Broholmerklubbens 30 års jubilæum

For nogen måneder siden, tikkede der en invitation til at optræde ved Broholmerselskabets 30 års jubilæumsskue ind på email. De ønskede en times dog dancing af høj kvalitet og de ville betale vores udgifter. Jeg begyndte at emaile til de dygtige danske dog dancere og spurgte om de ville være med. Mange ville gerne, nogen var ferie-ramte og andre havde allerede planer. Vi endte dog med en passende gruppe og da Broholmerselskabet også reducerede tiden til 30 minutter, så gik det pefekt op med de 6 ekvipager vi stod med, efter et par sidste øjebliks-afbud.

Så lørdag morgen hentede Helle mig…. heldigvis ikke så tidligt 😉 Vi skulle først optræde ved 12 tiden.
Bortset fra en lille krise omkring broen, hvor bilen pludselig tabte fart, selv om speederen var helt i bund, så gik turen til Broholm Gods problem-frit. Jette stødte på os lige omkring godset og vi ringede til vores kontakt-telefon nummer og fik fat i Birthe, der hjalp os på rette vej ind på pladsen og op i det telt, som de stillede til vores rådighed.

Broholmerselskabets gæstfrihed var fantastisk. De havde styr på tingene og var virkelig service-mindede og søde. Alt blev løst – intet manglede. Broholmer-racen er i gode hænder, hos disse kompetente mennesker.

Vi brugte lidt tid på at gå rundt på pladsen med hundene og vænne dem til omgivelserne. De enorme broholmere virkede noget overvældende på Hero. Han gik gennem hele pladsen med næsen i jorden. Selv om han ikke kiggede op, så navigererede han alligevel med forbløffende præcision uden om de store hunde. Og efter lidt tid, erkendte han, at de måske nok var store, men også meget venlige og rolige og så ville han gerne hilse på dem og tage kontakt til dem 🙂

Anja og Sonja ankom lidt senere, så Helle og jeg gik ned for at guide dem gennem den afspærrede rute, bag om og ind på pladsen. De havde deres hvalpe med og sikke et fedt sted at socialisere hvalpe – store, venlige hunde at hilse på alle vegne.

Vi nærmede os frokost tid, hvor vi skulle optræde med vores 3 HTM programmer og 3 Freestyle programmer. Vi begyndte at slæbe rekvisitter hen til ringen og skifte til kostume. Sonja var så sød, at tage kameraet, så vi kunne få fotos fra vores optrædener.

Vi skulle optræde i en af udstillingsringene og dagens udfordring var, at en hvalp havde haft noget dårlig mave og der lå en ret stor plet hundel*** i det ene hjørne… selvfølgelig lige det hjørne, hvor mine rekvisitter plejer at stå.

Hero var første hund i ringen. Han var vild med at være på Broholm Gods, for der duftede så godt… Jeg har aldrig haft en udfordringe med, at Hero gerne vil snuse. Han er altid 100% fokuseret på mig, når vi arbejder og hele verden kan falde sammen uden at han vil opdage det. Men ikke i går. Da vi begyndte vores opvarmning, stak han næsen i jorden og gik???? Øøøhhhh jeg blev lidt stresset over det, for eftersom det aldrig har været en udfordring, så har jeg jo ingen ide om hvordan jeg skal stoppe det. Jeg gik hen og hentede ham, lavede et par øvelser og belønnede og phew! Hero kom i tanke om hvad det hele handlede om og så var han tilbage i sin vante stil. Godt så! Så har vi også prøvet det!

Normalt kan jeg godt selv sætte mine rekvisitter op, mens Hero var hopper op og ned rundt om mig af iver efter at komme i gang, men fordi han åbenbart var meget facineret af duften af Broholmer, så fik jeg i sidste øjeblik Jette til at sætte min rekvisitter ind, så jeg kunne fokuserer på Hero. Tak Jette.

For ikke at komme i karambolage med hundel***en, satte jeg Franz Jäger pengeskabet lige oven på den. Så vidste jeg, at jeg ikke kom til at sidde i den og at Hero ikke gled i den, når han arbejdede i højt tempo rundt om pengeskabet. Men det er jo noget klamt, at sætte sin rekvisit lige oven i en l***.

Hero arbejdede pænt – han blev lidt presset, da han gik fremad og pludselig stod face to face meget tæt på en husky. Han brød øvelsen og kom tilbage til mig – fair nok. Der gik lidt kludder i vores spring, fordi vi lige skulle ind i musikken igen, men bortset fra det, arbejdede han rigtig fint og der var ikke de store fejl i vores program. Dejligt.

Mens jeg belønnede Hero, skiftede tøj og varmede Biscuit op, kunne jeg følge med i musikken på pladsen og hører, hvor langt vi var nået. Helles Ice Age musik, Jettes 9 to 5 og så skulle jeg til at være klar igen. Anjas Snehvide begyndte at spille…

Næste hund i ringen var Biscuit. Hans rekvisit skulle også stå lige der hvor l***en var, men det vidste jeg godt, at jeg ikke kunne. Biscuit er, i modsætning til Border Collierne, ret sippet med hvad han træder i. Jeg satte hans skib i ret god afstand til l***en og mente at det måtte være ok.

Wonderful Copenhargen musikken startede og Biscuit lagde fint ud… første gang han skulle rundt om skibet, gik det også strålende, men da han kom tilbage udspillede flg. samtale sig i mit hoved, mens jeg desperat prøvede at få ham der ud igen:

Biscuit: Der ligger en lort der omme…
Emmy: Ja, det ved jeg godt, kan du ikke bare gå uden om den?
Biscuit: Nej den lugter.
Emmy: Lad være med at trække vejret, mens du løber forbi.
Biscuit: Jeg får den på poterne…
Emmy: Der er plads nok – du behøver ikke røre den.
Biscuit: Jeg går ikke derom igen – du kan godt glemme det!
Emmy: Suk…

Og så opgav jeg og improvisererede mig gennem den del af koreografien, hvor skibet normalt bliver brugt… Slalom mellem ben, slalom rundt om flaget og en lang strækning, hvor Biscuit gik på bagben… og så kom vi tilbage til den oprindelige koreografi igen.

I slutningen, skal Biscuit hen på skibet igen – det nægtede han. Han forlod ringen og løb ud til sine godbidder. Fair nok – ifølge Helle er det ikke rart at træde i en hundel*** med bare tæer… og hun må vide det, hvor hun gjorde det i Jazz’ program!

Helle sluttede ballet med Doggie og All That Jazz.

Efter vores opvisning, havde Helle og jeg talt om at tage til Egeskov Slot. De andre 3 ville også gerne med, så vi kørte dertil og var overraskede over, hvor mange biler der var på parkeringspladsen – det er jo trods alt uden for sæsonen. Endnu mere overraskede blev vi, da det kostede over 200 kr. at komme ind. Det er sikkert en ok pris, for vi huskede det alle som et rigtig godt sted, med mulighed for mange oplevelser, men det var lige i overkanten for et par timers hygge med hundene efter en opvisning, så vi droppede det og tog afsked med hinanden inde vi forsatte videre hver for sig…

Verdens korteste besøg på Egeskov Slot!

Helle og jeg ville stadig gerne se lidt af Fyn, inden vi krydsede broen til Sjælland igen, så vi fandt en folder uden for Egeskov, hvori vi kunne læse om Fyns seværdigheder. Valget faldt på Nyborg Slot.

Nu ved Helle og jeg jo meget mere om ruter, veje og kort end GPSen, så vi endte med at tage en lang omvej til Nyborg… sådan kan det gå, når man ved bedre!

Men det var køreturen værd – vi havde en rigtig god eftermiddag sammen med hundene i Nyborg og så fik Beat og Cookie også nogle gode oplevelser, selv om de ikke havde være i fokus hos Broholmerselskabet.

Vi sluttede med en pudsig, men ganske god middag hos Caramba på Nyborg Torv. Det er et steder, der kan anbefales. Både fordi værten er super service-minded. En sjov personlighed, men enormt høflig og imødekommende og så var hundene mere end velkommen. De fik vand i en stor skål og han kom endda tilbage og spurgte om der var mere vand tilbage eller han skulle fylde op. Alt i alt en god oplevelse til en fin pris – men man skal være til krydret mad.