DAF Konkurrence

Drengene og jeg var i Bispebjerg i dag til DAFs HTM konkurrence. Det var en stegende varm dag, men drengene tacklede den pludselige sommer super fint.

Hero var den første af mine hunde i ringen. Han arbejder altid i højt tempo og giver alt hvad han har i sig. Han stopper ikke selv og jeg var lidt bekymret over, at han skulle arbejde i varmen. Jeg så for mig, at han knoklede på og fik hedeslag, så i stedet for de sædvanlige opvarmningsøvelser, så gik vi lidt rundt på pladsen og ellers hyggede vi bare sammen i skyggen, indtil vi skulle i ringen. På den måde begrænsede hans intense energi-udfoldelse sig til 4 minutter i ringen og ikke 20 minutters opvarmning og optræden. Det gik rigtig fint, men jeg kunne godt mærke, at vi ikke var helt så ‘tunet ind’ på hinanden, som vi plejer at være, men sådan må det jo være, når jeg fuldstændigt ændre den måde, hvorpå jeg normalt forberede ham på, at han skal ind og præsterer.

Biscuit var udfordret af de mange dufte i ringen. Han er en lille hund og hans næse er tættere på underlaget end Heros. Det kunne mærkes i dag. Den ene ringside dannedes af en træ-væg og den ville Biscuit bare så gerne lette ben op ad! Det måtte han selvfølgelig ikke, så jeg skulle være rigtig obs på ham. Han var glad og veloplagt i ringen og vi tog de andre små udfordringer med et smil.

Hero blev 2. vinder i Freestyle kl. 3 og Biscuit 3. vinder. De fik lige mange points, så Hero slog Biscuit på fortolkning. Hero vandt en bold, som han er vild med! Og Biscuit vandt en pakke guffere, som jeg egentlig havde tænkt mig, at de skulle have lov til at smage, men Hero stjal ALT Beats mad da han kom hjem – efter at han havde spist sin egen mad, så jeg tænker, at han ikke behøver mere mad i maven i aften, så de må alle sammen vente til i morgen.

Kåre kunne godt lide de han så 🙂

Da vi var færdige med at konkurrere, kunne jeg slappe af og hygge med hundene resten af dagen. Helles familie var inde for at se hende optræde, så jeg sad sammen med dem, men generelt var der god tid til at snakke med folk og nyde de mange flotte programmer. Dejligt. Beat var rigtig glad for at se Kåre og gav ham det største Beat knus :-).

Beat og Kåre

Da konkurrencen var slut, tjekkede jeg min GPS. Jeg mente ikke, at jeg var så langt fra den kirkegård, hvor min mor er begravet og det var jeg heller ikke. Kun 10 kilometer, så jeg besluttede at køre forbi og se om stenen var kommet på graven og lægge en blomst. Mmmmm det viste sig, at de 10 kilometer gik ind gennem centrum af København midt i lørdags-trafikken. Ikke cool! Det tog ca. 45 minutter at køre de 10 kilometer og jeg fandt ingen steder, hvor jeg kunne stoppe og købe en blomst, så den må hun have til gode.

Midt i den værste trafik, kom der en bil op på siden af mig, da jeg holdt ved et lyskryds. “Du har hunde i bilen” råbte chaufføren til mig gennem de åbne vinduer. “Ja”, råbte jeg tilbage. “Så får du sådan en” råbte han og smed en pose godbidder ind gennem mit vindue. Jeg nåede lige at råbe et hurtigt “Tak!” og så var han kørt videre frem. Hans bil havde store billeder af godbidder på siden, så han var åbenbart sælger, men sikke en skøn oplevelse midt i den hektiske mylder-trafik.

Jeg kom frem til Vestre Kirkegård og fandt min mors grav. Biscuit og jeg gik ind for at besøge hende og stenen var kommet. Jeg måtte plukke en lille blomst fra en plante og lægge på stenen. Næste gang skal jeg nok sørge for at have blomster med hjemme fra.