Påske i Frankrig

Langfredag

Det har været en meget meget lang dag.

Afgang fra Sorø kl. 8.30. Ankomst til Næstved og hundeluftetur. Aflevere Beat. Videre til Helle, hvor Hero og Biscuit blev afleveret. Ankomst til lufthavnen kl. 11.30.

In-check og gennem security, hvor verdens sureste security-mand stod og råbte af folk. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Flyet var ½ time forsinket, så vi lettede mod Paris kl. 13.30 og landede lidt over 3. Flyet mod Marseilles var også forsinket og lettede lidt over 4. Ankomst kl. lidt i 6.

Jeg havde fået at vide, at Patricia ville møde mig i lufthavnene og have en Jack Russel med sig og ja, der stod ganske rigtigt en dame med en Jack Russel, men hun hed åbenbart ikke Patricia. Hvor stor er chancen for, at der er to damer med Jack Russel Terrier i Marseilles lufthavn? Patricia kom 10 min. senere. Hun var blevet lidt forsinket i trafikken.

Og trafikken var også præget af påskeferie. Der var rigtig mange biler på vejene og Patricia var ikke helt sikker på hvad vej vi skulle. Det førte til et par spændende øjeblikke på vejen!

Vi ankom, efter 2 timers kørsel, til Maynes, hvor vi skal være på den lokale landsbrugsskole. Jeg blev indkvarteret på en lille sovesal med 5 senge. Jeg har dog sovesalen for mig selv og det er godt. Jeg kunne ikke forestille mig, at skulle dele den her lille plads med 4 andre mennesker! Til en person er det imidlertid strålende og der er også eget bad og toilet.

Vi kiggede lidt på ringen til næste dags konkurrence og det ser super flot ud. Udendørs, men under læ af et halvtag.

Konkurrence-ringen

Jeg fik lige en halv time til et hurtigt bad og så afsted ud og spise sammen med 8 – 9 franske HTM folk. Under middagen blev jeg spurgt, om ikke jeg synes, at det var en fremragende ide, at en af de lokal top ekvipager arbejdede med et program til musikken fra den italienske film ‘Livet er Smukt’, hvor en Jødisk far prøver at redde sin søn fra at opleve krigens og KZ lejerens rædsler, ved at fortælle ham, at det hele bare  er en konkurrence, hvor de kan vinde en tankvogn. En utrolig stærk og rørende film, men ikke nødvendigvis en, der behøver danne inspiration for et freestyle program.

Jeg hader den trend, som jeg ser i øjeblikket, hvor dog dancing koreografier spiller på store katastrofer med omfattende menneskelig lidelse. Især en international top handler har gjort det til sit speciale, at fortælle den ene lidelses-historie efter den anden i sine koreografier. Hun har været over atombomben i Hiroshima, Holocaust og tørken i Afrika. Første gang var det rørende – efterfølgende har det bare været følelsesporno og ækelt (efter min mening), men som Patricia sagde – hun vinder jo på det, så hvorfor skulle deres franske ekvipager ikke gøre det? Men er det virkelig den vej vi vil? At man skal dvæle i verdens store katastrofer, for at have en chance ved mesterskaberne? Skal hunden absolut dø eller blive skadet i løbet af en koreografi?

For katten da – vi er voksne mennesker, der klæder os ud og laver tricks med vores hunde. Lidt selv-ironi er sommetider på sin plads. Vi skal ikke ud i at skildre de store historiske tragedier. Vi skal ikke gøre noget så uhyggeligt som jødeforfølgelsen til underholdning. Jeg ville ønske, at dommerne ikke ville belønne det i den grad som de gør og jeg ville ønske, at folk lod sig inspirere af ekvipager som Jules O’Dwyers eller Thierry Thomas’  komiske koreografier i stedet.

Kl 23 var vi tilbage på landbrugsskolen og jeg var så udmattet, at jeg faldt i søvn, så snart mit hoved landede på puden!

Lørdag

Jeg vågnede før vækkeuret ringede, så det var en stille og rolig morgen med god tid til at komme i bad og blive klar.

Udsigten fra mit værelse – solopgang.

Morgenmad kl. 8 – da jeg endelig fandt spisesalen. Den her landsbrugsskole er ret stor og det er ikke nemt at finde rundt.

Efter morgenmaden – kaffe og croissant – fandt jeg de franske regler og mine dommersedler frem og så var jeg klar.

Jeg blev præsenteret for min tolk Cindy. Ahhhh det var skønt at tale med en, der forstod engelsk ordenligt. Jeg havde ikke helt opdaget hvor presset jeg alligevel følte mig over at være et sted, hvor jeg ikke helt kunne gøre mig forståelig, før jeg igen oplevede at kunne forklare og sige lige hvad jeg ville.

Anne Mette kom også og sagde hej. Hun er dansker, men har boet i Frankrig i 33 år og hun har været på det franske landshold til adskillige mesterskaber. Hun taler flydende dansk – på trods af, at hun har været væk fra landet så længe, så woooohooooo to personer, som jeg kunne tale med på en gang. Når både Anne Mette, Cindy og jeg talte sammen kunne det imidlertid godt ende i lidt sprogforvirring, for Anne Mette taler dansk og fransk, Cindy taler engelsk og fransk og jeg taler engelsk og dansk. Der blev skiftet noget rundt mellem de 3 sprog og nogen gange ramte vi det forkerte sprog til den forkerte person :-D.

Anne Mette – dansk/fransk tolken

Konkurrencen gik i gang. Sydfrankrig burde være et varmt sted. Det var det ikke! Der blæste en iskold vind og Cindy og jeg klaprede tænder mens jeg dømte. Jeg skulle dømme og derefter skrive en lille skriftlig kritik til hver ekvipage, som Cindy oversatte til fransk. Det kørte faktisk ret godt, men tog selvfølgelig lidt længere tid end hvis jeg bare havde skullet dømme. Til gengæld gjorde jeg mig også umage for at give alle brugbar og konstruktiv kritik med hjem.

En frysende Cindy – engelsk/fransk tolken.

Ifølge de franske regler, skal alle lave deres programmer to gange. En gang om morgenen og en gang om eftermiddagen. Bedste resultat af de to gælder til den endelige placering. Der behøver kun være en dommer og det var der kun i dag, så jeg var alene på skansen.

Jeg var overrasket over, at mange faktisk var bedre 2. gang de var i ringen. Jeg havde forestillet mig, at de ville være trætte efter allerede at have lavet programmet en gang og derfor ikke så motiverede og sådan var der også en del der havde det, men mange virkede som om, at de var faldet bedre til og havde vænnet sig til omgivelserne og de koncentrerede sig mere og performede bedre.

Og havde jeg haft den mindste anelse om hvordan placeringerne lå, så røg det fuldstændig da vi gik i gang med 2. runde, så den endelige stilling var lige så overraskende for mig, som for alle andre. Hvis en hund havde performet rigtig godt i første runde, men ikke godt i anden runde, så havde jeg tendens til kun at huske anden runde og så blev jeg meget overrasket over at se hvor godt den lå i feltet, indtil jeg gik tilbage og læste mine noter fra første runde.

Jeg har aldrig nogensinde trukket så mange handlere for at fastholde eller fysisk manipulere hunden ind i en position, som jeg gjorde i dag. Det står helt klart i deres regler, men åbenbart er det ikke noget franske dommere håndhæver, for ca. halvdelen af ekvipagerne gjorde det og de var meget overraskede, når jeg viste dem i reglerne, hvor der står, at det ikke er tilladt. Man kan faktisk trække op til 5 point fra det endelige resultat for det. Jeg trak dog højest 3 i et tilfælde hvor handleren gjorde det flere gange gennem programmet. Og i 2. runde, var der så godt som ingen, der gjorde det ;-).

Denne handler var overrasket over, at han blev trukket for at fastholde hunden. Men han har et godt fast greb om begge poter her! Hvis ikke det er fastholdelse, så ved jeg ikke hvad er!

Mellem de to runder, var der frokost pause og efter frokost var vejret blevet meget varmere. Det var faktisk skønt at sidde og dømme 🙂

Heelwork To Music

Freestyle

Kl. 17 var der præmieoverrækkelse. Ud over de placeringer, som pointene afgjorde, så fik jeg også lov til at belønne en ekvipage, som jeg spår en stor fremtid i sporten. Mit valg faldt på en skøn Jack Russel fra Novice Freestyle. En fantastisk lille hund, der viste et flot program, men som kun blev nr. 4 eller 5 i sin klasse.

Min favorit

Jeg fik 1½ time på værelset til at slappe af og få et bad. Så var der aftenmad i spisesalen og nu er det snart sengetid.

Hygge inden præmieoverrækkelsen

Oooh jeg er forresten ret vild med, at de har en fårefold her, hvor der går en flok får med lam og inde hos dem går der en pyreneerhund og voger dem mod indtrængende rovdyr. Jeg har aldrig tidligere set en pyreneerhund blive brugt til det, som den egentlig er beregnet til.

Påskedag

Mit vækkeur ringede kl. 7.30. Kl. 8.30 var der morgenmad og kl. 9 skulle min første af to træningsdage i  Maynes begynde. Der var 9 handlere og nogen tilskuere uden hund.

Morgenen blev brugt på at snakke om hvordan man får det bedste ud af sin hund til konkurrencer og undgår at hunden ikke skuffer, fordi man ikke har forberedt den godt nok på konkurrence-situationen. Tiden fløj afsted og før jeg vidste af det, var klokken 12 og der var frokostpause.

Efter frokost fik hver handler personlig tid til at arbejde med lige præcis det problem eller den udfordring han/hun ønskede hjælp til.

Kl. 17 fik jeg besked på at stoppe, for ellers ville vi ikke kunne nå at komme på sightseeing inden aftensmaden :-).

Patricia, de to tolke Cindy og Anne Mette og 2 af de deltagerne ved kurset, tog mig med til Port du Gard, hvor der ligger et fantastisk gammel romersk bygningsværk – en bro, der ligger i de mest fantastiske omgivelser.

Hold da op, hvor var der smukt. Jeg fik også set figentræer med frugter (umodne) på og oliventræer.

Oliventræ

Figner

Figner

Kl. lidt i 8 kom vi tilbage til en lækker middag – mums.

Mine tolke har arbejdet hårdt i dag. Især Anne Mette var udfordret. Ikke fordi hun ikke taler fransk godt nok – næsten tværtimod. Hun taler både dansk og fransk så godt, at hun næsten ikke ved om hun taler det ene eller det andet, så med jævne mellemrum vendte hun sig mod handleren og talte dansk eller forklarede mig på fransk, hvad det var de ønskede at arbejde med. Det gav anledning til flere gode grin i løbet af dagen.

Det er jo påskedag i dag, så vi er blevet forkælet med påskeharer og chokolade gennem hele dagen.

 2. påskedag

Samme procedure som søndag. Op kl. 7.30, morgenmad 8.30 og undervisning fra kl. 9.

Om morgenen snakkede vi om sværhedsgrad og forskellige måder til at øge sværhedsgraden og vi trænede forskellige variationer af tricks med forskellig sværhedsgrad. Vi arbejdede også på at omsætte krops-kommandoer til verbale kommandoer.

Udnyttelse af rekvisit

Frokost pause kl. 12 og hele eftermiddagen arbejdede vi med fortolkning. Kl. 17 sluttede vi dagen med et gruppe foto af hele holdet :-).

Fortolkning

Patricia tilbød mig en time til at slappe af på værelset, inden vi skulle ud og spise. Det endte med at blive en time i telefonen til Danmark, fordi der var problemer på arbejdet, som jeg var nødt til at reagere på.

18.30 kørte Patricia og jeg til Uzes, en lille by ca. ½ times køresel fra Meynes. Vi gik en tur gennem ren idyl og fandt til sidst et lille torv med restauranter. Vi udvalgte en restaurant, hvor vi kunne få en stor meget varm stenplade hen ved siden af vores bord og på den kunne vi stege vores kød mens vi sad og spiste. Det var vildt hyggeligt og utroligt lækkert. Vi fik en tallerken med kylling, lam, and og kalv + grønsager, kartofler og div. slags dressing. Jeg kunne godt mærke, min sygdomsforskrækkelse lidt, når jeg sad og håndterede råt kød under måltidet, men jeg beroligede mig selv med, at de nok havde erfaring for, at det gik godt. Jeg var ikke lige så hardcore som Patricia. Hun lagde de stegte kød tilbage på tallerkenen, hvor det rå kød også lå. Det kunne jeg ikke få mig selv til, så jeg lavede et lille hjørne på en af de andre tallerkener, hvor det stegte kød kunne ligge :-).

Da vi havde spist, var det tusmørke og det torv vi sad på, var oplyst af smukke små lys på træerne.

Vi kørte tilbage til skolen, hvor jeg skal sove i nat. Patricia kører hjem, men henter mig igen i morgen kl. 9, hvor den står på sigthseeing, inden jeg skal være i lufthavnen kl. 14.

 Tirsdag

Patricia hentede mig  kl. 9. Jeg havde pakket alt min bagage og var klar til afgang, da hun kom. Vi kørte til Nimes, der huser mange historiske bygninger fra den romerske periode.

Vi startede med at køre til Jardins de la fontaine, som er en stor park med mange smukke skulpture. Der ligger også en gammel romersk badeanstalt, der var særlig interessant at se, fordi jeg allerede havde set Port du Gard, der oprindeligt blev bygget, for at lede vand fra floden til netop denne badeanstalt i Nimes.

Vi gik gennem Jardins de la fontaine til Tour Magne, der er resterne af den fæstning, der blev brugt til at forsvare byen.

På vej tilbage til bilen, lagde vi turen forbi Le Temple de Diane, et tempel, som romerne byggede for at ære gudinden for jagt.

 

Oooh og jeg så et mandel-træ med mandler på 🙂

Næste stop var i centrum, hvor vi først så det ellipseformede amfiteater, som stadig anvendes til tyrefægtning. Jeg var slet ikke klar over, at der er tyrefægtning i Frankrig, men det er der.

Uden for amfiteateret, står en statue af El Nimeño. Han var en berømt matador, der i 1989 blev alvorligt såret under en tyrefægterkamp. Han blev lammet, men blev genoptrænet, så han kunne bruge begge ben og højre arm. Han kunne imidlertid ikke leve med, ikke at kunne komme i tyrefægterarenaen igen og i 1991 begik han selvmord.

Vi gik videre gennem byen og så palmetræet og krokodillen, der stammer fra Nimes byvåben, på vej videre til La Maison Carrée – et af verdens mest velbevarede romerske templer.

Palmen

Og krokodillen

Det var det sidste vi nåede at se, inden turen gik til Marseilles og lufthavnen. At benzin-lampen begyndte at lyse, da vi var halvvejs i Marseilles bidrog bare til spændingen!!! Jeg er ikke så pjattet med at være på vej hjem og ikke vide, om der er benzin nok til at nå lufthavnen.

I lufthavnen købte Patricia frokost til os og snart var det tid til at tage afsked. Rejsen hjem forløb uden problemer – selv om de 3 timers ventetid i lufthavnen i Paris føltes meget lange… Jeg var begyndt at savne drengene ret meget.

Hjemturen føltes lang, men gik glat og det var lige så skønt at se drengene igen, som jeg havde forestillet mig 🙂