar til at blive hentet og endda noget billigere end forventet! Vi henter den i morgen tidligt :-).

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, England, Hero, Konkurrence, Kursus. Bogmærk permalinket.

Et svar til Anglesey

  1. Pingback: England, Juli 2012 « Dog Dancing Dagbog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s