Starten på en lang hjemrejse

Kl. lidt i 7 UK tid stod drengene og jeg op. Drengene kom ud i haven for at tisse og jeg fik lavet mig en kop kaffe. Derefter stod den på en lille gåtur og en masse leg på engen bag Kaths have. Biscuit måtte nøjes med at se på. Han er stadig stok halt 😦

Da drengene havde brændt krudt af, var det morgenmad tid og derefter pakke tid. Lidt over 8 var vi klar og bilen pakket. Jeg tog endnu engang Beat og Hero med ud på engen, så de kunne spurte deres overskuds-energi af inden den lange rejse og mens de pusted ud, fik jeg en kop kaffe sammen med Kath.

Tid til at sige farvel… hundene ind i bilen og den helt store afskeds scene. Kath bemærkede, at bilen lugtede af ræv, men jeg kunne ikke lugte noget. Ikke før jeg lukkede døren. Hold da op en hørm, der øjeblikkeligt opstod. Det var seriøst ubærligt!

Kath måtte kaldes tilbage og efter en lille gennemgang af hundene, kunne vi konstatere, at stanken stammede fra Beat. Ud af bilen igen og ind i bad. Helt ærligt, altså!

Beat - ikke helt tilfreds med, at den skønne rævelugt i bogstavligste forstand blev skyllet ud med badevandet. Men man skal se på de lyse sider... og nu har både Beat og Hero været i bad i denne uge. Sikke nogen rene hunde jeg får med hjem :-D

Beat – ikke helt tilfreds med, at den skønne rævelugt i bogstavligste forstand blev skyllet ud med badevandet.
Men man skal se på de lyse sider… og nu har både Beat og Hero været i bad i denne uge. Sikke nogen rene hunde jeg får med hjem 😀

Efter endnu en afsked (noget hurtigere denne gang) var det afgang ad Sandy Lane (den første tur på Sandy Lane i min nye bil, Helle!) mod Newcastle.

Der var røget en del kaffe ned i løbet af morgenen og efter ca. 100 km. kunne jeg ikke holde mig mere. Ok, tissepause. Og når vi nu alligevel holdt stille, kunne jeg jo lige købe en stor latte. Så det gjorde jeg.

Ca. 100 km. senere skulle jeg igen tisse rigtig meget. Suk! 2 pauser på en 250 km. køretur er altså ikke imponerende.

Ankommet til Newcaste

Ankommet til Newcastle

Beat roder altid sin seng i bilen rundt og jeg vil jo gerne have, at han ligger godt, så jeg prøver alt muligt for at finde en bedre løsning. Den måtte, som jeg købte i England har virket længe, men i dag blev det alligevel rodet rundt. Han må jo kunne lide det sådan.

Beat roder altid sin seng i bilen rundt og jeg vil jo gerne have, at han ligger godt, så jeg prøver alt muligt for at finde en bedre løsning. Den måtte, som jeg købte i England har virket længe, men i dag blev det alligevel rodet rundt. Han må jo kunne lide det sådan.

Hmmm ikke helt den rute vi havde regnet med... :-| Harwich - Esbjerg havde været at fortrække!

Hmmm ikke helt den rute vi havde regnet med… 😐
Harwich – Esbjerg havde været at fortrække!

DSC_0048

DSC_0023

Newcastle

Newcastle

Trafikken mod Newcastle var minimal og det var en super let rute, så vi ankom i fin stil og havde ca. 1 time til at lufte hunde inden vi skulle checke ind. På gåturen mødte vi en sær flok røde og blå mænd. De ligende noget, der kunne være set i et Dr. Who afsnit. De kom marcherende ud af skoven og ned af en bakke mod færgehavnen. Det så noget ildevarslede ud, men tilsyneladende var det helt uskadelige. Klik på billederne, for at se dem i en større version.

Vi fik checket ind og jeg spurgte personlet om jeg kunne nå at tage hundene ud igen. Det kunne jeg ikke, sagde ham jeg talte med – men ½ min. senere kom han over og sagde, at de ville vente 5 min. længere med at køre bilerne om bord, så hundene lige kunne komme ud en sidste gang inden den 16 timer lange færgetur. Aiii hvor pænt af dem – jeg takkede mange gange.

Efter en lyn luftetur, kom hundene ind og vi blev straks ledt om bord. Jeg blev dirigeret op af to stejle ramper. Ahhh hvor er automat gear herligt – ingen risiko for at trille baglæns eller gå i stå :). Personalet ville have mig til at køre helt tæt op ad højre side af færge-væggen. Jeg gjorde dem opmærksom på, at det ikke var en mulighed, fordi Beat og Biscuit skal ud af højre sidedør og derfor ville være spærret inde. Det var der ikke noget at gøre ved, fortalt de mig. Hvis jeg ville have haft andre betingelser, skulle jeg have betalt for kennel pladser til hundene. Der var ikke andre muligheder nu, end at hundene måtte blive i bilen under overfarten.

Hold da op, hvor blev jeg vred!

Jeg fortalte med store bogstaver, at mine hunde ikke skulle være alene i bilen i 16 timer uden at komme ud og at det ikke var min skyld, at de havde flyttet mig fra Esbjerg – Harwich færgen til Newcastle – Amsterdam. Jeg var blevet lovet lufteture undervejs og det skulle jeg have!

Enden på det blev, at jeg måtte bakke hele vejen ud igen ned af de stejle ramper! Yiks, det var ikke fedt. Men resultatet var godt – jeg har nu rigeligt plads hele vejen rundt om bilen. Den holder 2 minutter fra min kahyt og hundene har godt plads til at røre sig på rundt om bilen og på dækket. Meget bedre. Og på denne overfart er der ikke faste luftetider. Man henvender sig bare i receptionen og så finder de en, der kan gå med ned. Man er ikke begrænset til 3 gange undervejs og man kan selv planlægge hvornår. Dejligt. Jeg håber, at det fungerer i praksis.

Vi er lige ved at sejle ud af havnen nu… afgang mod Holland.

DSC_0051

Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, England, Hero. Bogmærk permalinket.

2 svar til Starten på en lang hjemrejse

  1. Helle siger:

    Sandy Lane føles vel nærmest som en 4 sporet motorvej i en lille Yaris 😀

  2. Pingback: England, juni/juli 2013 | Dog Dancing Dagbog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s