Store Hestedag – dag 2

Lidt morgen mat-hed. Det var trods alt dag 2 og vi sku' lige i gang.

Lidt morgen mat-hed. Det var trods alt dag 2 og vi sku’ lige i gang.

Dagen startede med regn… men kl. 10.30 da jeg ankom til Roskilde, var der tørt og vi endte med at have dejligt vejr med solskin over Store Hestedag.

Drengene og jeg startede med at gå en tur rundt på pladsen. Vi stoppede ved Store Ring og beundrede de vildt modige unge ryttere, der var i finalen ved årets Pony Games. Hold da op, de rider vildt!

7

Da vi kom tilbage til bilen, var Jette og Asta kommet og Helle kom kort efter. Vi fik en kop morgen kaffe og lagde planer for dagen og så var det ved at være tid til, at vi skulle i gang.

Der var gang i hunde-ringen hele dagen. Meget forskellige opvisninger – lige fra Beagle Lydighed til sweisshunde over førerhunde. Et meget varieret program. Vi nød de forskellige opvisninger, mens vi selv ladede op til det blev vores tur.

5

Jeg var overrasket over, at langt de fleste rottweilere i ringen havde kvæler-kæde på. Jeg troede ikke, at der var nogen, der brugte dem mere. Men næsten alle rottweilere havde kæder på.

6

Jette startede vores opvisning med Gaia.

Gaia er en rigtig dygtig klasse 1 hunde og hun er fantastisk at have med på holdet, fordi de ting hun laver ikke er så avancerede, at folk giver op med det samme. Hvis vi skal have nogen til at gå i gang med dog dancing konkurrencer, så skal de også se de hunde, der ikke konkurrerer på absolut top plan.

1

Gaia var i hopla i dag. Hun arbejdede så flot! Skønt at se en hønsehund lave freestyle med så stor glæde og motivation. 

Efter Gaias Bølle Bob optræden, gik Biscuit i ringen for at fortælle om forskellen på HTM og Freestyle, om positiv og belønnings-baseret træning og om hvordan vi bygger øvelserne og programmerne op. Biscuit har overrasket mig denne weekend – han kan faktisk huske at gå heelwork både baglæns og sidelæns. Det er årevis siden vi har brugt det, men han gjorde det rigtig fint og var helt parallel.

2

Helle stod klar, da Biscuit og jeg var færdige med at forklare… Jazz lavede en flot Ice Age mens jeg skifte tøj til Olsen Banden kostume. Og så havde jeg lige tid til at varme lidt op, mens Jette og Addi viste 9 to 5. 

4

Hero var sidste hund i ringen og han gjorde det godt. Rigtig godt endda. Dejligt efter at der havde været lidt små-fejl i hans program i går. 

3

For et år siden – på dag 2 ved Store Hestedag – lavede Hero sit Olsen Banden program for første gang foran et publikum. I dag – samme sted, men et år senere, tog vi afsked med Olsen. Nu er målet, at hans nye program bliver klar til Nordisk Mesterskab. Dog med den lille ‘nød stop’, at hvis vi kan mærke, at det ikke kan nå at komme til at fungerer, så kommer Olsen med til Norge. Vigtigere er det heller ikke, at skulle have noget nyt klar. Heros hoved skal kunne nå at følge med. 

Efter opvisningen pakkede vi sammen. Vi tog afsked med Jette og Asta og Helle og jeg tog hundene med ud og kigge på heste. Jeg så Polo! Jeg har aldrig set Polo før. Jeg troede, at de red hurtigere… det siger Helle, at de ikke gør 🙂

8

Vi så også noget spring og mere Pony Games og det går vildt hurtigt!

Tak til Jette og Helle + hundene for en dejlig weekend.

Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, Hero, Opvisning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s