Sikke en travl weekend

DSC_0001

Det har været en travl, men hyggelig hunde-weekend og det har vi haft brug for, for siden påske har jeg arbejdet ca. 10 timer i døgnet og der har været alt for lidt tid til hundene. Det har været skønt, at indhente det forsømte og se en flok godt trætte og veltilfredse hunde, når vi er kommet hjem om aftenen.

cavaliere

Lørdag mødtes vi med Helle, Renate og Marianne. Vi har tilsammen 18 hunde, så når vi mødes og træner hunde, så tager det hele dagen og der bliver altid snakket lige så meget som der bliver trænet og vi går ALDRIG ned på forplejning. I går var ingen undtagelse – til frokost var der et overdådigt ostebord og til eftermiddagskaffen gav Marianne Othello lagkage.

DSC_0128

Lille Biscuit nød at være omgivet at hunde på hans egen størrelse og han adopterede straks Mariannes flok af Cavaliere. Og de tog det pænt, at der pludselig var en grå-spættet lang-næset lille mand i deres flok 😀

DSC_0282

Renates lille Frida tog det også pænt, at Biscuit hoppede op på Renates skød og landede med et bump lige ved siden af hende! Han ville ikke ind i sin løbegård, da han var færdig med at træne – han ville hellere have meget mere sjov – så han søgte tilflugt hos Renate. Det havde Frida ikke lige set komme og hun var noget overrasket :-).

collier

En super hyggelig dag med godt selskab både af 2- og 4 benede venner.

DSC_0026

Søndag mødtes Helle og jeg igen for at træne. Efter træningen spiste vi frokost og mens vi spiste, søgte hundene efter deres mad i græsset. At søge efter sin hundemad er god hjerne- og næsemotion. Hundene bliver så dejligt trætte af det. I dag måtte de imidlertid dele deres made med de sultne fugle, der også havde gennemskuet, at der var let adgang til foder af høj kvalitet. Det meste af tiden ignorerede hundene dem bare – Cookie og Jazz lod sig engang i mellem provokere til at jage dem væk, hvis de kom for tæt på , men det meste af tiden søgte hunde og fugle side om side i fred og fordragelighed.

DSC_0052

Om eftermiddagen fik vi besøge af en, der er interesseret i en hvalp efter Jazz og Tiger. Det var en hyggelig eftermiddag med hundesnak, kaffe og kage. Og jeg tror, at det bliver et rigtig godt hjem til en af Jazz hvalpe.

Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, Hero, Træning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s