Ferie 2014, step 4 – Clicker Expo :-)

Step 1 – Belgien. klik her!
Step 2 – London. Klik her!
Step 3 – Derbyshire. Klik her!

Torsdag d. 16.10.14

CLICKER EXPO HERE WE COME!

Op og ud med hundene… morgenmad på hotellet og så lige lidt afslapning inden vi skulle pakke bil og der var afgang mod Lancashire og Bolton. Clicker Expo lige rundt om hjørnet!

Turen op fik fint. Der var en del trafik og en enkelt afspærring på vejen, der skabet kø, men egentlig var det ok.

Vi kom frem ved 2 tiden og checkede ind. Det her hotel er væsentlig dyrere end de andre vi har boet på, men desværre ikke nær så rart. Der er tåbeligt varmt på vores værelse og det har overhovedet ikke hjulpet at åbne vinduet og vi har allerede været i receptionen to gange, fordi vores toilet ikke trækker ud. De tilbød os et andet værelse, men det de havde til os, var meget lille og vi har 4 hunde med os, så det var ikke en mulighed. Selv om vores hunde enes godt, så skal de jo ikke ligge oven på hinanden…

Da vi havde lagt vores ting op på værelset, kørte vi ca. 5 min. ned til nærmeste indkøbsområde, hvor der var mange forskellige spisesteder og butikker.

Vi fik frokost på en kyllingerestaurant Nando’s og derefter gik vi i ASDA efter hundeguffere og aftensmad og vi gik i Pets At Home for hyggens skyld… og der endte vi selvfølgelig også med at købe hundeguffere. Oooooh og jeg købte et navneskilt til min nye hvalp, der forhåbentlig bliver født i 2015.

Puppys nye hundetegn er ved at blive indgraveret.

Tiden fløj afsted og før vi vidste af det, var det tid til at køre de 15 km fra vores hotel til Clicker Expo. Der var vildt meget trafik på vejen og det var gennem byen, så det føltes som en lang tur. Men vi kom frem og fik luftet hunde og wooohooooo tid til at checke ind på Clicker Expo!!!!!!!!!! Det er næste et år siden vi tilmeldte os, så det har været længe undervejs og nu er vi her endelig.

Konferencecenteret er super flot og det ligger i fede omgivelser med gode muligheder for at lufte hunde.

Vi blev registreret som ‘ankommet’, fik en goody bag fuldt med fede Clicker Expo ting og derefter gik vi amok i shoppen. Man kan aldrig have for mange clickere og godbidstasker 😉

Vi blev ikke længe – hundene skulle ud og det har været en lang rejsedag.

Vi tog hundene ud på de fede arealer rundt om konferencecenteret og derefter kørte vi tilbage til vores eget hotel, hvor vi fik indkvarteret os. Resten af aftenen har stået på afslapning og hygge.

Vores hunde har godt nok lidt svært ved at slappe af, fordi der er så varmt på vores værelse. Jeg håber godt nok, at der bliver køligere i løbet af natten…

Fredag d. 17.10.14.

Hold da op en nat! Vores værelse var ulideligt varmt og da vi om aftenen gik ned for at høre, om der var noget, som vi kunne gøre ved det, fik vi udleveret to elektriske vifter, som vi kunne sætte op. Resultatet blev, at ingen af os sov om natten pga. støjen og at vi begge var begyndt at føle os lidt forkølede da vi vågnede pga. træk om natten. Dette sammenholdt med, at vi ikke kunne trække ud i vores toilet, gjorde at vi besluttede at flytte værelse.

At flytte værelse krævede imidlertid, at vi pakkede alle vores kufferter og tasker igen og det havde vi ikke beregnet tid til… Vi slugte vores morgenmad og kom ud af døren kun 7 min. senere end planlagt. Vi kørte imidlertid direkte ud fra hotellet og ind i en trafikprop. Det tog os 50 minutter at køre de 15 km. til Clicker Expo gennem morgen trafikken. Vi ankom 3 min. før åbningen. Vi fandt senere ud af, at vi ikke skulle klage… Brigitte og Elke havde været 1½ time om at køre 20 km!

Aaron Clayton

Åbningen var meget amerikansk. Vi blev budt velkommen i den store Clicker Expo familie. Lige i overkanten, men derefter var det fint. Retningslinjerne for konferencen blev gennem gået – hvordan man skal agere, når man har hund med og div. andre retningslinjer. TAG systemet blev også gennem gået. Vi har alle sammen fået en række små sedler, som vi kan udfylde med navn og telefon nummer. Derefter kan vi give dem til de andre konference deltagere, hvis de gør noget, som vi gerne vil forstærke. Det kan være at være hensynsfuld med sin hund, at hjælpe en anden, at indlede en samtale med en man ikke kender osv. Når man får et TAG fra en anden, skal man udfylde det med sit eget navn og telefon nummer, således at både giveren og modtagerens navne står på sedlen og til sidst lægger man den i en skål og så virker den som lod i en lodtræning om fede præmier, som bliver udtrukket hver dag. Jo flere gange man bliver tagget og tagger andre, jo større er chancen for at vinde. Det er en måde, at få folk til at tale sammen på og også en måde, at få folk til at vise hensyn. En slags klikkertræning for ejere og det fungerer super godt. Det er fedt, når en man slet ikke kender kommer hen og roser en for sin måde at agere sammen med sin hund. F.eks. fik Helle og jeg hver en TAG at en dame, der havde bemærket, at vi var de eneste, der havde vand med til vores hunde i et lab.

Karen Pryor

Dagens første ’kursus’ var et ’lab’, hvor jeg havde Hero med; Hidden Cues & Prompts for Stunning Freestyle Routines med amerikanske Michele Pouliot. Pernille og Nina var der også, så vi sad sammen med dem og Pernille hjalp med de forskellige udfordringer, som vi kastede os ud i. Hero har været på farten i snart 14 dage og det kan man godt mærke. Hans krop vil gerne, men hans hoved bliver meget hurtigt fyldt op. Men vi fik sat et nyt body cue på et par af hans verbale kommandoer (spin, når jeg løftede benet og beg, når jeg rørte min næse) og som der bliver gentaget igen og igen, så er Clicker Expo ikke for at hundene skal lærer, men for at handlerne skal blive dygtigere.

Jeg fandt det enormt svært at lave mit body cue før jeg gav den verbale kommando, men jeg tror, at det er fordi vi er vant til at bruge samme teknik til at overføre øvelser på håndsignal til verbalt signal og der giver vi jo netop den verbale kommando først og derefter krops-signalet. Denne gang skulle vi gøre det omvendt og det havde min krop meget svært ved.

En hurtig luftepause og en kop kaffe og så var Biscuit på banen i Ken Ramirez’ ‘Modifier Cues & How to Teach Them in Action’. Det handlede om at lærer hunden at skælne mellem ret abstrakte begreber som højre og venstre eller den lille og den store genstand. Det er en meget kompleks ting, der vil tage lang tid at træne og kræve mange gentagelser og det er ikke noget, der siger mig så meget. Det er virkelig trænings-nørderi og jeg kan ikke forestille mig, at det er noget, som jeg vil gå videre med, men det var interessant at snuse lidt til og Biscuit hyggede sig vældigt med at skifte mellem højre og venstre target plade og han viste også fin forståelse for opgaven.

Frokosten var super lækker og der var nok af den og efter maden var der endnu en kop kaffe og så startede dagens sidste indslag. Helle og jeg valgte en forelæsning med Karen Pryor ‘Drawbacks of Negative Reinforcement & Extinction’. Jeg har ikke tænkt så meget over det med negative forstærkninger før. I langt de fleste tilfælde kan man jo bruge positiv forstærkning, når man træner, så det var rigtig spændende, at få nogle ord og billeder på, hvordan det kan bruges. Karen Pryor slog dog også fast, at det er en farlig vej at gå, fordi grænsen mellem negativ forstærkning (at fjerne noget ubehageligt) og positiv straf (at tilføre noget ubehageligt) er fin. Det kan være en glidebane, hvis ikke man er meget bevist om hvad man gør og hvorfor.

Hero var med mig til det sidste foredrag og det håndterede han rigtig fint. Han lå og hyggede det meste af tiden. Han startede med at stresse lidt, men da han fandt ud af, at der ikke skulle ske noget specielt for ham, så lagde han sig ned og slappede af.

Der er 340 deltagere fra 26 forskellige lande på Clicker Expo og 60 af dem har hunde med og trods dette er der stille og roligt alle steder. Det er dejligt at opleve.

Hero og Biscuit sammen med deltagerne fra Israel

Efter Karen Pryor foredraget var der 1½ times pause inden en networking event og der valgte Helle og jeg at gå en tur med hundene og derefter sige tak for i dag. Vi kørte til samme indkøbsområde som i går og fandt en Cafe, hvor vi fik aftenmad inden vi kørte tilbage til hotellet. Trafikken var heldigvis bedre end om morgenen, selv om der tilsyneladende aldrig er helt fri for bil-køer i det her område.

Lørdag d. 17.10.14

En noget roligere morgen end i går – vi behøvede ikke flytte værelse, for her hvor vi er nu kan vinduet åbnes OG toilettet virker 🙂

Resultatet var, at vi kom ud af døren 7 minutter FØR planlagt tid og var fremme ved Clicker Expo, så vi kunne nå en morgentur med hundene inden første forelæsning.

Helle og jeg startede dagen med at hører Ken Ramirez snakke om ‘Effective use of Non-Food Reinforcement’. Der var meget kendt stof i mellem, men også et par nye ideer og tanker. Jeg skal i hvert fald prøve at tænke over andre måder at belønne på, så belønningen bliver lige så forstærkende som den har været, men måske samtidig kan skabe lidt mere ro og kontrol. I virkeligheden var det også det Jules talte rigtig meget om, da vi var i Belgien for 10 dage siden, men nu fik vi noget teori på… spændende stof!

Hero var med til Ken Ramirez forelæsning og hyggede sig vældigt 🙂

Efter en kort pause, hvor vi fik luftet hunde og hentet frisk kaffe og så var det tid til Michele Pouliots ‘Strategic Reinforcement Delievery’. Det er det mest ‘basic’ af de forelæsninger, som vi har været til og der var ikke rigtigt noget nyt i det, men det var et velforberedt og velpræsenteret foredrag, der kom godt rundt om emnet og derfor var det alligevel en fornøjelse at overvære.

Og som man kan se på billedet, så så Biscuit det som en god mulighed for at få en lille lur.

Lækker frokost, en gåtur med hundene og lidt shopping (en ny target-stick) og så var vi klar til dagens sidste forelæsning: Reward Ends, Then what? med de to svenske piger Eva Bertilsson og Emelie Johnson-Vegh. Det var virkelig trænings-teori for nørder. 1½ times undervisning om den tid (sommetider ganske få sekunder) der går fra, at man har belønnet og til man beder om en ny adfærd. Hvad sker der i hundens hoved? Hvad oplever den? Hvordan forbereder man den bedst til at gå videre med næste gentagelse (hvis det er det man vil)? Hvordan undgår man at belønne noget andet end det man tror at man belønner, fordi man ikke er bevist om tiden efter belønningen og indtil det nye cue?

Endnu en lille pause og så stod den på en panel diskussion, hvor alle Clicker Expo underviserne stillede op til at besvare spørgsmål og indgå i trænings- og indlærings diskussioner med deltagerne og hinanden. Det var underholdende og lære-rigt. En god måde at slutte dagen.

Der skulle være festmiddag om aftenen, men den havde Helle og jeg valgt fra, så vi kørte ud og spiste mexikansk mad og derefter hjem for at slappe af på hotellet.

lndtil nu har Clicker Expo langt oversteget mine forventninger. ALTING fungerer upåklageligt. Konference centeret er perfekt til formålet – gode undervisningslokaler og fantastiske udenoms-arealer. Clicker Expo personalet er enormt service-mindede og vil gøre alt hvad de kan, for at deltagerne får en god oplevelse. Forholdet mellem undervisning og pauser er godt og undervisnerne er – som forventet – dedikerede og super kvalificerede. Alt i alt – jeg er SÅ glad 🙂

Søndag d. 19.10.14

I dag har været en stor gavebod! Jeg har fået gaver nærmest non-stop hele dagen 🙂

Det startede allerede i morges. Helle og jeg var tilmeldt Cecilie Køstes lab om DoggieZen – hvordan man arbejder med selvkontrol, men vi havde kun tilskuer pladser, fordi alle handler pladserne var optagede, da vi tilmeldte. Vi gik ind i god tid og kort efter kom 3 engelske damer, som tidligere på expo’en havde hjulpet Helle med noget træning. De bemærkede, at vi ikke havde hunde med og spurgte hvorfor. Det viste sig, at den ene af dem, var tilmeldt med hund, men hun havde valgt ikke at arbejde i dag, fordi hunden var træt. Hun tilbød Helle og jeg, at en af os kunne få hendes plads og Helle tilbød straks, at jeg måtte få den med Hero. TAK Helle! Det var dagens første gave.

Hero og jeg arbejder med Cecile og vores hjælper

Træningen gik rigtig godt og Hero forstod hurtigt ideen. Men han er nu alligevel ret vedholdende – han gik tit tilbage til gamle mønstre, for at tjekke om de virkelig ikke virkede mere :-).

Den ene af de 3 engelske damer, der tilbød os pladsen, var hjælper for Hero og jeg under træningen og da vi var færdige med lab’et gav jeg hende et TAG som tak for hjælpen… TAGs skulle jo som før nævnt, bruges til at give til nogen, hvis adfærd man værdsatte og gerne vil forstærke. Klikkertræning for handlere 😉

Efter Cecilie Køste lab’en, skulle Helle og jeg ind og høre Ken Ramirez ‘What to Do When Mistakes Happen’. Det var super interessant – måske de bedste af de foredrag, som jeg har hørt gennem weekenden.

Frokost pause og gåtur med hundene i de dejlige områder omkring konferencecenteret. Det var her, jeg fik dagens anden gave. En tilfældig forbi passerende, spurgte mig om jeg ville have et glas med noget kosttilskud expo’ens fodersponsor. Han mente ikke, at hans hunde ville spise det, så han kunne lige så godt give det væk og jeg var den første person, som han tilfældigvis stødte på.

Efter frokost, skulle vi igen høre Ken Ramirez og denne gang handlede det om ‘Aggression Treatment & Context’. Det var rigtig godt og jeg fik nogle nye ideer, som jeg skal have afprøvet i arbejdet med Beat.

En sidste pause og så var det tid til den store Clicker Expo afslutning, hvor Aaron Clayton sagde farvel og tak og Karen Pryor holdt sit sidste foredrag, om dyrs evne til at være kreativite.

Ved afslutningen var der også lodtrækning om dagens TAG præmie og sørme om ikke den TAG, som jeg havde givet min hjælper ved Cecilie Køste lap’en blev udtrukket! Så både jeg og min hjælper vandt en goody bag fuldt med fedt træningsudstyr. Aiii hvor fedt 🙂

TAG præmien

Og ved afslutningen fik jeg også en DVD (dagens 4. gave) med Roy og Coffees ‘Mimicry work’. Jeg er spændt på at se den. Når Roy selv talte om deres arbejde, så lød det helt fantastisk. Mimicry work er, at hunden iagttager handleren og ser hvad denne gør og derefter kopiere adfærden også selv om det ikke er en tidligere indlært adfærd. Det er hundetræning på meget komplekst niveau.

Helle og jeg gik en sidste tur rundt i området og derefter kørte vi på Frankie & Benny og spiste burger til aftensmad 🙂

I morgen starter hjem-rejsen. Vi har haft den mest fantastiske tur og tiden er fløjet afsted, men hold da op, hvor jeg glæder mig til at se Beat igen. Jeg er dog glad for, at han har kunnet være hos min far i disse uger. Den her tur havde slet ikke været noget for ham og jeg ved, at han har haft det super godt hos min far.