Træning og meget mere

Vi havde meget vi skulle nå i dag, Helle og jeg! Vi skulle træne hunde, vi skulle til søen og bade med hundene, vi skulle spise frokost og vi skulle have Helles nye computer til at makke ret.

Vi startede med træningen. Jeg havde nogen nye ting, som jeg gerne ville have Helles hjælp til at begynde at lære Hero. Han skulle lære at springe over mig – det gik strålende.

Flot Hero!

Og så skulle han lære at springe op på min ryg. Det gik ikke lige så godt! Hero er en tung fyr! Og han kan godt lide at have fart på! Han lægger sjæl i de ting han gør! Så allerede 2. gang han landede på min ryg, så var det med fuld turbo på og hans 22 kilo smadrede mod min ryg og hagede sig fast med sine negle bordet ind i min ryg. Jeg blev tvunget forover, hvor jeg landede med næsen i græsset mens jeg stønnede af smerte. Man kunne imidlertid ikke høre mine smertesudbrud – det blev overdøvet af Helles latterbrøl! Vi prøvede igen! Sammen resultat – Emmy fløj mod jorden med næsen først! Igen og igen og igen! Hero var begejstret for den nye øvelse og Helle hulkede af latter og mente bestemt, at hvis vi lige gjorde det en gang til, så var den der nok!

Aaaauuuuvvvvvv… Argh!

Til sidst mente jeg nok, at Hero måtte ind og så måtte vi tænke over det! Da vi havde trænet de andre hunde, prøvede vi igen med Hero, men denne gang havde jeg en skammel under mig, så jeg ikke landede med næsen i jorden hver gang Heros 22 kilo landede på min ryg med højt tempo. Så gik det bedre! Det gjorde stadig ondt, men trods alt havnede jeg ikke med næsen i mudderet!

Ja Hero ser jo glad nok ud og hvis der var et billede af Helle, så ville det være et, hvor hun lå på jorden og rullede i latter-kramper. Hmpf!

Beat – vi genopfriskede hans heelwork. Hvem ved, måske skal vi konkurrere i HTM igen?

Egentlig er det spild af smukt heelwork, ikke at lave HTM med den hund her….

Plads!

Heel!

Beat er vild med sin Kong Squeaky Ball, som han har fået i fødselsdagsgave af Kath.

Jubiiiii bolden!

Biscuit hyggede sig med Sommer i Tyrol. Turbo Sheltie. Fuld fart på og stor begejstring. Ahhhh han er nu sjov at arbejde med :-). Men jeg glemte at vise Helle, hvor langt vi er kommet med vores nye tricks. Vi har nogle fede nye ting til 2013!

Ja ja ja, nu kommer jeg… du ser jeg iler… hvad kan jeg betjene herskaberne med?!

En super glad Doggie

Jazz

Cookie blev helt træt bare af at se de andre arbejde!

Bridie startede inde i bilen….

Men hun besluttede sig snart for at komme ud, hvor godbidderne var… Helle kom til at give Cookie en godbid uden at give Bridie en – det tog Bridie ikke pænt! Hun blev ved med at gø og brokke sig indtil Helle kom i tanken om fejlen og fik den rettet!

Da vi var færdige med at træne, pakkede vi hundene i bilen og kørte ned til Sorø Sø. I går da Helle og jeg lagde træningsplaner, skinnede solen fra en skyfri himmel og det var varmt, så vi blev enige om, at vi ville bade med hundene. I dag var det ikke ret varmt, men nu havde vi jo lagt planer og så skulle det ikke laves om, så vi badede.

Det var faktisk ok – ikke så koldt mens vi var i vandet, men jeg skulle ikke ned og svømme – det var det for koldt til! Helle svømmede – hun var sejere end jeg! Og både Helle og jeg møj-frøs da vi kom op af vandet og hjem. Det tog lige lidt tid at få varmen igen.

4 på stribe!

Cookie

Ahhh Doggie – du kunne vel dele med de andre? Du behøver vel ikke to frisbees på en gang!

Border Collie ræs!

Men det var sjovt. 7 hunde i vandet på en gang. Hero elsker vand. Han er næsten ikke til at få op igen, når vi har været nede og bade, men han svømmer ikke. Han går ikke længere ud end han kan bunde. Eller dvs. det gjorde han ikke før i dag. At se ALLE de andre lege og svømme var mere end han kunne stå for. Der skulle ikke ret meget overtalelse til før han kom ud og da først han havde overvundet sin frygt for at miste fodfæstet, så svømmede han ude igen og igen. Jeg håber vejret er godt nok til, at vi kan svømme igen i morgen, så vi lige holder det ved lige.

Woooohooooo – den svømmer!

Hero faldt i vandet da han var omkring 1 år gammel og han var ved at bliver trukket ind under en bro og gik ret meget i panik over det, så jeg tror, at det måske er derfor, at han har været så længe om, at få lyst til at svømme/miste fodfæstet.

Whooops! Stakkels Hero! Men tilsyneladende er han kommet sig over den traumatiske oplevelse.

Hundene havde det skønt og det var svært at stoppe igen.

Da vi kom tilbage stod den på varmt tøj (!), frokost og computer. Mmmmm våde hunde alle vegne – især på skødet af os! Totalt hygge 🙂

Tak for en dejlig dag til Helle og hundene.