Crazy For You

Beat og Cookie

Beat og Cookie

I går skulle Helle og jeg i Det Ny Teater og se Crazy For You, men inden vi kunne tage til København og hygge os, skulle hundene selvfølgelig også have en god dag, så vi mødtes kl. 12 for at have god tid til at træne og lege med dem.

Helles hunde var begejstrede over at se bilen med mine drenge – Jazz og Cookie stirrede intenst på den dør, som Beat som regel kommer ud af… De er meget begejstrede for Beat. Han er en sjov fyr at løbe sammen med.

Kommer I snart ud???

Kommer I snart ud???

Biscuit havde ikke været der ret længe, før han fik snuset sig frem til et lille stykke kødben, som Helles hunde åbenbart ikke havde fået spist, så det snuppede han og så var han godt beskæftiget.

Shhh ikke forstyrre... sheltien har travlt.

Shhh ikke forstyrre… sheltien har travlt.

Hundene havde en dejlig dag. De trænede og Beat og Cookie spillede bold lige så længe de ville :).

Jazz med sin belønning

Jazz med sin belønning

Hero fandt en noget større bold, som han gerne ville belønnes med :)

Hero fandt en noget større bold, som han gerne ville belønnes med 🙂

Cookie og Beat

Cookie og Beat

Så gad Beat ikke mere - og bare roligt, han er ikke så udmattet, som han ser ud. Han fjoller bare :-)

Så gad Beat ikke mere – og bare roligt, han er ikke så udmattet, som han ser ud. Han fjoller bare 🙂

Skønne Beat

Skønne Beat

Ahhh Beat, nu er det slut...

Ahhh Beat, nu er det slut…

Sidst på eftermiddagen skiftede Helle og jeg tøj. Hundene fik mad og blev luftet en sidste gang og så kørte vi til København.

Første udfordring var at finde parkering… det lykkedes, når bare vi var indstillede på at betale lige så meget for parkering, som for mad! Næste udfordring – at finde et spisested, der ikke var for dyrt og hvor vi ikke skulle vente for længe på maden. Det lykkedes også. Det var et lidt skummelt sted, men maden var fin nok og vi har ikke fået madforgiftning ;-).

Vi havde et halloween vildsvin til at vogte over os, mens vi spiste :-D

Vi havde et halloween vildsvin til at vogte over os, mens vi spiste 😀

Crazy For You var WOW. Et fantastisk show, dygtige dansere og sangere og fed musik.

★ ★ ★ ★ ★ ★

Gershwin-musical på topniveau – den bedste musicaldans nogensinde

Man er godt tosset, hvis man ikke sikrer sig billet til musicalen Crazy For You på Det Ny Teater. Der bydes på danseoptrin, som får én til at tabe underkæben. Er man til en musical, som er tæppebombet med det ene verdenskendte evergreen-hit efter det andet, og er man til en produktion, der overgår sig selv ikke mindst dansemæssigt, er denne step-hamrende charmerende forestilling slet ikke til at komme udenom.

Lars Wallenberg, Børsen

Vi så dansere, der var i stand til at sparke til en plads, som de holdt i strakt arm over deres hoved!!! Hvordan er det overhovedet muligt?

Ahhh så er vi klar!

Ahhh så er vi klar!

Det Ny Teater

Det Ny Teater

Omkring midnat var vi tilbage hos Helle. Mine hunde kom lige ud og tisse og blev lukket i bilen, så jeg kunne kører inden Helles hunde kom ud. Kl. 1 var jeg hjemme efter en lang og dejlig dag.

Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, Hero, Træning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s