En glemt trænings-dagbog

Ved et tilfælde faldt jeg over denne halvfærdige NM forberedelsesblog. Jeg skrev den inden NM sidste år – det var meningen, at jeg ville følge hele min træning op til NM, men tidspresset satte ind og så gled det ud… jeg fik ikke skrevet i de sidste uger.

Men nu er kladden dukket op igen, så nu publiserer jeg den. Situationen den gang, dette blev skrevet, er jo ret aktuel igen, nu hvor vi nærmer os det næste NM.

Træningsdagbog op til NM 2013

11. Oktober

Jeg har slet ikke kunnet finde motivationen til at træne igen efter OEC, men NM er nu kun 3 uger væk, så det er tid til at sætte en indsats ind… Så i dag går vi i gang igen.

Heros program var helt nyt da vi konkurrerede med det ved OEC. Han havde kun arbejdet med det i 5 uger og der var mange nye ting i det. Han havde testet det en enkelt gang ved en dansk konkurrence, men den sad bestemt ikke på rygraden. Og efter 14 dage uden træning, var der ret mange ting, der lå ret langt væk.

En af de rigtig svære ting i programmet er, at Hero laver en fremadsendelse mod ingen ting – stopper ca. 10 meter foran mig og bakker tilbage. Stoppet og skiftet fra at gå forlæns til at gå baglæns er rigtig svært for ham. Det var kun lige lykkedes at få det til at fungerer, da vi tog det med til test konkurrencen inden OEC og efter ikke at have arbejdet med det i 14 dage, var det ligesom røget i glemmebogen.

Hero er en skøn lille fyr. Han vil så gerne og han er altid sød og loyal. Men når jeg bliver frustreret, kommer der alle mulige paranoide tanker ind over… Så når jeg tager mig selv i at tænke, at han bare er streng eller stædig, så er det tid til en time-out og en tænkepause, for så er det mine egne frustrationer, der taler… Og det nåede jeg lidt ud i i dag. Jeg kunne ikke få ham til at stoppe og skifte retning. Det fungerede ikke. Vi lavede en let øvelse, så vi kunne slutte med en succes og en belønning og så tog jeg mig en tænkepause mens jeg trænede Biscuit.

Biscuit var heldigvis mere ukompliceret. Han var ‘sulten’ efter træning og vi trænede starten af hans program med store fornøjelse. Jeg belønnede forskellige steder i den kæde, der består af de første 3 tricks og både Biscuit og jeg havde det sjovt.

Efter tænkepausen, var jeg kommet i tanke om, hvordan jeg arbejdede med Heros stop inden OEC. Når han ignorerede mit stop signal, afbrød jeg øvelsen og prøvede igen. Når han reagerede, klikkede og belønnede jeg straks. Bingo! Det virkede! Han begyndte igen at stoppe – ikke fantastisk, men klar forbedring.

12. oktober

Jeg startede med Hero. Vi startede med at træne starten af vores program: beg, high og enkelte baglæns-skridt på bagben.

Jeg vil ikke have, at han hopper på bagben. Jeg har efterhånden hørt flere eksperter udtale, at det er skadeligt for ryggen, fordi rygsøjlsen på en hund ikke er skabt til at den hopper op og ned på bagbenene og de stød der går hele vejen op gennem ryggen, når den gør det, kan være skadelige. Han skal gerne holde mange år endnu, så jeg har fokus på aldrig at belønne, når han laver et hop på vejen fra beg til high. Det vil han ellers gerne, men hvis det aldrig belønnes, fades adfærden nok ud.

Jeg forstærkede også ‘vente’ mellem mine ben. For Hero er det tit en større udfordring at stå stille end at bevæge sig, så jeg belønner ‘vente’ meget i næsten alle situationer, hvor jeg har brug for ro.

Og så trænede jeg frem, stop, back-up. Meget bedre end i går :).

Biscuits træning lignede træningen i går meget – herligt og ukompliceret. En glad sheltie, der gerne ville.

Jeg tog Beat ud og trænede lidt heelwork med ham og derefter tog jeg Hero ud igen. Wooohoooo han lavede det mest fantastiske stop og retningsskift. Kæmpe belønning og så fyraften!

13 oktober

Hero – jeg gentog træningen fra i går – stadig god fremgang med vores stop og retningsskift. Startsekvensen med skiftet fra beg til high var også bedre – der var færre hop i dag. Og hans venten var faktisk rigtig fine.

Hero kan ikke lide at bære stetoskopet i munden. Eller rettere – han kunne ikke. Nu er det blevet belønnet så meget, at han er begyndt at være ret vild med det, men han har stadig svært ved at holde fast, når han er forpustet. Det er jo svært at bide sammen om en lille genstand, når man puster så meget, at man ikke kan lukke munden 🙂 – Så i dag arbejdede vi på at holde fast – også når han er forpustet.

Hero med sin chuckit boldkaster og bolden

Jeg lagde stetoskopet ud, sendte Hero ud efter det og når han kom tilbage skulle han sidde og afleverer det til min hånd. Jeg belønnede med bold, chuckit og lange løbeture. Hero eeeeelsker chuckit, så det er en stærk forstærker og så gør den ham forpustet. Så når han holdt godt fast, selv om han var forpustet, så klikkede jeg og belønnede man hans bedste belønning – chuckit. Hero havde en fest og hans ‘hold fast’ blev bedre og bedre. Fed træning.

Det er svært at holde fast på en tynd slange, når man er forpustet 🙂

Hos Biscuit forstærkede jeg en række øvelser ved at lave dem under andre omstændigheder, end Biscuit er vant til. Hvis han kan lave dem under usædvanlige forhold, så er det meget lettere at lave dem, når han skal lave dem i den vante situation.

F.eks. trænede vi ‘out’ og øvelser på afstand, mens jeg sad og lå ned, så han vænner sig til, at jeg kan være i alle mulige stillinger, mens han arbejder.

Out!

14. oktober

Jeg har studeret videoen af Heros program fra OEC og det jeg kan se er, at pengeskabs-sekvensen er svær, når Hero er i konkurrence-mode. Han kører lige lidt højere i konkurrence situationer end ellers og det er svært at træne, for han kan sagtens mærke forskel på hvornår det bare er træning og hvornår det er alvor.

Jeg kunne imidlertid se i går, at chuckit træningen fik ham til at køre ret højt, fordi han var så ivrig efter at få sin belønning, så i dag tog jeg pengeskabt ud og gjorde klar til den langsomme sekvens, hvor vi tømmer pengeskabet.

Hero åbner pengeskabet

Jeg lavede hele sekvensen en gang med godbidsbelønning under vejs. Da vi var færdige med hele sekvensen, belønnede jeg med chuckit. Yep – Hero tændte øjeblikkeligt op i et drive, der ligner det jeg oplever ved konkurrencer ret meget. Perfekt. Vi kørte sekvensen igennem igen og de problemer, som jeg havde ved OEC, så jeg også her, så jeg kunne arbejde med dem og få dem rettet og hver gang vi var gennem sekvensen, fik Hero en kæmpe chuckit belønning. Fordi belønningen var så stærk, måtte jeg hele tiden have fokus på, at Hero ikke snød og sprang over hvor gærdet var lavest, for at komme hurtigere frem til belønningen. Det ville han gerne, men kun den korrekte kæde førte til chuckit. Og så sluttede vi med et par gange, hvor vi belønnede hvert enkelt trick med mange godbidder – for lige at få afstresset lidt efter den ret intense træning.

Det var super god træning og jeg føler virkelig, at det har rustet os bedre til at kapere sekvensen i konkurrence-situationer. Meeen vi skal nok ikke gøre det ret tit, for så tror jeg, at det bliver svært at styre.

Biscuit

Biscuit arbejdede på tempo i dag. Små korte sekvenser i fuld power og så kæmpe belønning for hurtigt arbejde. Yipeeeee – det var sjovt og sheltien strålede af livsglæde og begejstring. Skønt.

15. oktober

Biscuit havde træningsfri i dag. Han skal ikke træne hver dag, så falder hans motivation.

Hero og jeg arbejdede først med hans start. Der var ingen hoppen fra beg til high og Hero var super præcis og dygtig. Vi gjorde det et par gange og jeg klikkede og belønnede forskellige steder gennem øvelsen. Super fint. Ingen grund til at prøve at forbedre noget, der ikke kan gøres bedre.

Vi gik videre til sekvensen mellem ben og 2 x bak rundt om mit ben. Her har udfordringen klart være at vente på kommandoen, men han var super i dag. Jeg belønnede med godbidder og en gang imellem med legetøj for bare at stå stille mellem mine ben og bare vente roligt og afslappet.

Næste øvelse var bakke med ryggen til mig hen imod mig og ind mellem mine ben. Han ramte forkert en enkelt gang, hvor jeg bare prøvede igen og belønnede, da han ramte rigtigt. Egentlig er det ikke meningen, at han behøver/skal bakke ind mellem mine ben i det færdige program. Oprindeligt skulle han stå ved siden af mig, når bakkeøvelsen sluttede, men hans bakke blev mere og mere skæv, fordi han ikke havde noget præcist mål og han kunne ikke helt finde ud af hvor han skulle rette sig mod, så det retter vi op på lige nu, ved at have et klart target. Så må vi se om jeg beholder det, eller går tilbage til at han skal ind på siden af mig.

Frem – stop – bakke tilbage… Hold da op! Et præcist stop og en hurtig reaktion på back-up kommandoen. WOOOOOHOOOO! Super Hero! Kæmpe belønning med chuckit. Vi skulle ellers ikke bruge chuckit i dag, fordi det af hensyn til Heros tempo (der ikke behøver blive højere) og stress niveau ikke er godt at bruge for tit, MEN den her øvelse skulle belønnes med den bedst mulige belønning. WOW WOW WOW hvor gjorde han det godt.
Vi gentog successen et par gange med belønning forskellige steder i kæden af tricks og hele vejen igennem var Hero bare super dygtig.

Vi sluttede dagen med at træne samle op og hold fast på stetoskopet. Jeg rykkede i stetoskopet og når han bed godt sammen om det og modstod mit træk, klikkede jeg og belønnede med legetøj.

Super god træning i dag med en rigtig god og motiveret Hero, der bare arbejdede så godt.

16. oktober

I dag var der ikke meget tid til træning, men til gengæld fik vi god træning i den tid der var 🙂

Vicky og jeg havde inviteret os selv op til Helle for at spise æblekage og når nu jeg var der, lånte jeg Helles træningshal, for at få lidt indendørs træning med Hero. Han er blevet meget bedre til at håndtere indendørs-underlag – det så jeg bestemt til OEC – men det er stadig et fokus-område og jeg har brug for, at han jævnligt for øvet sig i at tilpasse sine bevægelser til forskelligt underlag. Det falder ham slet ikke let eller naturligt.

Så træningen i dag handlede om at lave sekvenser, spring, retnings- og temposkift på glattere underlag end Hero er vant til fra vores udendørstræning. Alt vel – Hero håndterede det flot og efter 20 – 25 minutter pakkede vi sammen og gik ud for at nyde æblekagen :).

Biscuit og sønnike Zimba

19. oktober

Efter to træningsfrie dage – den ene frivillige, fordi hundene også har brug for en fridag i ny og næ og den anden pga. voldsom hovedpine – var vi igen klar til at give den en skalle.

Vi havde aftalt at mødes med Helle, så vi havde hjælp til at styre musikken, hvilket var rigtig godt, for så kan der komme fokus på timing, helhed og flow.

Hero startede med at varme op med de øvelser, som vi har fokuseret på gennem den sidste ude:

• hele start-sekvensen
• ro i de sekvenser, hvor han skal vente for at timingen kommer til at passe i det fulde program.
• frem – stop – back up

Hero arbejder rigtig godt i øjeblikket – roligt og afslappet, så alle øvelser gik fint. Jeg så desværre et enkelt hop i hans start sekvens. Hmmm det har jeg ikke set i flere dage. Måske de 2 fridage har gjort en forskel? Det er ok – det var et hop, men jeg er lige obs på hans bevægemønster de næste dages tid.

Så gik vi over til at træne fuldt program. WOW WOW WOW! De mange dage med fokus på sekvenser har været så godt for ham. Han var en lille stjerne. Programmet gik bare så godt og Hero var koncentreret, afslappet og arbejdede roligt (hurtigt, for det gør Hero jo, men uden stress). Det var så fedt.

Biscuit trænede også hele sit program i dag. Han var også super glad og tændt. Awww lille super sheltie. Når han er rigtig glad, putter hen tit lidt ekstra hop og den slags ind i hans program og det gjorde han også i dag, men det kan man ikke andet end at smile af :-).

Biscuit stod flere gange i den situation, at han skulle løbe direkte forbi madskålen med hans belønning for at komme op til citron træet og hver gang valgte han meget bevist at forlade maden og løbe op til træet. Han havde kurs mod maden, stoppede sig selv og løb op til træet og blev selvfølgelig straks belønnet med at få lov til at løbe tilbage til maden. Det er tydeligt, at den sidste tids fokus på at forstærke drive og afstand har givet pote. Super sheltie!

Hero

Jeg sluttede dagen med at tage Hero ind i Helles træningshal og træne det fulde program igen. Wooohooooo super dygtige Hero. En lille, smal hal med glatte tæpper og Hero var bare så god. Han tilpassede sit tempo til hal størrelsen og underlaget og han blev hverken fjollet eller frustreret. Så skønt! Dygtig fyr.