Oooh Helles nye træningshal er blevet så flot! Og i dag inviterede hun til Housewarming for Jette og jeg. Hun havde inviteret et par stykker mere, men de var på vinterferie – tænk hellere at ville på ferie end nyde vores selskab, Helles flotte hal og den lækre frokost ;-).
Vi trænede hunde – 9 stk. i alt. Vi tog os god tid – vi havde jo hele dagen – så alle fik trænet alt det de gerne ville. De hunde, der havde behov, fik endda lov til at arbejde to gange.
Helle serverede hjemme-bagt knækbrød med lækkert ost til frokost. Øj hvor smagte det godt. Eneste ulempe var, at det smagte så godt, at jeg spiste alt for meget, i betragtning af, at jeg skulle kunne træne hund igen bagefter :-).
Da vi var færdige med den mere seriøse del af træningen (der trods seriøsiteten førte til mange grine-anfald, når hundene gjorde noget andet end forventet), besluttede Helle og jeg os for at bevise, at vi havde fulgt udviklingen af hinandens programmer så tæt, at vi havde lært dem uden ad. Vi mente begge, at vi sagtens kunne tage den andens hund og lave dens program. Det kunne vi ikke! Men hold da op, hvor vi grinede under forsøget. Og vores humør smittede af på hundene, der også så ud til at have det sjovt 🙂

Både Helle og jeg i et grine-flip. Jeg ved ikke hvad Hero laver oppe på min nakke… Det kan Helle måske forklare…
Se en video af vores hunde-bytte-projekt:
Tak til Helle og Jette for en skøn dag og tillykke til Helle med den flotte træningshal.
Ha ha ha Hero er lige så lav som sheltien 😀 Tak for en skøn dag og tak for gaven.
Hmpf. Hero kan ikke gøre for, at han er en lille bitte sheltie størrelse BC!
Han føles ikke som en lille bitte sheltie størrelse når han angriber bagfra!!
Du tuder meget, når man tænker på, at du kun havde ham på nakken en gang. De andre gange stod han pænt og nydeligt med sine bagben på jorden.