Strictly Canine HTM weekend

Lørdag morgen meget tidligt… op, lufte hunde, pakke og afsted.

Vi ankom til konkurrence området og fik checket musik ind. Konkurrencen blev afholdt i et kæmpe telt ved et hestesportscenter. Det var en rigtig fin ring og et godt sted til en konkurrence med gode luftemuligheder etc. men meget anderledes end noget Hero før har prøvet, så jeg var spændt på, hvordan han ville tage det.

Jeg burde have vist, at det ville være et meget pink show, når Nicci var involveret 🙂

HTM klasserne var først, så jeg havde god tid til at lufte og hygge med mine hunde. Jeg var spændt på hvordan Biscuit ville reagere på alle de fremmede hunde, men heldigvis lignede han fuldstændig sig selv og hilste venligt og glad på alle de hunde og mennesker han mødte.

Hen på formiddagen havde jeg en klasse, hvor jeg skulle være hjælper, men ellers var det ren afslapning, tid til at snakke med gamle venner og møde nye, hilse på alle mine venners nye hunde, der er kommet til siden sidste år og nyde en masse flot HTM.
Jeg havde Hero inde i teltet en halv times tid, så han kunne vænne sig til det.

Der var 10 minutters frokost pause og derefter skulle Hero i ringen. Med kun en hund at konkurrere med, havde jeg tid til make-up og hele svineriet 😉

Jeg har efterhånden fået ok styr på mine nerver i konkurrence situationer. Jeg har lært, at min lykke og min værdi som menneske ikke afhænger af mine konkurrencer resultater. I det hele taget er der meget lidt, der afhænger af eller bliver påvirket af mine konkurrence resultater, så jeg skal ikke tillægge dem en værdi, som de ikke har. Derfor var jeg også meget overrasket over, at mærke nerverne tage til og være svære at styre… Indtil det gik op for mig, at hele den her tur har været så fysisk og psykisk anstrengende, at jeg havde fået lavet en historie i mit hoved om, at Heros helt fantastiske performance skulle være det, der havde gjort turen alle anstrengelserne værd. Med Biscuit ude af konkurrencen, var der pludselig kommet et kæmpe pres på Hero og han var pludselig blevet ansvarlig for, at jeg kunne føle, at turen havde været en succes.

Argh! Der var ikke rigtig tid til at forholde mig til den følelse… vi gik i ringen. Hero var en stjerne. Han var så dygtig. Han missede sin ’beg’ først i programmet, men ellers tror jeg ikke, at han lavede nogen fejl. –Men han gøede. Meget mere end han sædvanligvis gør. Der plejer at komme 3 – 4 høje vuf i løbe af programmet, men denne gang var det hele vejen gennem programmet og på steder, hvor vi aldrig har haft vuffer før. Jeg kunne ikke gøre andet end at smile og lade ham gøre det. Men jeg var rigtig skuffet da jeg gik ud af ringen, fordi jeg ved at gøen i England kan være forskellen på en top placering og ingen placering.

Det var en kæmpe klasse med 23 starter og Hero var nr. 4 i ringe, så der ville gå laaang tid før vi var færdige, så jeg fik styr på mig selv og hyggede med mine hunde og mine venner. Jeg fik rigtig mange positive kommentarer om vores koreografi, så det var dejligt.

Sidst på klassen gik jeg ned til bilen for at hente en sodavand. Jeg blev indfanget af en af mine venner og tænkte godt nok, at jeg burde skynde mig tilbage til præmie overrækkelse, men konstaterede så, at jeg nok var blevet trukket for gøen og derfor ikke behøvede at være der til præmie overrækkelsen, så jeg blev og snakkede færdigt og derefter skulle jeg lige tisse… Og da jeg kom ud fra toilettet kom Helen Dennis farende og råbte ’Emmy,de venter alle sammen på dig’.

Hero var blevet trukket 1,25 p for gøen og havde vundet klassen. Hele konkurrencen stod stille, mens alle var ude for at lede efter mig :-|. Mmmm, der var ihverfald ikke nogen der ikke opdagede, at jeg havde vundet den klasse. Ups!

Jeg tjekkede senere og selv hvis alle dommere havde trukket ham 4 p. (det maximale fradrag for gøen), så ville han stadig have vunder klassen. Awwww dygtig lille fyr.

Dygtig fyr, Hero!

Jeg var rigtig skuffet over, at Biscuit ikke kunne konkurrere. Kun 3 hunde gennemførte Advanced Freestyle og kun vinderen havde meget erfaring i klassen, så det havde været en rigtig god dag for ham, at forsøge at vinde points. Me hey, sådan skulle det ikke være denne gang. Shit happens.

Biscuit havde en god dag med en masse oplevelser, så han var vist helt ok med ikke at komme i ringen. Det var mest mig, der var skuffet.

Vi kom sent hjem, spiste noget aftensmad og gik i seng.

Fotos fra konkurrencen. Klik på billederne for at se dem større.

: Annette med Bailey

: Lesley med Dewy

: Dylan med Chase

: Lesley med Hamish

: Annette med Flash

: Jackie med Indy

: Diane med Storpuddel

: Kath med Amber

: Karens Erin

: Nicci med Nala

: Kath med Denby

: DJ

: Leo og Nala

: Nala og Leo

: Nala

: Leo

: Hero

: Kath med Spice

: Kirsty med Blue

Søndag morgen startede vi igen tidligt. Afsted til hallen, hvor der skulle afholdes en trænings-konkurrencen. Hver deltager kunne gå i ringen 4 gange og træne under helt stævne-lignende forhold. Der var DJ, speaker og alt det andet, som man også har til konkurrencer.
Jeg havde egentlig planlagt at gå i ringen 2 gange med Hero, 1 gang med Beat og 1 gang med Biscuit, men Biscuit var halt og Beat var udmattet af alle oplevelserne, så det blev 4 x Hero.

Første gang var min plan, at arbejde med gøen, lige som jeg gør i træning og få ham til at indse, at ‘stille’ bedre kunne betale sig, men med 3½ minut var der bare ikke tid nok, så det gik rigtig galt og gjorde faktisk det hele meget værre. Det var en meget frustreret hund og handler, der forlod ringen.

Jeg gik direkte ud på græsset, satte rekvisitten op og gennemførte hele programmet uden legetøj, godbidder eller noget andet. To små vufs og begge i forbindelse med retningsskift. Argh! Ingen gøen uden for på græs. Massiv gøen inde i teltet.

De næste 3 gange vi var i ringen, havde jeg mad med, som jeg gav ham inden han nåede at gø. Det dæmpede hans frustration så meget, at han i løbet af dagen faktisk kunne gennemføre med meget lidt mad og uden gøen. Jeg har så meget brug for mere indendørs træning.

Jeg fik et par gode feedback sedler fra et par af ”dommerne”, med ideer til hvordan jeg kunne gribe min fortsatte træning an. ’Mine’ dommere i de 4 runder jeg havde var Karen Sykes, Kath Hardman, Karen Sykes og Richard Curtis, så det var kompetente folk, der stod for feed-back’en.

Det var en meget meget lang dag. Vi tog hjemme fra før 7 og kom hjem kl. 21, men det var også en hyggelig dag og hundene var udmattede, da vi kom tilbage.

Beat tacklede den travle hal med mange hunde rigtig flot. Han hyggede sig virkelig og havde en super god weekend. Biscuit reagerede en enkelt gang på en ung, voldsom BC, der kom lige mod ham. Det var en venlig, men lidt kluntet og overivrig hund. Det plejer Biscuit godt at kunne håndtere, men denne gang blev han helt stiv, rejste børste og knurrede. Det kunne afledes ved, at sætte kataloget fra konkurrencen ind mellem ham og den fremmede hund. Da hans blik til den blev blokeret, slappede han af og koncentrerede sig om noget andet, så det var ok. –Men en reaktion, som jeg aldrig tidligere har set fra Biscuit. Jeg håber, at det aftager igen… Han har haft det rigtig fint med de fleste af de andre hunde han har mødt ved konkurrencen. Lørdag eftermiddag havde vi en lille sheltie fest, hvor han hyggede sig rigtig godt med 5 andre sheltier.