Vejen m.m.

Kl. 4 ringede vækkeuret… op, lufte hunde, pakke de sidste ting og så kom Helle. Vi fik pakket bil – der var læs på! Og afgang mod Vejen.

En travl morgen, hvor der skulle problemløses… Teknikken omkring musikken fungerede ikke, så vi skulle have en teknikker og speakeren på udstillingen var en anden end det plejer at være, så jeg skulle sikre, at vores musik ikke blev afbrudt af ligegyldigt speak. Begge dele noget der tog tid i en hektisk morgenstemning på en international udstilling, hvor alle har travlt, men det kom på plads og vi kunne komme i gang med HTM konkurrencen.

Det gør en kæmpe forskel for Hero om jeg har tid til ham eller ej, når vi skal I ringen. Det fungerer rigtig godt, hvis jeg kan have 20 minutters tid til at hygge, gå tur og varme op, inden vi skal i ringen. Det kan ikke altid lade sig gøre, men i går kunne det og Hero var også kniv-skarp i ringen. Desværre glemte jeg vores koreografi sidst i programmet. Derfor gjorde jeg ikke helt som jeg plejer. Hero fulgte fint med mig, men blev noget frustreret over mit manglende overblik og det satte hans gøen i gang. ØV, i første halvdel af programmet, havde der ikke rigtigt været noget støj. Men han var stadig super god og endte også med 27 points – det er rigtig flot og jeg er super glad for vores performance.

Hero åbner Franz Jäger pengeskabet

Hero

Jeg har udviklet et had/kærlighedsforhold til vores Olsen Banden koreografi. Jeg er ved at være lidt træt af den, men jeg kan alligevel ikke helt lade være med at elske den… Jeg bliver lidt træt ved tanken om, at jeg skal ud og træne den IGEN (det føles som om vi har brugt den ret længe – den havde debut kort før EM sidste sensommer), men når vi så er i gang, så er det sådan et program, der bare passer 100% til musikken og det giver en næsten magisk følelse, når jeg kan mærke, at mine og Heros bevægelser går op i en højere enhed med musikken.

Biscuit var næste hund i ringen og JUBIIIIIIIIIIIII for første gang nogensinde hang vores Wonderful Copenhagen program 100% sammen i ringen – det var fantastisk. Jeg havde en glad og veloplagt sheltie, der arbejdede som en drøm. Han var så sej og så skøn at arbejde sammen med. Biscuit, når han er bedst. Jeg jublede inden i, da vi forlod ringen.

Biscuit

Biscuit

Jeg troede faktisk også, at han havde slået Hero på dagen, men det viste sig, at der var byttet om på Heros og Biscuits points i resultatskemaet, så Hero blev nr. 2 og Biscuit nr. 3 i klassen. Seje drenge 🙂

Sidste hund i aktion var Beat. Han skulle til færdighedsprøve i kl. 3. Vi varmede op ude bag ringen og Beat var enormt presset, fordi der var hunde alle vegne rundt om ham. Han har brug for 5 – 6 meters afstand til andre hunde, for at kunne koncentrere sig, men det kunne han ikke få, for der var hele tiden nogen, der kom tættere på ham et eller andet sted. Han var på overarbejde med at holde styr på, hvor han havde plads nok til at kunne arbejde. Selv øvelser, som han ellers kan rigtig godt, kunne jeg ikke få ham til at lave, så jeg begyndte også at føle mig lidt presset.

Da vi kom ind i ringen, var det heldigvis en helt anden situation, fordi vi kunne gå ind i ringen og dermed skabe afstand til omgivelserne og så var det meget bedre for Beat. Han arbejdede langsommere end han plejer og havde en langsommere reaktionstid, men han var opmærksom og så veltilpas og ikke stresset ud. Jeg belønnede oftere end jeg plejer (mellem så godt som hver øvelse) og Beat arbejdede rigtig godt – han bestod med rigtig fine points. Han havde vist et gennemsnit på 4,7 – så der var ikke mange øvelser, som han ikke fik 5 i. Rigtig godt gået af ham – det var svære forhold for en Beat hund.

Beat

Beat

Jeg havde tid til at belønne Beat og derefter skulle jeg være dommer i HTM klasserne.

Oprydning, frokost og så shopping. Jeg tog alle 3 hunde med ud og shoppe, men valgte ret hurtigt at sætte Beat tilbage i bilen. Han havde fået nok og jeg kunne slet ikke sikre ham den plads, som han har brug for. Det var ikke rart for nogen af os.

Til gengæld nød Hero og Biscuit alle de glade mennesker, de mange lugte/dufte og alle de mange indtryk. De hilste på hunde og mennesker og fik sig en ordentlig en på opleveren. Og så købte vi 5 kæmpe poser tørret indvolde med hjem + en stor sæk okseører. Yummy 🙂

Helle købte et luftrør til hver hund, som de hyggede sig med på turen hjem... eller, det var egentlig Jazz og Doggie der købte dem. De begyndte at spise af dem inde i butikken. Helle betalte bare :-D

Helle købte et luftrør til hver hund, som de hyggede sig med på turen hjem… eller, det var egentlig Jazz og Doggie der købte dem. De begyndte at spise af dem inde i butikken. Helle betalte bare 😀 Her er det Hero, der har kastet sig ud i projektet med entusiasme.

Helle og jeg satte kurs mod Sjælland. Vi stoppede ved stranden ved Nyborg og lod hundene bade i de høje bølger. Der var medvind og strømmen gik også mod land, så vi var ikke bange for, at de skulle blive revet med til havs af de kæmpe bølger. Alligevel lod vi dem ikke svømme ud ad, for de er ikke vant til så vildt vand, men vi lod dem hygge sig der hvor de kunne bunde og grinede så vi næsten ikke kunne trække vejret, når de kastede sig ind i bølgerne og forsvandt under en sky af skum og vandsprøjt. Hundene havde det vildt sjovt og det havde Helle og jeg også. Det var den perfekte belønning for både dem og os, efter den flotte indsats ved konkurrencen.
(Klik på billederne, for at se dem i større)

Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, Dommer, Færdighedsprøver, Hero, Konkurrence. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s