En inspirerende weekend

Min weekend startede allerede torsdag, hvor jeg om formiddagen kørte til DKK i Solrød for at afleverer de varer, som jeg havde lovet at købe ind til weekendens internationale HTM dommer konference og for at sikre at alt var klart.

– Eller… egentlig startede min weekend allerede for 2 år siden, da Helle og jeg først begyndte at tale om behovet for at HTM dommere på tværs af landegrænser taler sammen, lærer af hinanden og i det hele taget bliver dygtigere. Vi legede med tanken, talte om mulige emner for undervisning og underviserere og undersøgte muligheder og behov.

Den internationale dommer konference har været undervejse meget længe og det er næste surrealistisk at tænke på, at den nu har været der og at den var en stor succes.

Men torsdag kørte jeg altså til Solrød og derefter videre til lufthavnen for at hente Kath Hardman og Lesley Neville. De landede ved 2 tiden og eftermiddagen brugte vi i Den Blå Planet i Kastrup. Jeg havde været der i påsken med mine nevøer, men Kath og Lesley var begejstrede og vi havde en rigtig god dag.

Hmmm ham her ser lidt gnaven ud...

Hmmm ham her ser lidt gnaven ud…

Men ikke så gnaven, som ham her!

Men ikke så gnaven, som ham her!

Søløve træning

Søløve træning – klikkertræning, lige som med hundene 🙂

Smukt koral-rev

Et farvestrålende koral rev

Rundt og rundt og rundt....

Rundt og rundt og rundt….

****

Fredag morgen kørte Kath, Lesley og jeg til Lille Skensved og fik morgenkaffe hos Helle. Jeg havde kaffebrød med og jeg tror faktisk at Biscuit endte med at være den, der spiste mest af dem. Han holdt sig godt til :).

Mine og Helles hunde på stranden

Mine og Helles hunde på stranden

Alle nød at få lov til at løbe og strække ud.

Alle nød at få lov til at løbe og strække ud.

Smukke Hero

Smukke Hero

Efter kaffen kørte vi vil stranden og gik en god tur med hundene inden vi kørte til kennel klubben for at sætte borde op og i det hele taget gøre klar.

En mappe til hver deltager.

En mappe til hver deltager.

Der var kommet nyt materiale fra underviserne så sent som aftenen før, så det skulle kopieres og sættes i de mapper Hanne havde gjort klar.

Der var kommet nyt materiale fra underviserne så sent som aftenen før, så det skulle kopieres og sættes i de mapper Hanne havde gjort klar.

Hanne havde travlt i køkkenet.

Hanne havde travlt i køkkenet.

Konferencen startede kl. 16, men de første deltagere kom allerede lidt over 14, så de blev sat i arbejde. Der skulle sorteres kopier og sættes i mapper – det gik lynende hurtigt med hjælp fra Australien, England og Tyskland.

Starten blev lidt forsinket fordi deltagerne kom langvejs fra og fly-trafikken var lidt forsinket, men vi fik budt velkommen og skudt konferencen i gang og derefter var der middag. Alle var lidt trykkede og generte, så snakken gik lidt trægt… heldigvis blev det meget hurtigt meget bedre og snart kunne vi næsten ikke holde debatten inden for den tid vi havde beregnet til emnerne.

dag 1 036

 

dag 1 035

Efter middag gik Lesley Neville på og holdt et super foredrag om fortolkning af musikken i HTM og Freestyle.

Lesley Neville

Lesley Neville

Kl. 21 sagde vi god nat og tak for i dag. Helle og jeg ryddede op og så satte Kath, Lesley og jeg kurs mod Sorø. Vi var ikke kommet ret langt, da Helle ringede… sygemeldinger blandt et par handlere, der skulle optræde for os næste dag. Den var langt over midnat inden vi sagde farvel til hinanden med en acceptabel løsning – der i absolut nødstilfælde kunne betyde, at Helle måtte optræde med Doggie og jeg med Biscuit.

****

Heldigvis blev det ikke nødvendigt. Lørdag morgen meddelte den ene syge handler, at hun var ok nok til at kunne optræde, en anden handler havde tilbudt at tage en ekstra hund med og Sonja havde hjulpet os med at finde den sidste. Phew!

Et af morgenens jobs var, at lave kaffe og the til deltagerne

Et af morgenens jobs var, at lave kaffe og the til deltagerne

Kl. 9 var Helle og jeg i kennel klubbe for at lave kaffe og stille op og kl. 10 var vi klar til at gå i gang. Første punkt var et oplæg om hvert af de deltagende nationers regler. Der var Australian, Rusland, Sverige, Norge, England, Finland, Tyskland, Sweitz og Danmark. Vi havde 2 timer til det, men der var så meget at snakke om og det var rigtig interessant, så vi endte med at tage 15 minutter af frokost pausen til hjælp og gemme de sidste 3 landes oplæg til om aftenen.

Efter frokost optrådte 7 fantastisk ekvipager for os, så vi kunne få lov til at dømme live performances. Det var rigtig godt – noget helt andet end at dømme videoer. Gennem de sidste uger, har der været en heftig debat på div. email fora om hvorvidt forskellige typer af pointsystemer favoriserer en bestemt type programmer og dermed er med til at udelukke andre typer af koreografier, men lørdag middag dømte de 25 dommere hver især efter deres egne regler og det viste sig faktisk, at der var overbevisende enighed om placeringerne uanset hvilket pointsystem og regelsæt, der blev dømt efter, så problemet er nok ikke så stort, som nogen ønsker at gøre det.

Aina med Lumi var vores første performer.

Aina med Lumi var vores første performere.

Annettes Neo var lidt for stor til den ring, som vi havde plads til indendørs, så de optrådte ude på græsset.

Annettes Neo var lidt for stor til den ring, som vi havde plads til indendørs, så de optrådte ude på græsset.

Marianne med Blondie

Marianne med Blondie

Kirsten med Jillie

Kirsten med Jillie

Kl. 15 kom Karen Ulric og underviste i tegn på stress hos hunde. Det var super interessant og tankevækkende. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de 3 timers undervisning gør mig til en bedre dommer i fremtiden. Så lærerigt.

Karen Ulrich

Karen Ulrich

Efter aftensmaden så vi et par videoer, af de programmer som vi havde dømt tidligere på dagen og som vi var lidt uenige om. Vi havde en enormt spændende debat. Dagen sluttede med en gennem gang af  Rusland, Australien og Sveriges regler og så var det ellers godnat efter en lang men helt fantastisk dag.

Vi ryddede op og startede opvaskemaskinen og så kom dagens udfordring. Helle skulle mases ind i min bil på Heros plads, så hun kunne køre med os hjem til sig selv. Vi skulle hente mine hunde, som Helles mor havde passet hjemme hos Helle og hun (Helles mor) havde Helles bil, for at kunne hente hundene i kennel klubben. Meget forvirrende, men sagen var, at mine hunde havde haft en god dag sammen med Helles mor og pga. det, havde Helle ikke sin bil, så hun skulle med os hjem :-).

****

Søndag mødtes Helle og jeg allerede kl. 8 fordi konferencen startede kl. 9, så jeg hentede Lesley og Kath kl. 7. Puuuu det var tidligt.

Opmærksomme konference deltagere

Opmærksomme konference deltagere

Dagens havde kun et program-punkt: Sikkerhed og sundhed i vores sport med Charlotte Frigast. Hun holdt et velforberedt og lærerigt foredrag. Vi ved nu hvordan hundens krop fungerer og jeg føler mig langt bedre rustet til at tage stilling til hvad der er farligt og hvad der er ok for hunden. Det var rigtig interessant, at Charlotte Frigast ikke kunne se problemer i Englands ‘banned moves’ – de meget omdiskuterede forbudte tricks i England.

Charlotte Frigast

Charlotte Frigast

Charlotte havde Hugo med, som vi kunne kigge på og sammenligne med, mens hun underviste.

Charlotte havde Hugo med, som vi kunne kigge på og sammenligne med, mens hun underviste.

Vi sluttede med frokost inden vi skulle runde af – igen kunne diskussionen havde strakt sig meget længere, men mange havde fly, som de skulle nå, så vi gjorde os umage for at holde tiden.

25 deltagere fra 8 forskellige lande.

25 deltagere fra 8 forskellige lande.

Kl. præcis 14 sagde vi farvel og tak for en helt utrolig inspirerende weekend. Hold da op, hvor har det været fantastisk at få lov til at udveksle holdninger og tanker med HTM dommere fra hele verden i en hel weekend. Jeg er begejstret.

Vi ryddede op og pakkede sammen inden Kath og Lesley skulle i lufthavnen. Kl. lidt over 17 var jeg hjemme – udmattet men høj efter alle oplevelserne 🙂

Tak til Helle for et fantastisk samarbejde omkring konferencen og til Hanne Madsen for hendes hårde arbejde op til og gennem weekenden. Og tak til underviserer og alle deltagerne, der var med til at gøre weekenden til en succes.

Dette indlæg blev udgivet i Dommer, Kursus. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s