Aften-konkurrence

Jeg er egentlig ikke en stor fan af aftenkonkurrence, men jeg kan godt se, at i de travle sommer-måneder, hvor der er aktiviteter i så godt som alle weekender, så giver det mening at tage hverdags-aftner til hjælp, men jeg har svært ved at gå hel-hjertet ind i det efter en lang arbejdsdag.

Men når det er sagt, så forløb konkurrencen i går rigtig fint. En velarrangeret konkurrence, hvor tingene fungerede.

Jeg stillede op med Biscuit og Hero.

Biscuit blev ‘rask-meldt’ efter sine bid-skader for ca. 14 dage siden, men i sidste uge, var jeg lidt i tvivl om han virkelig var klar. Det viste sig imidlertid, at de symptomer jeg så, formentlig skyldtes begyndelsen til et hedeslag og ikke problemer med benet, så han er helt fit for fight igen. -Men efter at have ligget stille i ca. 1½ måned, var han overdrevent glad for at komme i gang igen. Han var lidt svær at styre og noget over-gearet. Men ved I hvad? For et par måneder siden var jeg bange for, at han aldrig kom til at gå normalt igen, så lidt fjolleri og overdreven begejstring er kun dejligt. Han var godt nok en glad lille fyr i går 😀

Biscuit

Da jeg pakkede min taske i går eftermiddags, så jeg helt bestemt min kappe til Heros kostume i tasken…  men da jeg kom frem til konkurrencen, havde den på mystisk vis forvandlet sig til et par bukser… jeg ved ikke hvordan det er sket, men pointen er, at jeg ikke havde mit Scary Story kostume, da jeg skulle gøre klar til at gå i ringen med Hero hunden… Hovsa! Scary Story er bare ikke så ‘Scary’, når man laver den i army grønne bukser og en t-shirt!
Men Hero selv er jo evigt pålidelig. Hvis han ved hvad han skal, så gør han det. Og det gjorde han også i går. Fuld fart frem – det er jo Heros trademark 🙂
Jeg prøvede en ny taktik – at varme op uden bold for at undgå, at han skulle blive så forpustet under opvarmningen. Ikke en god ide – Hero kiggede et par gange efter sin bold mens han var i ringen, fordi han undrede sig over, at den slet ikke kom. Men måske noget jeg skal vænne ham til i træningen.
Og i starten gik det lidt i selvspind. Da vi skulle hilse på dommerene, ville jeg lige have ham hen ved siden af mig, så jeg sagde ‘Plads’. ‘Plads’ for Hero er altid efterfulgt af en ‘Ryk’ kommando (han laver ikke heelwork, så plads bruges til at få ham ind i den rigtige position inden næste øvelse), så da jeg sagde ‘plads’ begyndte han at rykke baglæns rundt om mig i turbo tempo og han lod sig ikke sådan lige stoppe :-D.
Men det var inden vi gik i gang, så det var ikke noget, der påvirkede vores performance. Sjov fyr, ham Hero 😀

Hero

Alt i alt en fin aften sammen med mine hunde. Hero blev nr. 3 og Biscuit nr. 2 – dygtige drenge!

Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, Hero, Konkurrence. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s