Torsdag morgen skulle jeg tidligt afsted for at møde 4 ikke-hunde venner Jane, Hilary, Suzanna og Jenny. Vi skulle mødes i Ryton Pools Country park og gå tur med mine 3 og Janes 3 hunde og bagefter havde Hilary sørget for et overdådigt kagebord.
Biscuit måtte blive i bilen mens vi gik tur. Det ville have været lidt for meget for hans skadede ben. Til gengæld kom han ud og hyggede med os, da vi drak kaffe og spiste kage.
Hero var meget forelsket i Janes lille terrier tæve Buffy. Buffy var heller ikke uinteressert… ikke før Biscuit dukkede op i hvertfald. Så forelskede hun sig i ham og Hero duede ikke mere. Awwww stakkels Hero.Vraget til fordel for en sheltie.
Det var dejligt at se Biscuit sammen med Janes hunde. Han opførte sig ikke anderledes end han plejer. Jeg har været rigtig bange for, at han ville begynde at få forbehold over for fremmede hunde, efter at han blev bidt, men det ser heldigvis ikke sådan ud. Han hyggede sig og små-legede endda lidt og når benet gjorde for ondt, så lagde han sig ned i skyggen eller tussede lidt rundt for sig selv.

Øhhh Biscuit, du burde virkelig passe på dit ben… men det var bare så dejligt at se ham hygge sig med andre hunde uden at være påvirket af at være blevet bidt.
Det var en super hyggelig formiddag i Coventry.
Tilbage hos Kath stod den på indkøbstur i Pets At Home og Aldi (tænk at rejse hele vejen til England, for at gå i Aldi!). Jeg købte noget guffere til hundene, et skrid-sikkert underlag til Beats bur og et sædeovertræk til bilen.
Efter en hurtig hunde-luftning og lidt aftensmade skulle vi ud igen. Kath havde booket Karen, hende selv og jeg ind til et foredrag med CaDeLac hundetræning. Det handlede om hundeadfærd og var noget basic, men det var en god og hyggelig aften og selv om jeg ikke altid var enig med underviseren, så gav det stadig anledning til at få tænkt over nogen ting.
Hjem og i seng, for vi skulle tidligt op og afsted til Ken – den engelske ‘boneman’. Vi kørte hjemme fra lidt før 7 og ankom ved 8.30 tiden. Alle hundene blev tjekket efter, men det var selvfølgelig hovedsageligt Biscuit det handlede om. Det ser heldigvis ikke ud til, at der er nogen permanent skade. Ledbånd og sener virkede som de skulle, men han kunne mærke en skade på knoglen i benet, så den hjørnetand, der har bidt hul i benet, har også skadet knoglen. Det vil tage noget tid at hele og han skal have penicillin, så ikke knoglen bliver inficeret, men det får han jo allerede. Biscuit skal holdes i ro i en uge og derefter må vi se, hvordan det går. Biscuits skuldre og nakke blev sat på plads efter rusketuren.
Biscuit ligner sig selv mere for hver dag. I de første dage lagde han sig hele tiden ned, fordi han havde ondt. Han gør det stadig, men langt mindre. Han går bedre og virker gladere. Det er dejligt at se.
Da vi kom hjem fra Ken, var vi baby sittere for Karens Midge i nogle timer. Hero og Biscuit var meget begejstrede for hende. Beat foretrak at blive ude i haven, mens hun var her 😉
I morgen er det konkurrence dag. Det bliver naturligvis kun Hero, der kommer i ringen. Kryds fingre for os 🙂
Pingback: England, juni/juli 2013 | Dog Dancing Dagbog