Hjemme

Færgeturen gik i og for sig godt nok og luftesystemet virkede upåklageligt. Når man henvendte sig i receptionen, gik der mindre end 5 minutter før der stod en steward og var parat til at ledsage en ned til bilen. Det eneste problem var, at vi holdt på et indendørs bildæk og hverken Beat eller Biscuit kunne finde ud af, at de måtte tisse, når de kom ud af bilen. På Esbjerg – Harwich færgen lufter man under åben himmel og de kan de godt finde ud af, men inden i den lukkede hal med meget lidt plads rundt om dem, var det kun Hero, der ville ‘gøre noget’. De to andre endte med at holde sig i ca. 20 timer, fordi de ikke troede, at de var ‘ude’. Stakkels drenge.

DSC_0002

Kaffe, Cola og havudsigt

Indsejlingen

Indsejlingen

 

Vi sejlede med en dansk færge Dana Princess København, hed den... Og da vi nærmede os land, blev jeg mødt af dette syn... Et øjeblik kunne jeg næsten bilde mig ind, at jeg var med Harwich - Esbjerg færgen og på vej ind i dansk havn, men nej... vi var i Holland ca. 900 km fra Sorø.

Vi sejlede med en dansk færge – Dana Princess København, hed den… Og da vi nærmede os land, blev jeg mødt af dette syn… Et øjeblik kunne jeg næsten bilde mig ind, at jeg var med Harwich – Esbjerg færgen og på vej ind i dansk havn, men nej… vi var i Holland ca. 900 km fra Sorø.

Straks vi kom ud på den anden side af paskontrollen fadt jeg et sted på havnen, hvor jeg kunne stoppe, så drengene kunne komme ud.

Drengene på Amsterdam Havn

Drengene på Amsterdam Havn

Da hundene havde tisset, begyndte vi den lange køretur hjemad. Hold da op, hvor var det ikke fedt. Vi startede fra Amsterdam kl. 10 og var i Sorø kl. 20. Undervejs stoppede vi kun, når der skulle benzin på eller der var brug for en tissepause.

Da vi endelig ankom til Sorø, havde hundene været i bilen i ca. 36 timer kun afbrudt af 10 minutters lufteture og en 45 minutters gåtur i Newcastle. Det er ikke en rute jeg nogensinde vil bruge igen.

Aftensmad i bilen på vej hjem

Aftensmad i bilen på vej hjem

I stedet for at køre hjem, kørte vi direkte ned til Tystrup Sø, hvor hundene fik lov til at svømme og løbe. Ahhh lige hvad de havde brug for. Alle havde det meget bedre efter det.

Hero og Beat

Hero og Beat

Biscuit

Biscuit

 

Kl. 21 var vi hjemme og kl. 22 sov jeg tungt. Hold da op, sikke en ferie.

Både dyrlægen i England og Ken the Boneman sagde, at Biscuit burde være fit for fight igen inden for en uges tid. Det er han desværre ikke. Såret på skulderen ser stadig ikke så godt ud og han er stadig stok halt, så i morges kørte vi til egen dyrlæge. Biscuit er nu på penicillin i endnu 10 dage og han har også fået mere smertestillende. Han er blevet røntgen fotograferet for at sikre, at der ikke var oversete skader. Røntgenbilledet bekræftede den tidligere diagnose, at en hjørnetand har ramt knoglen og det er derfor han halter. Såret på skulderen skal der holdes øje med, så ikke der danner sig en byld. Der er også stadig en væskeansamling i området, som helst skal trække sig sammen. Hvis ikke den gør det, skal der dræn i.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, England, Hero. Bogmærk permalinket.

3 svar til Hjemme

  1. Helle siger:

    Velkommen hjem 🙂 har savnet at sludre med dig og tro det eller lade være, men det er også lige før jeg har savnet sheltiens stemme 😉

  2. Pingback: England, juni/juli 2013 | Dog Dancing Dagbog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s