England dag 1 – Sikke en dag!

Jeg gik i seng ved 10 tiden lørdag aften. Ved 11 tiden sov jeg. Ved 12 tiden vågnede jeg, fordi der kom en SMS. Det var fra DFDS… færgen fra Esbjerg til Harwich var aflyst… Hvad????? Aflyst???? Hvad så???? Jeg var lysvågen!!!!!

Jeg prøvede at rykke min rejse 2 dage, så jeg sejlede ud tirsdag og hjem torsdag ugen efter. Jeg kunne godt komme hjem ugen efter, men alt var optaget tirsdag. Næste plan – jeg tjekkede Stena Lines rute fra Hoek van Holland til Harwich. Jo der kunne jeg godt booke. Jeg prøvede at få mere info, men fandt ikke noget. Kl. 1 om natten bookede jeg min billet fra Holland til England. Så satte jeg mit vækkeur til at ringe kl. 4.30 og lagde mig til at sove. Det tog nu en rum tid at falde i søvn, så det blev ikke til meget søvn i nat.
Hvis færgen fra Esbjerg havde sejlet, skulle jeg have været kørt ved 12 – 13 tiden søndag middag. Nu skulle jeg pludselig afsted ved 5- 6 tiden og jeg havde ikke pakket færdig. Jeg troede jo, at jeg havde god tid. Hold da op en hektisk morgen.

Kl. 6 kørte jeg ud på mit arbejde for at printe min nye færgebillet – min egen printer virker jo selvfølgelig ikke. Kl. 6.30 afgang mod Holland.

Sikke en tur. De første 500 km. Gik strålende, men så begyndte søvnmanglen at kunne mærkes. Vi stoppede og jeg gik en god tur med drengene, købte en kop kaffe og lidt chokolade. Et kick af sukker og koffein hjalp lidt på det og de næste 200 km gik ret ok. Vi holdt endnu en pause og da vi kørte igen, havnede vi i den ene kø efter den anden. Et trafik uheld, vejarbejde lige ved en sammenfletning og så var vejret rigtig dårligt. Haglbyger med dårlig sigtbarhed. Det tog 3 timer at køre de sidste 200 km.

Da vi endelig ankom til Holland, var jeg fuldstændig ’game over’ men drengene skulle ud inden natten i bilen på færgen. Jeg fik det heldigvis meget bedre af at blive blæst igennem på stranden. Drengen fik lov til at løbe og strække ud og brænde energi af. Lige hvad de havde brug for. Det var en skøn tur.

Da vi kom tilbage til bilen, fik hundene mad og jeg fandt en lille isbod, hvor jeg kunne købe to pølser med brød. Det smagte rigtig usselt, men det var mad og jeg orkede ikke at finde et bedre sted at spise. Og de havde også mælk i halv liters kartoner, så jeg fik mælk med til kaffen på færgen.

Jeg spiste i bilen sammen med hundene og derefter gik vi endnu en tur.

Kl. 19 kørte vi op til færgen og jeg checkede ind. Heldigvis kunne vi rejse mens hundenes pas stadig var ok. De skal jo ind i England i et bestemt tidsrum efter deres dyrlæge check, så med mindre vi ville betale for endnu et dyrlæge check, havde vi ikke ubegrænset tid til vores indrejse. Men alt ok – deres pas blev checket og godkendt.

Søndag - Rejsedag 106

 

Da vi havde checket ind, kom hundene igen ud og gå – op og ned langs bilrækkerne så alle havde haft mulighed for at tisse og strække ben inden natten.

Nu er vi om bord på færgen. Hundene sover forhåbentlig nede i bilen og det varer heller ikke mange minutter før jeg skal sove…God nat 🙂

Søndag - Rejsedag 110

Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, England, Hero. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s