Mandag morgen sov vi længe, gik en tur med hunden, spiste morgenmad sammen med Kath og holdet og derefter var der dømt afslapning.
Jeg mødtes med Kath og vi gik en tur sammen med hundene inden Kath skulle flyve hjem til England. Derefter kastede hundene og jeg os ind på Helles værelse og skabte totalt kaos. På en eller anden måde endte kaosset imidlertid inde på mit værelse. Jeg ved ikke rigtigt hvad der gik galt!
Hen mod frokost kørte vi ind mod centrum og gik en tur på Karslbroen sammen med alle hundene. Hvor fantastisk er det, at gå tur på Karslbroen sammen med hele ens hundeflok?! WOW!
Vi fandt et hyggeligt sted at spise frokost og da vi havde spist, kørte vi hundene tilbage til hotellet. De var godt trætte og der er rigtig mange mennesker i centrum af Prag. Det var bedre for dem ikke at komme med ned på rådhuspladsen. Vi tog sporvognen tilbage til centrum uden hunde og så alle de ting, man skal se, når man er i centrum af Prag.
Vi spiste aftensmad og kørte tilbage til hotellet. Luftetid og så i seng.
Pingback: The Open European Championship 2012 « Dog Dancing Dagbog