Lørdag var HTM dag, hvor Helle skulle i ringen. Selv tilbragte jeg det meste af dagen på tilskuer pladserne sammen med Beat og Bridie.
Hyggelig eftermiddag sammen med internationale venner fra hele Europa.
‘Dagens store oplevelse for mig var, at se Helle og Jazz i ringen. Lille Jazz – Heros søster – på kun 2 år, tog hele oplevelsen i stiv arm og arbejdede så flot. Hun kvalificerede sig til finalen og sluttede på en 4. plads individuelt. WOW! Helt fantastisk.
Det danske landshold vandt sølv og Anja med Queeny blev europamestre.
Det var en noget hektisk aften. Vi nåede at mødes med Belgierne, Bob og Henriette til middag, men maden blev slugt fordi Helle og jeg skulle videre til det OEC møde, der afholdes ved hvert OEC.
Jeg endte med at blive mødeleder – ikke lige det jeg havde brug for aftenen inden, at jeg skulle i ringen med mine egne hunde. Egentlig ville jeg bare gerne tidligt i seng og kunne fokuserer, men det er ikke altid, at man kan få det, som man lige tænker, at man har brug for det…
Pingback: The Open European Championship 2012 « Dog Dancing Dagbog