En juleferie med fokus på hundene

Jeg havde egentlig ikke planlagt at holde fri hele julen og mellem jul og nytår, men vores sekretær på arbejdet mente, at det var en god mulighed for at bruge nogen af alle de timer, som jeg havde for meget og i bund og grund trængte jeg også til at holde fri efter et efterår med 2 mesterskaber, travlhed på arbejdet og 2 eksamener, der skulle bestås.

Såh med kort varsel havde jeg pludselig mange fridage og så kunne jeg jo lige så godt planlægge en masse hundetræning.

Juleferie for mig startede fredag d. 20. Efter arbejde kørte jeg til Næstved og gik en dejlig bytur med hundene i de julepyntede gader.  Det var rigtig hyggeligt. Der var mange mennesker i gaderne og alle var i julestemning.

blog

Senere kom Helle også til Næstved. Vi fik en god middag og bagefter gik vi i biografen og så Hunger Games. Dagen sluttede med lige at kører ud og sige hej til min far og hente nogen ting, som han havde til mig.

blog2

Lørdag d. 21. skulle være en bedre dag for hundene. De havde hygget sig med byturen, men ellers var fredagen en lidt kedelig dag for dem, så lørdag gik vi en lang og mudret tur ved Kongskilde. Hero besluttede sig også for at holde ‘store badedag’, så han var ikke beskidt da vi kom hjem. Han havde fjollet og leget med en stor pind i søen. Jeg havde 3 glade hunde.

blip-ide2

Søndag d. 22. stod den så på hundetræning. Helle og jeg mødtes og trænede. Vi fik koreografien til Biscuits nye program helt på plads og Hero træner nye tricks. Beat er i fuld gang med at blive klar til Færdighedsprøve kl. 1 og det er super hyggeligt at have et mål med hans træning igen.

22 dec

Mandag d. 23. skulle jeg nå de sidste ting inden jul og hundene skulle også have en god dag. Vi trænede ned ved akademiet og Hero fik det meget varmt… han var nødt til at køle sig af med et lille mudderbad. Suk. Vi sluttede dagen med en gåtur og Hero fik lov til at tage en svømmetur i søen, så mudderet blev vasket af.

DSC_0007

blog7

Tirsdag d. 24. var en dejlig dag :-). Jeg startede med at køre på arbejde med morgenmad til de medarbejdere, der havde julemorgen-tjansen. En god start på dagen, hvor julestemningen kom helt op.

Ved 11 tiden kørte jeg ud med hundene. Vi trænede – Biscuit og Heros træning gik fint og uden problemer. Beat trænede et kvarters-tid, men da han var på vej ud efter sin bold, kom der pludselig et kanon-slag, der fik det til at synge for ørene og fik jorden til at ryste. Beat var sej! Han kom tilbage og afleverede bolden i min hånd. Jeg tænkte, at jeg måtte agere upåvirket, så ikke det var min reaktion, der bekræftede over for Beat, at det var en ubehagelig situation. Jeg tog bolden og kastede igen. Beat løb ud og hentede den og derefter løb han lige forbi mig og hen til bilen, hvor han stod uden for døren ind til hans bur og ventede på, at jeg skulle lukke ham ind. Han slap ikke bolden før han sad inde i buret. Han skulle ikke risikerer, at jeg kastede den igen, for han havde ikke tænkt sig at være ude ved de skud et sekund længere. Dygtig Beat 🙂

Jeg kørte et andet sted hen – uden for byen – og gik en tur med drengene. Hjem og skifte tøj og så afsted til Hillerød, hvor min søster bor og hvor jeg skulle holde juleaften.

En dejlig juleaften sammen med familien.

juleaften

Onsdag d. 25. stod igen i hundens tegn – træning og gåtur ude ved Kongskilde. Og ellers afslapning hjemme.

1 juledag

Torsdag d. 26. mødtes jeg med Renate, Marianne og Helle i Mariannes træningshal i Farum. Øjjjj vi havde en skøn træningsdag. 18 hunde der skulle trænes, kaffe, kage og godt selskab. Dagen var et mix af hyggesnak, hundetræning og julehygge.

DSC_0001

Hero genopfriskede Olsen Banden for at få et indtryk af, hvor meget der skal til, for at den er konkurrence klar igen. Det gik strålende, så vi venter lidt med at intensivere træningen op til februar konkurrencen. Hero skal ikke træne fulde programmer for meget – hvis han lærer dem for godt, bliver han fjollet og svær at styre.

DSC_0086

Biscuit trænede sit nye program – selvfølgelig… :-).

DSC_0037

Og Beat trænede færdighedsprøve.

DSC_0130

Og ellers hyggede vi med at se alle de yndige Cavalilere træne og hjælpe Helle med hendes musik og træning.

renate-marianne-hell

Det var dejligt at se Renate træne lydighed… Lydighed og lydighedstræning var en kæmpe del af mit liv en gang, så det var helt nostalgisk.

lydighed

DSC_0200

Fredag d. 27. – hundelufte-tur og træning og så afgang til Hillerød, hvor jeg havde en hyggelig dag med at kører racerbane med mine nevøer :-).

Fotor1230154439

Lørdag d. 28. Wooooohoooooo kageklub dag! Helle og jeg startede dog dagen med at mødes og træne hunde. Alle hunde og alle programmer blev trænet igennem og tiden passede perfekt. Vi var færdige med at træne og så dukkede Vicky op med sheltierne.

Øjjjj Helle havde bagt de bedste hindbær-snitter. De smagte så godt!

DSC_0138

Men inden hindbær-snitterne havde Zimba og Zoya købt julegaver til alle vennerne.

kageklub

Hero er lidt bange for Zimba… han er faktisk ret bekymret og den lille selv-sikre sheltie, så Zimba havde købt et par ‘bolde’ til ham… I kan selv tænke jer til hvorfor :-D. Hero har nu besluttet sig for, at han ikke har fået dem, fordi han mangler n*****. Han mener, at der er en slags voodoo forbindelse til Zimba, så når han bidder i og trækker i boldene… ja, I ved hvad han mener… Ahahahahhahaa…. Det er en samtale Vicky og jeg har brugt meget tid på siden :-D.

DSC_0080

Hundene er faktisk rigtig glade for deres gaver – Zimba og Zoya har været meget gavmilde.

Og så til hindbær-snitterne. Vi spiste så meget kage og drak så meget kaffe, at jeg havde det rigtig skidt da jeg kom hjem, men det var det værd. Sikke en herlig eftermiddag og aften. Hvordan blev klokken pludselig 22???? Tiden fløj afsted.

DSC_0156

Søndag d. 29. januar – træning sammen med Helle igen 🙂

Vi kan begge mærke kæmpe fremskridt efter den intense trænings-indsats her i ferien. Hundene rykker virkelig og de ting, der forekom umulige først på julen, begynder nu at fungere. Det er skønt.

Vi fejrede også Biscuits førselsdage. Han fyldte 9 d. 6. december, men fordi Jazz var i løbetid, kunne vi ikke fejre det sammen, så det gjorde vi i søndags. Dejlig hunde-lagkage med tun, kattemad, hundekiks, kage, ymer og kyllingekød.

Biscuit 9 aar

Biscuit fik også en fin gave af vennerne. Vi var meget imponerede over de flotte hjemmebagte hunde-kiks. WOW!

DSC_0108

I dag – mandag d. 3o. januar – hviledag for hundene. Der har været rigtig mange træningsaftaler på det sidste og hundenes hoveder skal også kunne følge med. Biscuit mister motivationen, hvis vi træner for meget og Hero bliver fjollet. Beat holder bare op med at arbejde og går sin vej, så det er så nemt :-D.

Jeg ser ikke meget TV, så jeg har været meget længe om at opgradere til digitalt signal, men da der begyndte at komme en bjælke ind over billedet, der advarede om, at det analog signal ville blive slukket i januar, måtte jeg jo forholde mig til det, så en tur til El-Giganten efter en digital box og nu er vi godt kørende igen – og så gik hundene og samtidig en tur i de smukke skove omkring Herlufholm. Det var en skøn tur og det er dejligt for både hunde og ejer at se noget andet engang imellem. Biscuit fik også en ny ven – en kondi-løber, der stoppede for at rose mine velopdragne hunde og som tak fik den helt store Biscuit kærlighedserklæring. Kondiløberen var parat til at tage ham med hjem, men jeg mente nok, at jeg ville komme til at savne ham :-).

blog

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, Færdighedsprøver, Hero, Træning. Bogmærk permalinket.

Et svar til En juleferie med fokus på hundene

  1. Helle Larssen siger:

    Tak for en hyggelig juleferie 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s