Leena Inkilä i Danmark

En travl og anstrengede, men rigtig god weekend med Leena Inkilä er nedtop afsluttet… Det har været en super interessant weekend og det har været dejligt at have noget kvalitetstid sammen med mine hunde og at været sammen med andre HTM entusiaster.

Fredag

Fredag morgen stod jeg op kl. 6 og gik tur med hundene. Kl. lidt i 8 var der afgang mod Kastrup, hvor jeg hentede finske Leena Inkilä i lufthavnen kl. 9. Hun havde sagt ja til at komme og undervise ved en HTM og Freestyle weekend og hun kom tidligt fredag morgen, fordi vi skulle have konkurrence om aftenen, så der havde vi ikke mulighed for at køre i lufthavnen og hente hende.

Første stop var ved Den Blå Planet. Det var endnu ret tidligt, så vi gik en tur med hundene langs vandet indtil Den Blå Planet åbnede. Hundene nød det og selv om det ikke var meningen, så fik de overtalt os til at lade dem komme ud og bade lidt 😉

Beat og Hero i vandet i Kastrup

Beat og Hero i vandet i Kastrup

Kl. 10 åbnede Den Blå Planet og Leena og jeg brugte et par timer på at kigge på alle de smukke fisk, de imponerende store akvarier og søløve træning. Det var rigtig hyggeligt og selv om Leena og jeg indtil nu kun havde mødt hinanden et par gange ved forskellige mesterskaber, så gik snakken livligt og let.

Fisk i alle farver...

Fisk i alle farver…

Leena foran den store haj tank. Det er svært ikke at blive imponeret, når man står der og ser kæmpe havdyr få centimeret fra en.

Leena foran den store haj tank. Det er svært ikke at blive imponeret, når man står der og ser kæmpe havdyr få centimeret fra en.

Den store haj tank

Den store haj tank

Jeg ved ikke hvem der er mest interesseret i hvem :-)

Jeg ved ikke hvem der er mest interesseret i hvem 🙂

Jo jo, den var skam levende....

Jo jo, den var skam levende….

Vi brugte et par timer på at kigge på havdyr inden turen gik videre mod Køge, hvor vi mødtes med Helle til frokost. Det blev også til en lille smut ind i Kaffekrukken, der er en fed kaffebutik, hvor jeg bla. købte noget rigtig lækkert lakrids kaffe. Mums!

Leena fik et par timer på sit B&B mens Helle og jeg gjorde klar til aftenens konkurrence. Jeg hentede hende igen kl. 16.30 og kl. 17.30 gik starten til BCKs aftenkonkurrence.

Jeg skulle være dommer i de første klasser og efter middagspausen skulle Hero og Biscuit ind i kl. 3.

Biscuit var den første af mine drenge, der var i ringen. Han var lidt præget af en lang dag med mange oplevelser. Han virkede lidt træt, men arbejdede faktisk rigtig pænt. Jeg var meget tilfreds med hans performance og han blev også nr. 3 i klassen. så det må også have set fint ud.

Hero havde debut på sit nye program til musikken fra Olsen Banden. Åhhhh hvor er program-debut’er nervepirrende. Man håber bare, at tingene fungerer lige så godt som i træningen, men man ved også godt, at konkurrence situationen er anderledes og man skal have prøvet det i en konkurrencering, før man ved om ‘den nu også er der’. Det var den! Hero var så dygtig og koreografien han rigtig fint sammen. Jubiiiiiii! Jeg var så glad, da vi forlod ringen. Og nu ved vi hvor fokus skal ligge i de næste 2 uger op til OEC.

Hero

Hero

Hero vandt klassen med sit nye program, blev klubmester i freestyle og Leena gav han også prisen for ‘Udstråling’ i Freestyle 🙂 .

Det er nu to super hunde jeg har 🙂

Biscuit og Hero

Biscuit og Hero

Efter præmieoverrækkelsen kørte jeg Leena tilbage til hendes B&B, så hun kunne slappe af inden en lang weekend med undervisning og da hun var godt placeret, fik Helle og jeg pakket sammen og ryddet op i hallen.

Kl. 23 var jeg hjemme og kl. 1 var jeg færdig med at lægge resultater mv. op, så jeg kunne komme i seng. Hold da op en lang dag!

*****

Lørdag

Leena

Leena

Lørdag morgen skulle jeg hente Leena k. 9.15, men jeg kom et kvarter for sent… fordi Helle havde SMSet og spurgt om jeg kunne tage apport genstande med til Jazz. Det lovede jeg og derefter glemte jeg det… og kom i tanke om det, da jeg var næsten ude ved motorvejen, så jeg måtte lige en tur hjem igen. Suk!

Kl. 9.30 var vi fremme ved hallen og ½ time senere var vi klar til at gå i gang med weekenden første træningsdag. Leena skulle undervise i Freestyle.

Kursusdeltagere

Kursusdeltagere

Hun startede med en grundlæggende gennemgang af hvordan hun træner hund og opnår præcision i sine programmer. Leena var super vel forberedt og kom ind på alle aspekter af sporten. En af de ting, som jeg rigtig godt kunne lide var, at hun har erfaring både med hurtige og tændte border collier, der lynhurtigt begynder at forvente øvelser og som gerne vil presse handleren lidt og med en snauzer, der er knap så let at motivere. Hendes brede erfaring gjorde, at hun hele tiden kunne belyse de emner hun tog op, fra flere vikler og tale ud fra flere perspektiver.

Efter introduktionen, ville hun gerne have to hunde på banen. Hun valgte Biscuit og Jazz. De skiftedes til at være på i ca. 10 minutter ad gangen. Biscuit arbejdede med at bevare fokus og ikke lade sig distrahere af uro i omgivelserne og Jazz arbejdede med apport. Begge kom godt i gang med at arbejde med deres udfordringer og Helle og jeg fik ideer til det videre arbejde. Det var rigtig fint.

Biscuit formår at ignorere Leenas lokken mens han laver heelwork

Biscuit formår at ignorere Leenas lokken mens han laver heelwork

"Leena, kan du lige flytte dig lidt??? Jeg kan ikke se min handler!". Biscuit blev rigtig god til ikke at lade sig forstyrre af Leena.

“Leena, kan du lige flytte dig lidt??? Jeg kan ikke se min handler!”. Biscuit blev rigtig god til ikke at lade sig forstyrre af Leena.

Jazz træner hold fast og øver sig i at holde apporten foran i munden.

Jazz træner hold fast og øver sig i at holde apporten foran i munden.

Efter frokost pause talte Leena om hvordan man opbygger og træner en koreografi med fokus på motivation og forberedelse af hunden til miljøet ved konkurrencer og i ringen. Igen var hun super velforbredt og grundig. Hun viste stor respekt for sine firbenede partnere.

Hero

Hero

Lige som om morgenen varede hende foredrag ca. 1 time og derefter gik resten af dagen med individuel træning – ½ time til hver af de tilmeldte hunde. Det var meget forskellige emner der blev taget op, men fælles for alle var det, at Leena var utrolig godt forberedt på hver enkelts udfordringer. Hun havde set videoer og studeret de spørgeskemaer, som vi havde udfyldt på forhånd, således at hun stod klar med mange gode træningsideer og tanker om hvor udfordringerne stammede fra og hvordan de kunne løses. Super godt.

Beat

Beat

Kl. 17 sagde vi tak for i dag og på gensyn i morgen.

Helle og jeg tog Leena med ud og spise og kl. 19 kunne også vi sige god nat og tak for en dejlig dag.

*****

Toast

Toast

Søndag

I dag stod den på HTM og jeg havde tilmeldt Beat.

Smukke Beat

Smukke Beat

Leena startede igen dagen med en times foredrag, hvor hun gennem gik sin metode til indlæring af heelwork fra start indlæring til konkurrence niveau. Hun var igen enormt velforberedt og det var tydeligt, at hendes træningsmetoder er velovervejede, gennemarbejdede og detalje-orienteret. Intet er overladt til tilfældighederne og hun har sat sig grundigt ind i indlæringspsykologi. hundens fysiologi og sportens grundprincipper. Det var klart en af de bedste HTM træningsdage jeg har været til.

Jette og Doffy

Jette og Doffy

Efter indledningen gav Leena individuel undervisning til to hunde: Beat og Jettes Doffy. Beat arbejdede med at håndtere konkurrence situationer, hvor der er mennesker og hunde, der stirrer på ham. Leena havde en ny indgangsvinkel – hvis han kommer op i et high drive, vil hans energi rent fysiologisk blive mere fokuseret (adrenalin giver en fokuseret koncentration og hjælper hjernen med at lukke unødvendig info ude for at sikre overlevelse) og dermed vil han lægge mindre mærke til omgivelserne. Hun foreslog, at jeg opbygger et ritualt, der bliver hans ‘cue’ for at han skal tænde op og komme i arbejdes-mode, så jeg kan ‘tænde’ og ‘slukke’ for ham ‘på kommando’. Hun foreslog også, at jeg altid spiller samme musik (hans freestyle musik), når jeg træner, så lydindtrykkene i ringen også bliver et signal, der sætte ham i arbejds-mode. Og små korte træningssekvenser med stor energi. Det skal blive interessant at prøve.

Min erfaring fra i dag var, at han kom op i et højt drive og at det fik ham til at fokuser langt mindre på omgivelserne, men også at han fik svært ved at koncentrere sig om hvilke kommandoer jeg gav, når han er i det mode. Men jeg husker fra Sini kurset forrige år, at hun også arbejder på den måde og at det er et spørgsmål om træning, at hunden bliver sikker i at udføre øvelserne selv om den er i et højere gear.

Beat venter tålmodigt på, at Leena og jeg bliver færdige med at snakke.

Beat venter tålmodigt på, at Leena og jeg bliver færdige med at snakke.

I frokost pausen var der dømt hygge. Vi spiste, gik en tur med hundene og i den sidste halve time sad vi inde i kaffe-stuen og snakkede og lavede sjov. Hero og Doffy indledte den vildeste leg og Biscuit havde travlt med at tigge fra alle der spiste. Herligt.

Leena og Biscuit - bedste venner!

Leena og Biscuit – bedste venner!

Efter frokost pausen havde Leena endnu et foredrag klar – denne gang om indlæring af retninger og det mere avancerede heelwork. Igen var der taget højde for alt – opvarmning, opbygning af muskulatur, grundtræning og meget mere. Igen enormt velforberedt og rigtig godt.

Efter foredraget fik de sidste hunde hver 30 minutters individuel tid og så sluttede vi med en koreografi-leg, hvor der for alvor kom gang i lattermusklerne. Fed afslutning på en rigtig god weekend.

Mine nye hund var væsentlig mere veltrænede end de andre jeg har :-D

Min nye hund var væsentlig mere veltrænede end de andre jeg har 😀

Kristine havde en udfordrende hund, der hele tiden ville arbejde hurtigere... det lød lidt som Hero :-D

Kristine havde en udfordrende hund, der hele tiden ville arbejde hurtigere… det lød lidt som Hero 😀

Vi ryddede op i hallen, støvsugede, vaskede gulve mv. Det tog ca. en time. Derefter tog Leena, Helle og jeg ud for at spise en sidste gang inden Helle og Leena kørte mod Kastrup lufthavn og drengene og jeg kørte hjem.

Deter hårdt at være freestyle hund ;-)

Deter hårdt at være freestyle hund 😉

Det har været en super fed weekend og Leena har været en rigtig god underviser. Det blev tydeligt i løbet af weekenden, at det ikke var en tilfældighed, at hun vandt NM sidste år i Sverige. Hun er målrettet. disciplineret og rigtig dygtig.

Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, Hero, Konkurrence, Kursus. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s