For et par år siden var jeg i Oslo for at undervise Norsk Kennel Klubs første hold HTM og freestyle dommere. Jeg husker det som en rigtig god weekend med spændende diskussioner og positive mennesker, så det var med glæde, at jeg tog imod invitationen til at komme tilbage og også undervise det næste hold norske dommere.
I går formiddags startede turen så først til Næstved med Beat og Bridie og derefter videre til Lille Skensved med Hero og Biscuit og endelig mod Kastrup Lufthavn og derfra til Oslo.
I Oslo mødte Ellen mig og kørte mig til Hotel Thon Slotsparken – jeg er nabo til kongen!!!! Men han har nu ikke været inde for at sige goddag og velkommen til kvarteret… Det undre mig nu lidt…
Men jeg gik en aftentur i går aftes og så slottet – det var oplyst med spots, så det kunne jeg godt se. Slotsparken var lidt for mørk til at se ret meget af.
I morges vågnede jeg til en noget stressende besked… Min far var blevet syg og kunne ikke passe Beat og Bridie… Heldigvis trådte Helle til uden at tøve. Hun kørte til Næstved og hentede de to hus-vilde og tog dem med sig hjem, så hun har nu alle mine 3 hunde, min mors Bridie og sine egne 3 hunde. Godt, at jeg kun skal være væk indtil i morgen!
Da der var styr på hundene, kunne jeg fokuserer på at skulle undervise og det har været en super god dag! Diskussionerne går livligt og alle er rigtig positive og ivrige efter at lærer. Tiden er fløjet afsted. Jeg glemmer helt at holde pause, så det må Ellen sørge for, at minde mig om!
Da undervisningen var slut, gik vi en lille tur med Ellens smukke belgier Athina. Ellen har kun haft hende et par måneder, men hun er 2½ år gammel. Jeg er meget forelsket i hende – hun er enormt sød.

Og en af Ellens krager, som hun giver godbidder hver dag, når hun går tur med Athina og som derfor følger hende rundt. Den kender endda hendes bil og følger også efter den!
Derefter mødtes de fleste af deltagerne og vi på Restaurent Egon til god mad og hyggeligt samvær. Nu glæder jeg mig til dag 2 af dommer-seminaret og i morgen aften går turen mod Danmark igen – det bliver nu godt nok at komme hjem til drengene og Bridie.
Du har køleskab på værelset!!! = plads til masser af mælk 🙂 Det eråbenbart sådan noget der er på værelserne når man bor ved siden af kongen.
Jeg indrømmer den Chinese Crested er HELT VILD bedårende 🙂
Jaaaaa vi vil ha’ en Chinese Crested!