Ferie 2014, step 3 – Derbyshire

Læs om ‘Step 1 – Belgien’ her!
Læs om ‘Step 2 – London’ her!

---

Mandag d. 13.10.14

I dag var rejsedag! Vi pakkede vores ting i bilen og satte kurs mod Derbyshire. Det er en ca. 2 timer lang køretur og trafikken var god, så vi blev ikke forsinkede.

Eneste stop undervejs var på en Starbucks efter kaffe. Jeg var modig og bestilte en Pumpkin (græskar) Spicy Latte, der så vildt lækker ud på billedet. Det var den også… De første par mundfulde var super lækre og jeg var vild med det. Men efter 5 min, da det ikke mere var rygende varmt og da jeg havde fået lidt mere af det, så blev det bare enormt sødt og vammelt. Det smagte som flydende krydderkage og der var slet ingen kaffe-smag i det. Det smagte kun af varm, sød krydderblanding. Eeeeuuuuwwwww…. Jeg endte med at smide det meste i skraldespanden!

Vi ankom til vores nye hotel – Burton A38 Travelodge – lidt i 2. Det passede perfekt med, at vi kunne checke ind inden vi havde en gå-tur aftale. Det viste sig imidlertid, at vi skulle betale ca. 100 kr. ekstra for ‘tidligt check-in, hvis vi ankom før 15, så det droppede vi og i stedet sad vi bare i bilen og ventede i 15 min på, at Karen og hendes skønne lille Shih tzu blanding Kassidy skulle komme og hente os.

De kom som aftalt kl. 14 og kørte foran os til Fradley Junction, hvor Karen havde lovet at vise os et godt sted at lufte hunde. Det var kun ca. 10 mins kørsel fra vores hotel og det var virkelig et skønt sted. Skov, vand og oven i købet en lille cafe, hvor vi kunne få kaffe.

Vi gik en tur i skoven sammen med Karen og Kassidy og vi var heldige – det var tørvejr mens vi gik.

Efter gåturen inviterede Karen på kaffe og kage i cafeen og da hundene også var velkomne i cafeen, synes vi, at det lød som en dejlig ide 🙂

Vi tog afsked med Karen og skønne lille Kassidy og kørte tilbage til hotellet, hvor vi nu kunne checke ind uden at få en ekstra regning.

Umiddelbart så vores hotel usselt ud. Virkelig usselt og vi var begyndt at overveje mulighederne for, at finde et andet, men da vi fik set vores værelser, bestemte vi os for at blive. De er kæmpe store, hvilket er dejligt, når man har hund med. Og så er der et perfekt (virkelig perfekt) gå tur sted ca. ½ minut fra hotellets hoveddør. Hotellet ligger nemlig helt ned til kanalen, så vi har udsigt til vandet fra vores vinduer og den skønneste gåtur langs kanalen lige uden for døren. Yeah! 🙂

Vi pakkede bilen ud og fodrede hunde og så kørte vi til Linton, hvor Hero, Jazz og Doggies opdrættere Bob og Alison bor. Vi så deres nye hus (WOW) og resten af aftenen gik med at blive opdateret på hvordan alle mine engelske venner har det og ikke mindst med at hygge med Heros mor Jazz.

Jeg har været forelsket i Jazz lige fra jeg så hende første gang, da hun var 12 uger gammel. Den gang prøvede jeg at overtale Bob til at lade mig få hende. Jeg så hende igen, da hun var 10 mdr. gammel og jeg prøvede igen at få Bob til at lade mig overtage hende. 4 år senere fik jeg hendes søn Hero og da jeg så Jazz i dag, var jeg måløs over hvor meget hun minder mig om Hero. Han har bestemt fået sin mors udtryk og jeg er heller ikke længere i tvivl om hvor han har sit hygge-og-putte-gen fra ❤

På de to billeder til venstre neden for, kunne jeg ved et hurtigt øjekast tro, at det var Hero jeg sad med, så meget ligner deres udtryk hinanden, når hun sidder og hygger. Men så ser man selvfølgelig, at Jazz er meget mindre end Hero ville have været.

Slægtskabet mellem Mor Jazz og hendes datter Helles Jazz fornægter sig heller ikke. De har fuldstændig samme hoved!

Mor Jazz er stadig speciel og jeg bliver stadig forelsket i hende, hver gang jeg ser hende. Jeg er så lykkelig for, at jeg har hendes søn.

På vej tilbage til hotellet, tog GPSen os en anden vej end på vejen ud og pludselig midt i den mørke skov, stod der kegler midt på vejen og spærrede… Vi kom også i tanke om, at vi ikke kunne få morgenmad på hotellet, så vi havde brug for at købe noget et eller andet sted… Vi endte på noget af en omvej på vejen hjem, men resultatet var også, at vi fandt en ALDI og fik købt ind til vores egen lille morgenmads-restaurant.

---

Tirsdag d. 14.10.14.

Ahhhh det var lidt sværere at komme op til morgen. Jeg var lidt længe om at komme i seng i går… der er kar-bad på hotel-værelset og jeg havde også en god bog…

Men morgentur med Helle kl. 7.30 som sædvanlig. Jeg har efterhånden et par gange på den her tur, nået at være glad for, at Beat er trygt og sikkert hjemme hos min far. Englænderne har et noget andet syn på det med løse hunde end vi har i Danmark og til syneladende, kan de slet ikke forestille sig, at nogen ikke ønsker at møde en løs hund uden ejer. I går var der en stivbenet han border collie, der fulgte os flere meter på vores gåtur med Kassidy og hvor ejeren ikke kunne få fat på den. Den gik med hovedet helt inde over Heros ryg. Og igen her til morgen mødte vi en han border collie, hvis ejer vi ikke så, men som Helle måtte jage på flugt, fordi den ikke ville lade mine drenge være. Hero og Biscuit kan håndtere det, men det ville Beat ikke have kunnet.

Hjem til vores dejlige morgenmad på værelset – vi har down-sizet lidt siden det store engelske morgenbord i Beaconsfield 😉

Vi havde lidt svært ved at komme i gang er til morgen, så efter morgenmaden gik der et par timer med hygge på værelset, computer og en god bog.

Ved 10 tiden tog vi os imidlertid sammen og fik hundene ud på en god gåtur langs kanalen, inden vi skulle afsted for at besøge Bob og Alison igen.

Eftermiddagen gik med at hygge med Bob og Alisons 12 hunde – hilse på både nye hvalpe og gamle kendinger.

Posh og Kia er Robbies oldebørn. De er kuld-søskende og næsten 14 år gamle, men især Kia ser stadig helt fantastisk ud.

Vi legede med familiens yngste – Shelby – der endnu kun er en hvalp.

Vi fik hilst på Heros halvsøskende Tavi og Lazy (Octavia og Lacetti). Tavi har altid været en af mine favoritter. Hun ligner Heros (og sin egen) mor Jazz så meget og Jazz er jeg også vild med.

Mac (Maclaren) så jeg første gang, da han var 12 uger gammel og jeg har fulgt ham siden. Han er en skøn hund – ikke den smukkeste Littlethorn hund, men den med det fedeste temperament og skønneste væsen.

Og så var der selvfølgelig Jo-Jo – Littlethorn Triton – den top vindende unghund, der nok skal blive en stjerne en gang. Han var smuk og flashy, men jeg er nu engang mere til de gode, gamle, robuste typer.

Og så var der Rocky – Littlethorn Scirocco – velbygget og med fantastiske bevægelser. Han er den gode gamle, klassiske Littlethorn type og det kan jeg godt lide. Han har alt det, som jeg elsker hos Littlethorn. Overskud, godt temperament, nervefasthed og så ser han godt ud.

Klik på billederne for at se dem i større.

Lionheart Dakota

Lazy (Littlethorn Lacetti) – Heros halvsøster

Littlethorn Maclaren

Littlethorn Maclaren

Littlethorn Maclaren

Littlethorn Maclaren

Littlethorn Maclaren

Littlethorn Scirocco

Shelby

Shelby

Shelby

Shelby

Shelby

Littlethorn Octavia – Heros halvsøster

Littlethorn Octavia – Heros halvsøster

Littlethorn Octavia og Littlethorn Triton i vild leg

Jo-Jo (Littlethorn Triton) -Heros nevø

Jo-Jo (Littlethorn Triton) -Heros nevø

Jo-Jo (Littlethorn Triton) -Heros nevø

Jo-Jo (Littlethorn Triton) -Heros nevø

Helle og jeg tog afsked med Bob og Alison og var hjemme ved hotellet ved 7 tiden. Vi tog hundene ud langs kanalen endnu engang og derefter var der dømt hygge på værelset. Vi blev imidlertid sultne, så vi sluttede aftenen med en hyggelig Indian Take-Away picnik i min seng 🙂

---

Onsdag d. 15.10.14

Op og gå morgentur til sædvanlig tid, derefter morgenmad på mit værelse – vi er efterhånden ved at være gode til det med nutella-madder smurt med en the-ske.

Kl. 9.00 var der afgang fra Travelodge mod Ripley, hvor vi skulle mødes hos Lesley for at træne sammen med Karen. Det var en super hyggelig formiddag. Karen havde trænet med Erin da vi kom og hun var i gang med at træne med Fly.

Næste hund på banen var Hero, der er træt i hovedet efter de sidste mange dage på farten, men som stadig havde meget energi i kroppen. Det var noget af en balancegang at træne med ham. Vi gik gennem hans nye program, med de ændringer som vi lavede hos Jules og det var fin træning.

Helle og Jazz trænede også deres program – med de forslag i mente, som Jules med, da vi trænede sammen med hende.

Karen og Midge arbejdede på Midges første freestyle program og Midge gjorde det rigtig godt. Det var mange nye ting, men hun virker som en rigtig fornuftig lille hund, der har hovedet med i det hun laver. Det så rigtig godt ud.

Biscuit trænede et par af sine nye tricks, som vi skal bruge i hans 2015 program og Doggie trænede sit NM program. Doggie havde fuld fart på! Hun har vist savnet at træne, i de sidste mange dage.

Karen sluttede med Midges heelwork program og WOW, hvor er hun en dygtig lille hund. Freestyle er nyt for hende, men i HTM er hun virkelig på hjemmebane. Det så rigtig fint ud, det som de laver. Det bliver et spændende par at følge i fremtiden.

Helle og jeg sluttede med at træne Hero og Jazz i hallen samtidig. Vi havde begge to noget hjemme-arbejde fra Jules dagene, som vi gerne ville lidt videre med og de 40 min. vi havde tilbage i hallen fløj afsted.

Efter træningen, havde Karen sørget for en lækker frokost oppe i Lesleys køkken. Vi fik samtidig hilst på Lesleys 3 bearded collies Hamish, Dewy og 6 mdr. gamle Teddie. Og vi fik set fotos af hendes tidligere hunde. Jeg havde aldrig gættet, at hun oprindeligt havde sort labrador!

Teddie og Midge

Næste punkt på dagsordenen var at besøge Anita på det museum i Bakewell, hvor hun arbejder. Turen dertil var en oplevelse. Vi skulle følge efter Karen dertil… Det var en hyggelig landlig rute med små cykelsti-lignende landeveje… men det var ok. Jeg var forholdsvis afslappet… indtil hun pludselig førte os ind på en smal landevej, der gik STEJLT nedad og samtidig snoede sig i hårnålesving! Jeg var ikke mere så afslappet…. Faktisk var jeg skrækslagen. Og Helle sad ved siden af og var lige så skrækslagen, selv om hun prøvede at virke rå. Aaaarrrrgggghhhhh! Men vi kom ned uden at dø undervejs…
Og så var vi i Bakewell og der var de mindste små veje med små skarpe sving og jeg var ikke særlig begejstret. Da Karen drejde op ad en lille bitte smal indkørsel med stenmure på begge sider af vejen, havde jeg fået nok! Det skulle ikke være mig, der skrabte siden af Helles bil, så jeg stoppede og fortalte Helle, at hun selv måtte køre den op ad indkørslen. Hahahaha Helle så noget overrasket ud, da jeg trak håndbremsen midt ude på vejen og steg ud. Den samtale der fulgte, mindede mest og et gammelt ægtepar, der nok burde have søgt skilsmisse for mange år siden 😀
Men resultatet blev, at Helle i fin stil kørte op ad indkørslen og parkerede lige så nydeligt.

På museet fik vi en hjertlig velkomst af Anita og det øvrige personale. Anita viste os rundt i de første rum i det gamle hus, som nu er bymuseum i Bakewell. Hun viste os bla. nogle heksemærker, som de lige havde fundet i dørkarmen på det ene hus. Det var forbogstaverne i ’Jomfru Maria’ skåret ind i karmen, for at beskytte mod at få ondskab ind i huset.

Derefter gik Karen, Helle og jeg rundt og så resten af museet, mens Anita blev færdig med sit arbejde. Det var rigtig hyggeligt og vi fik set nogle pudsige ting undervejs. Fed eftermiddag.

Næste stop var Thornbridge Bryggeri, hvor Anitas kæreste Richard arbejder. Det er et lille lokalt bryggeri, der er blevet ret berømt for deres øl og som nu sælger det flere lande i hele verden. Jeg drikker ikke øl (eller alkohol i det hele taget), men de andre fik lov til at smage deres produkter.

Tid til at sige farvel til Anita og Richard og køre af fine store veje til Karen og Allans hjem ca. 30 mins kørsel fra bryggeriet.

Helle og jeg luftede lige hunde i den lokale park og da vi kom tilbage, fik vi en varm modtagelse af Allan og Karen, der næsten havde maden på bordet. Lækker lammesteg – dejligt. Dagen kunne næsten ikke have været afsluttet på en bedre måde. Hyggeligt samvær med gode venner. Vi snakkede, grinede, pjattede og var alvorlige…

12 timer efter at vi havde forladt vores Travelodge om morgene, var vi på vej tilbage dertil… sidste nat i Derbyshire. I morgen går turen op nord på.

Next stop Clicker Expo!