Nordisk Mesterskab 2012 i Stockholm

Se Nordisk mesterskab på video – klik her!

Hero, Biscuit og jeg satte kurs mod Lille Skensved torsdag morgen kl. 6. Turen gik via Næstved, hvor Bridie og Beat blev afleveret hos mine forældre. Jeg havde et lille stop hos mine forældre, fordi min mors ambulance og bårer fyldte hele døren (hun skulle til dialyse), så jeg kunne ikke komme ind med hundene, så noget forsinket ankom vi til Helles hus, hvor Helle var i fuld sving med at pakke bil og lave kaffe til os :).

Der pakkes bil - hundene var ivrige efter at komme med!

Der pakkes bil – hundene var ivrige efter at komme med!

Turen til Stockholm gik over al forventning. Det var fantastisk smukt at køre op gennem det snefyldt Sverige. Træer og buske var dækket af et hvidt frostlag, men vejene var ok. Vi holdt kun et par små pauser undervejs og kom frem sidst på eftermiddagen.

Så smukt!

Så smukt!

Svensk Winter Wonderland

Svensk Winter Wonderland

Biscuit nød mest udsigten af indesiden af øjenlågene...

Biscuit nød mest udsigten af indesiden af øjenlågene…

Pause og hundeluftning undervejs.

Pause og hundeluftning undervejs.

Vi luftede hunde, pakkede ud og mødtes med Jette og Henriette, der boede på samme hotel som os, for at spise aftensmad. Vi havde booket et forholdsvist billigt hotel ca. 2 mins kørsel fra messe hallen. Det var et rigtig godt og hundevenligt hotel med super serviceminded personale, men restauranten var ussel. Vores aftensmad var noget af en oplevelse. Men midt i NM stemningen, kan man heldigvis grine af tingene.

Biscuit sørgede for aftenens drama. Han åd Helles chokolade kiks… Hvor meget kakao er der mon egentlig i chokolade kiks? Nok til at forgifte en lille sheltie? Heldigvis ikke! Men det vidste vi jo først senere, da tiden gik og han ikke blev syg.

Fredag morgen mødtes Helle og jeg til en morgentur. Vi fandt et park-agtigt sti-system på den anden side af vejen og gik tur der. Vi havde naturligvis hundene i snor, men da Jazz trak for at komme ind til et træ, tænkte Helle, at det jo ikke kunne skade noget, så hun slap snoren og lod Jazz gå ind i den dybe sne… Jubiiii tænkte Jazz og kastede sig over de store brødbunker, der lå bag træet som fuglemad! Jazz fik et solidt morgenmåltid!

Da vi kom tilbage til hotellet, mødte vi en bekymret Jette og en Addi, der så ud som om, at hun havde slugt en fodbold! Mens vi havde spist morgenmad, havde Addi gnavet sig gennem en taske og ind sin foderration til hele weekenden. Hun havde ikke levnet meget og hun var seriøst for-spist! Jette tilbragte resten af dagen med at tørre op, når Addi brækkede sig og lufte hende med få timers interval, for at holde hendes mave i gang.

Fin slank gravhund - med en ordentlig fodbold, der hvor taljen burde være!

Fin slank gravhund – med en ordentlig fodbold, der hvor taljen burde være!

Efter morgenturen gik Helle og jeg på besøg hos Helle og Jette for at udveksle held og lykke gaver. Det var en super hyggelig formiddag – bortset fra, at Addi pruttede ret meget inde på Jettes værelse :-D.

Henriette og Lucia med deres NM gaver/kort

Henriette og Lucia med deres NM gaver/kort

Mere dansk bliver det da ikke.

Mere dansk bliver det da ikke.

Tusind tak til alle, der sendte kort og viste deres support.

Tusind tak til alle, der sendte kort og viste deres support.

Til middag gik Helle og jeg en længere tur med hundene gennem sti-systemet og ind i et skovagtigt område. Det var skønt og meget meget smukt.

Koldt men smukt!

Koldt men smukt!

Fuld fart frem!

Fuld fart frem!

Fredag aften stod den på træning og åbningsceremoni i hallen. Her mødtes vi med Johanna og Annette. Holdet var samlet!

Der var briefing og træning. Træningen var lidt så som så, for tæppet i ringen var dækket med plastic, så der var rigtig glat. Jeg fik imidlertid bekræftet, at min træning med Hero siden OEC, hvor jeg har haft fokus på hans måde at tilpasse sig forskellige slags underlag, har båret frugt. Selv det næsten uforsvarligt glatte plastic underlag, tacklede han rigtig fint.

Til gengæld fik han fært af en finsk tæve i løbetid og smed hjernen fra sig, så under indmarchen og åbningne var han totalt gak i låget… Hmmm ja, man kan ikke vinde hver gang :-D. Stakkels Soda, han brugte hende til at få afløb for sin forelskelse.

Briefing

Briefing

Træningen foregik på glat plastic underlag.

Træningen foregik på glat plastic underlag.

Åbningsceremoni

Åbningsceremoni

Og dagen sluttede med, at SKK serverede Candy Floss og Hot Dogs - så hyggeligt!

Og dagen sluttede med, at SKK serverede Candy Floss og Hot Dogs – så hyggeligt!

Candy Floss mund!

Candy Floss mund!

Velbekomme :)

Velbekomme 🙂

Hjem og i seng!

Tidligt op lørdag morgen, lufte hunde, pakke tasker og afsted over i hallen. Vi blev en smule forsinkede, fordi Helle tabte sin hotel nøgle på morgenturen, så vi måtte tilbage og lede efter den. Vi fandt den ikke, så ned i receptionen efter en ny nøgle og et gebyr på 200 kr! Ups!

Som altid inden et mesterskab, lå nerverne uden på tøjet og der var lidt diskussioner internet på holdet, men alt i alt var det faktisk et rigtig fedt hold, at deltage i NM sammen med. Alle havde overskud til at hjælpe hinanden, tage hensyn og bakke op. Det var afslappende og rigtig rart.

NM stemning :-D

NM stemning 😀

Helle med Doggie var første danske ekvipage i ringen. De havde start nummer 1 (ET!!!!!) og var på lige efter den hvide hund fra Sverige. Doggie gjorde det så godt! Fed start for Danmark!

Doggie

Doggie

Annettes Neo var noget oppe at køre, men Annette bevarede roen og støttede ham godt og på den måde bevarede hun kontrollen over situationen. Der var en del gøen, men ellers en udmærket præstation.

Neo

Neo

Henriette måtte kæmpe lidt med sine briller… de gled ned og det havde Lucia ikke oplevet før (at Henriette havde mørke briller for øjnene), men hun tacklede det rigtig fint og de kom godt gennem deres program.

Lucia

Lucia

Holdets stjerne var Helles Jazz. Kun 2 år gammel og alligevel performede hun fuldstændigt blændende! Hold da op! Hun sluttede også dagen på en 3. plads og kvalificerede sig til finalen. Det samme gjorde Doggie, der sluttede som nr. 7.

Jazz

Jazz

En lille pause og så var det freestyle hundenes tur. Det danske Freestyle hold gjorde det faktisk rigtig rigtig flot, men vi havde slet ikke dommerne med os.

Biscuit missede et enkelt trick, men ellers synes jeg faktisk, at han var rigtig rigtig god. Han endte som nr. 9 – lige uden for finalen. Jettes Addi var kommet sig over sit voldsomme måltid fredag morgen. Hun har somme tider sin egen mening om tingene, men Jette er blevet rigtig god til bare at spille med :-). De viste et pænt program.

Biscuit

Biscuit

Addi

Addi

Johanna kom ud af ringen og havde selv oplevet, at der var en del fejl i deres program, men jeg så det ude fra publikums pladserne og syntes at det så rigtig fint ud, så hun må have dækket godt over de fejl der var. Johanna og Soda placerede sig som eneste danske freestyle ekvipage til finalen.

Soda

Soda

Hero – WOW! Jeg var så stolt af ham! Han gjorde det bare så godt. En smule uro i start posen, men bortset fra det, så satte han ikke en pote forkert. Jeg var rørt og lykkelig, da jeg forlod ringen. Min lille stjerne! Da hans point kom, var jeg fuldstændig målløs. Han havde dagens næst-laveste points. Det gav slet ingen mening for mig og efter at have set hans performance på video, er det stadig det jeg mener. Han fortjente langt mere end han fik. Dommerne var også meget uenige om hans præstation. Hans points svingede fra 5 taller til 9 taller.

HeroTak til Norsk Freestyle Foreningen for billedet :)

Hero
Tak til Norsk Freestyle Foreningen for billedet 🙂

I de første timer var jeg rigtig skuffet og ked af det, men heldigvis er den følelse fuldstændig væk nu. Det er spillets regler og jeg er ikke den første, der har stået efter en konkurrence og været skuffet og uforstående over for dommernes points. Det der fylder mest lige nu er en boblende stolthed over hvor fantastisk min lille Hero hund var i ringe og hvor flot han tacklede mesterskabs-virakket.

Mine 2 skønne drenge

Mine 2 skønne drenge

Jeg gik desværre glip af Guccis hvide hund optræden, fordi jeg varmede Biscuit op. Jeg ved slet ikke, hvordan den gik.

Nordiske Mestre for hold blev Finland i HTM og Sverige i Freestyle. Stort tillykke til begge hold :-).
Danmark vandt NM Sølv i HTM. Så flot! Tillykke til Helle, Henriette og Annette.

Efter konkurrencen skyndte vi os tilbage til hotellet. Der var landshold-middag om aftenen og Helle ville ikke efterlade sine hunde på et værelse, hvor en eller anden måske kunne komme ind, hvis de fandt hendes tabte nøgle, så vi fik overbevist receptionen om, at hun skulle have et nyt værelse. Det fik hun, så hun brugte en halv times tid på at flytte. Derefter nød hun sit nye værelse i ca. 15 inden hun dramatisk proklamerede: “Jeg skal have mit gamle værelse tilbage!”… Øhh ok… Doggie kunne ikke lide lydene fra restauranten, der var meget tydelige i det nye værelse. Hun ville ikke være i rummet, så ned i receptionen og overtale dem til at lade Helle flytte tilbage. Helle brugte den næste halve time på at flytte igen igen… og derefter var det tid til at køre til landsholdsmiddag. -Alle vores hunde var i mit værelse, så ikke en evt. nøgle-finder kunne komme ind til dem. Hold da op en eftermiddag!

Hero slappede af, mens Helle flyttede værelse... igen og igen...

Hero slappede af, mens Helle flyttede værelse… igen og igen…

Og den blev ikke bedre, da vi kom ned til bilen og jeg opdagede, at Helle havde glemt at lukke vinduet i min side af bilen. Bilen havde holdt flere timer i snestormen med vinduet på vidt gab! Mit sæde var dækket af 5 cm. sne! Mmmm bortset fra konkurrence resultaterne, så var det ikke lige Helles dag! 😀

Landsholdsmiddagen var hyggelig og en god oplevelse. For en gang skyld var holdene faktisk mixede, så vi fik snakket både med finske og svenske handlere. Nordmændene sad ved et andet bord, men vi skålede med dem på afstand.

Søndag morgen var noget mere afslappet end lørdag. For det første smed Helle ikke sin nøgle væk 😉 og for det andet skulle jeg ikke konkurrere, så ingen nerver og ikke det store udstyr at pakke og slæbe med. Helle og jeg skulle oprindeligt have kørt hjem søndag aften, men en voldsom snestorm i Sverige lørdag og tanken om hvor trætte vi ville være og hvor sent vi ville komme afsted, fik os til at booke en ekstra nat på hotellet, så det var alt i alt en ret afslappet morgen for mig, hvor jeg bare kunne koncentrere mig om at støtte Helle, der skulle i finalen med to hunde.

Søndagens hvide hund var en rørende oplevelse for mig. Finske Susanna med Brego viste deres River Dance program. Brego er Robbies søn og Whispers halvbror. Tårene sprøjtede ud af øjnene på mig, mens Susanna og Brego dansede. Deres skønne samarbejde og glæden over, at der stadig er så meget af Robbie i HTM ringene rundt omkring i verden. De to hunde, der har betydet så meget for mig og den sport, der betyder så meget er stadig tæt forbundet.

Susanna og Brego fik også lov til at demonstrere de 10 HTM positioner for publikum i en pause midt i konkurrencen, så de to fik rigtig meget tid i ringen.

Susanna og Brego

Susanna og Brego

Helle og Doggie var fantastiske i finalen! WOW WOW WOW! Sikke en performance! Jazz var træt og noget fjollet, men hun så også godt ud. De to tøser endte på en 5. og en 6. plads efter 4 finske ekvipager. Hold da op et NM finsk HTM havde! Hold Guld og Top 1 – 4 individuelt. Og det var så fortjent!

Johanna gjorde det også godt i freestyle finalen og sluttede som nr. 5. Sini Eriksson fra Finland blev Individuel Nordisk Mester og min favorit Linnea Vejde med Zolo vandt sølv.

Nordisk HTM Mester Leena Inkilä med Prima.

Nordisk HTM Mester Leena Inkilä med Prima.

Ny Nordisk Freestyle Mester Sini Eriksson med Sonic.

Ny Nordisk Freestyle Mester Sini Eriksson med Sonic.

Vi havde tid til at shoppe, spise frokost og tage billeder… så Helle og jeg var nær kommet for sent til præmieoverrækkelsen i Store Ring. Whoops! Men vi var der og vi så godt ud! 😀

Søndag aften spiste vi aftensmad på værelset og hyggede os med vores hunde. Ahhh – vi var ikke misundelige på de andre danskere, der lå på motorvejen mod Danmark. Vi havde totalt tøse-hygge.

Hero og Helle kvalitetstid :)

Hero og Helle kvalitetstid 🙂

Søskende kærlighed - Hero og Jazz.

Søskende kærlighed – Hero og Jazz.

Mandag morgen stod vi op, pakkede og tog afsted. Helle var ikke helt på mærkerne, så efter første stop skiftede vi plads og jeg overtog rattet. Til gengæld fik Helle tjansen med at holde styr på Hero-hunden, der blev ved med at sætte sig oven på lille Biscuit og mase ham. Biscuit blev noget gnaven, men Hero så ud til at more sig strålende med den leg :-D.

Biscuit og Hero

Biscuit og Hero

Der var meget få pauser undervejs, for Helle frøs som en lille hund! Derfor var temperaturen inde i bilen også som en bage-ovn. Normalt fryser jeg, når Helle mener at temperaturen er god. I går var det den omvendte verden! Jeg tænkte på Klodshans’ “Nå da da da, I steger nok hane-kyllinger her!” og Helle blev ved med at skrue op for varmen!

En enkelt pause undervejs blev brugt på, at sætte Helle ind i mine barndomsminder, der indvolverede svenske Polkagrise.

En enkelt pause undervejs blev brugt på, at sætte Helle ind i mine barndomsminder, der indvolverede svenske Polkagrise.

Snakken gik lystigt i bilen… og vi havde jo GPSen til at vise vej… først da vi var i Helsingborg Centrum, gik det op for os, at GPSen ville have os med færgen til Helsingør! Argh! Nej, vi vil over broen! Og mest tåbeligt var det, at vi ved, at min GPS altid vælger færgen, hvis ikke man programmere den til andet og vi havde endda diskuteret Malmø frakørslen, da vi kørte forbi den! Suk! Det lagde lige en halv time til køre-tiden.

Det sidste stykke mod Helle var så tåget! Jeg kørte 30 km. i timen og kunne intet se. Meget ubehageligt. Heldigvis virkede det mindre slemt, da jeg kom ind i min egen bil, som jeg kender bedre. Ellers kunne de være blevet en meget lang tur til Sorø via Næstved.

Jeg hentede Beat og Bridie og min far havde pizza og cola til mig (TAK!) 🙂

Kl. 19 var jeg hjemme i Sorø med 4 trætte hunde og en lige så træt ejer!

Tak til NM landsholdet for en god holdånd. Det var en glæde, at oplevet stemningen på holdet og samværet med jer.

Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, Hero, Konkurrence, Landshold. Bogmærk permalinket.

5 svar til Nordisk Mesterskab 2012 i Stockholm

  1. Hanne Hedegaard siger:

    Det må have været en fantastisk oplevelse for jer – TAK fordi I prøver at dele den lidt med os andre, der bare ser måbenden til 😀

  2. Pingback: Beat og Bridie « Hazyland

  3. Viv siger:

    Dejligt at læse om – også din forundring over Heros (manglende) point. Jeg er jo ikke dommer,men jeg synes det gik rigtig godt. Jeg troede ikke mine egne ører, da jeg hørte pointsummen. Nå, men vi andre fik en flot oplevelse:-)

  4. Pingback: Jul og nytår « Hazyland

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s