Rønde og dagene op til konkurrencen…

Mit Rønde eventyr startede allerede torsdag morgen, hvor drengene og jeg startede hjemme fra kl. lidt i 8 og kørte over broen til Fyn og ned til Bøjden.

Drengene i Bøjden

Drengene i Bøjden

I Bøjden gik vi en lang tur – 1½ time – inden mine 4 kollegaer fra Støttecenteret i Sorø stødt til os og vi kørte om bord på færgen mod Fynshav. Vi skulle på et leder-seminar i Sønderborg.

Bøjden er et smukt sted og vi nød virkelig vores gåtur. Så mange flotte natur-oplevelser.

natur

Fra Fynshav kørte vi til Sønderborg, hvor hundene måtte vente i bilen, mens mine kollegaer og jeg var til møde på Sønderborg kommune. Emnet var rehabilitering, effektmåling og dokumentation.

Fra kommunen i Sønderborg gik turen til Comwell også i Sønderborg, hvor vi checkede ind og derefter fortsatte møde-rækken. Ved 17 tiden sluttede vi arbejdet og gik en tur langs stranden og her kunne hundene selvfølgelig komme med.

Hero var noget anstrengende at gå med, fordi han hele tiden kunne se vand og var meget frustreret over, at han ikke skulle ud og bade… meeeen 3 våde og snavsede hunde på et hotel-værelse var ikke lige det jeg havde mest lyst til.

sonderborg

Middagsmad på hotellet og derefter gik min kollega Sabine og jeg endnu en tur med hundene. En dejlig aftentur gennem Sønderborg by. Det var noget mere afslappende at gå med Hero, når han ikke kunne se vand 🙂

Drengene og jeg sluttede med hygge på hotelværelset. Alle var udmattede efter en lang dag, så da aftensmaden var spist, hørte jeg ikke meget mere til hundene.

hunde

Fredag morgen stod drengene og jeg op kl.  og gik en morgentur ved slottet og havnen i Sønderborg.

morgentur

Da vi kom tilbage, gik jeg i bad, pakkede bil og spiste morgenmad. Kl. 8 startede møderne igen.

Kl. 14 tog jeg afsked med mine kollegaer og startede køreturen op gennem Jylland til Rønde. Det blæste rigtig meget og jeg havde sidevind, så bilen hoppede frem og tilbage på vejen. Det var ikke en meget behagelig tur. Og det blev ikke bedre af, at bilen pludselig mistede motor-kraft. Jeg trådte på speederen, men intet skete… Jeg fik flettet ind i nødsporet, stoppede motoren og prøvede så at starte igen. Trykkede på speederen og bilen kørte. Jeg kørte forsigtigt ud på motorvejen igen… Alt ok… De første 25 – 50 km. holdt jeg mig inde i indersporet for at være tæt på nødsporet, hvis det skulle ske igen, men der skete ikke noget. Bilen kørte upåklageligt og har gjort det siden. Meget mærkeligt.

Ved Kalø Slotsruin mødtes vi med Helle og hendes hunde og gik en tur. Det var et dejligt sted at gå tur og en fantastisk flot dag med høj sol, så det var virkelig en smuk oplevelse, meeen vores hunde er vant til at få lov til at løbe, når de er sammen og der var vand alle vegne rundt om dem, så især i begyndelsen af ture, var alle hundene lidt over-gearede 🙂

kalo

Efter gåturen, kørte vi de sidste 10 minutter til Hangar 17 i Rønde. Her blev vi mødt af en meget gæstfri Katha og af Marianne og Renate, der også lige var kommet. Vi fik pakket ud og installeret os, så var der aftensmad og resten af aftenen gik med at gøre klar til konkurrencen. Da vi endelig fik tid til den kop kaffe, som vi gik og drømte om, var det for sent til at drikke kaffe, hvis vi også ville gøre os håb om, at få lidt søvn.

Jeg skal imidlertid ikke klage… Meldingen fra Jette P (den anden halvdel af HTM udvalget, der var konkurrence ansvarlige) var, at hende bil lavede ballade, så hun missede færgen og havde en 4 – 5 timer køretur foran sig med udsigt til en sen ankomst og meget lidt søvn.

Lørdag morgen kl. 6.40 havde jeg bade-tid. Når 4 mennesker skal dele et morgenbad, kræver det struktur. Kl. 7 skulle Helle og jeg lufte hunde (der havde Renate badetid ;-)) og kl. 7.10 ankom de første hjælpere (Helle var stadig i nattøj og Renate tog imod dem i morgenkåbe) og så gik det løs med instruktioner mv. Min ambition om at nå at pakke lidt inden konkurrencen gik i gang, røg i vasken. Heldigvis havde Marianne sørget for kaffe og morgenmad, så jeg nåede at få en hurtig kop kaffe og et rundstykke.

Alle deltagere fik en flot Hangar 17 kop i gave ved in-check.

Alle deltagere fik en flot Hangar 17 kop i gave ved in-check.

Kl. 8.45 gik første ekvipage i ringen og jeg sad bag dommerbordet.

Det var en meget hektisk og travl dag. Jeg var dommer, stævnearrangør og stillede desuden op med egne hunde i 4 officielle starter + en færdighedsprøve. Jeg var presset undervejs og kunne mærke det både på min krops reaktioner og på den måde jeg havde det med at skulle i ringen. Da jeg skulle ind med Hero i den sidste klasse, var jeg lige ved at trække mig, fordi jeg ikke rigtigt kunne magte tanken om, at skulle kunne være på forkant med hans høje tempo. -Men mine hunde gjorde det rigtig fint og jeg er meget stolt af dem.

Biscuits program hænger bedre sammen for hver gang vi går i ringen med det og han var bare sådan en glad og motiveret lille fyr. Konkurrencen i Rønde var en dobbelt konkurrence, så han skulle i ringen 2 gange og det er meget for Biscuit, men han gjorde det meget meget flot begge gange. Jeg er rigtig tilfreds med ham og glad for hans to 3 pladser.

Biscuit

Jeg arbejder hele tiden med at få Hero til at vente på mig og ikke forudsige hvad vi skal lave hvornår, så jeg mister kontrollen. Jeg har for nyligt talt med nogen af LP Elite handlerne, der jo laver samme program med deres hunde i årevis og deres taktik er ikke at træne programmet som det ser ud til konkurrencer, men hele tiden at bytte om på sekvenser og ændre små sekvenser, så hunden aldrig ved hvad den skal forvente.

Det har jeg taget til efterretning med Hero. Vi har lavet vores start helt om, så starten ikke sender et signal til Hero om, at nu skal han bare køre derudaf. Starten er ikke mere starten på den kæde, som han kender så godt. Desuden byttede vi i første konkurrence om på så mange af vores tricks som muligt uden at det gik meget ud over fortolkning. Vi lavede de tricks, som indgår i den originale koreografi, men i omvendt orden. Det kan man i Olsen Banden programmet, fordi musikken gentager sig selv. Det krævede en enorm koncentration fra min side, at huske hvad jeg skulle hvornår, men Hero blev faktisk opmærksom, fordi jeg pludselig gjorde noget helt andet, end han havde forventet. Og programmet hængte fint sammen, så det gik ikke meget ud over vores performance. Jeg var meget tilfreds med forløbet og Hero blev også 2. vinder i klassen.

I konkurrence 2, gik vi ind og lavede den originale koreografi og jeg kunne mærke, at Hero var enormt fokuseret og koncentreret. Jeg havde virkelig opnået en effekt af, at ændre koreografien i kørste konkurrence. Stor belønning til Hero, da vi kom ud. Super super flot. Hero vandt sin klasse.

DSC_0010

Skønne Beat skulle op til Færdighedsprøve i kl. 2. Awwwww han var sød. En dygtig fyr, der lavede sin øvelser flot. I pote target øvelsen, er han nogen gange lidt gnaven og gider ikke rigtigt gå ud til den, men i lørdags tyvstartede han næsten og kunne slet ikke vente på at få lov til, at gå ud til sin target. Dejlige Beat. Han bestod i fin stil.

DSC_0010b

 

Jeg nød at få lov til at dømme en masse nye ekvipager i klasse 1 og hold da op, hvor var de dygtige. Så mange flotte og kreative koreografier fra debutanter. Så fint og flere af dem gik også helt til tops og vandt deres klasser.

De lokale gjorde det også rigtig flot i de højere klasser. Er Katha Harboe mon den første jyde, der kvalificerer sig til Freestyle kl. 3? Hun og corgien Aja rykkede ud af FS2 ved konkurrence 1 og havde debut i FS3 i konkurrence 2. Tillykke Katha!
Pia med sheltien Mikkel havde også en god konkurrence. Joh da, der sker noget på den anden side af Storebælt.

Katha Harboe

Katha Harboe med Aja

Efter sidste præmieoverrækkelse (der iøvrigt bød på flotte rosetter med Hangar 17 logo på), stod den op oprydning i hallen og på mit værelse. Hold da op, hvor havde jeg meget bavl, der skulle ud i bilen! Det tog en rum tid! Men mens jeg pakkede, sørgede Helle for en madpakke til mig, så jeg havde noget at spise i bilen på vej hjem. Tak for mad, Katha og Helle 🙂

Helle og jeg fulgtes ad hjem – på den måde at vi kørte efter hinanden og talte i telefon med hinanden undervejs. Vi havde frygtet den sene hjemtur, men det gik over al forventning. De 2½ time gik stærkt og selv om det var ret tåget, så gled turen uden vanskeligheder. Meeeeen…. vi var glade, da vi begge var hjemme i god behold og vi kunne sige god nat til hinanden.

Tusind tak til alle de meget gæstfrie molboer for en fantastisk stemning og opbakning omkring konkurrencen. Især tak til Katha og Hangar 17 for husly.

DSC_0132

Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, Dommer, Færdighedsprøver, Hero. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s