Sidste weekend i november/første weekend af december havde jeg fornøjelsen af at være sammen med en gruppe skønne italienske dog dancere og deres hunde. Det var en fantastisk gruppe at være sammen med og de havde nogen super dygtige hunde.
Jeg prøvede ihærdigt at lokke dem til at sende en repræsentant til den internationale freestyle finale på Crufts, hvor Italien ikke hidtil har været med. De er gode nok til det – ingen tvivl om det – men desværre havde de ikke helt mod på det. Jeg vil fortsætte med lidt lang distance ‘puffen’ og håbe, at der er en, der skulle få lyst.
Niveauet blandt deltagerne var højt, så vi fik nogle interessante diskussioner i løbet af weekenden – både omkring det meget HTM specifikke som fortolkning eller indhold i et program, men også om det mere træningstekniske som f.eks. tertiære forstærkere.
En af handlerne arbejdede professionelt med aggressive hunde. I Italien har de en No Kill politik der gør, at man kun må aflive hunde, hvis de er for fysisk syge til at kunne leve. Man må ikke aflive bare fordi man ikke har tid til hunden mere og heller ikke pga. adfærdsproblemer. Det betyder, at mange problemhunde havner på internater og nogen er så farlige, at man ikke kan håndtere dem. Det var de hunde hun arbejdede med. Hun var uddannet dyrlæge og arbejdede med en kombination af medicinsk behandling (psykofarmaka) og træning. Det var enormt interessant at høre om og en virkelighed, der ligger så langt fra den jeg kommer fra.
Dyrlæge med speciale i arbejde med voldsomt aggressive hunde.
Super spændende weekend og jeg tog inspireret derfra!
Mandag var jeg i Venedig sammen med 4 af deltagerne fra weekenden og WOW WOW WOW!
Venedig er bygget på en masse små øer, så der er vand i stedet for gader. Der er absolut ingen veje, hvor der kan køre biler, men til gengæld er der livlig trafik på alle kanalerne. Bortset fra bådene, er der kun fodgængere i Venedig. De mange broer over kanalerne gør selv cykler ubrugelige.
Fordi Venedig er omgivet af hav på alle sider og også mellem bygningerne, så er byen meget påvirket af tidevandet. Når der er højvandet, kan byen ligge under vand – i bogstavligste forstand! Vandet kan være knæ-højt eller højere end det.
Den bord-lignende ting midt i billedet her, er den gang bro man går på, når vandet står for højt til, at man kan gå på vejen:
Og i alle souvenir-butikkerne kunne man købe gummistøvler.
Mandag morgen, havde der været meget høj vandstand og byen havde stået under vand, men da jeg kom – ved middagstid – var der helt tørt og vi kunne gå over det hele uden at få våde tæer.
Woooohooooo og vi var ude og sejle i gondol 🙂
Vi så selvfølgelig Sukkenes Bro – et af de mest kendte steder i Venedig. Broen går fra paladset (hvor retssalen var) og fængslet og har fået sig navn fordi det var fangernes sidste chance for et trække frisk luft (gennem ventilationen/gittervinduerne) når de gik fra retten og over til enten henrettelse eller mange år i et kummerligt fangehul.
Og søjlen nedenfor havde også en grum historie. I ‘gamle dage’ fik de dødsdømte fanger en sidste chance for at blive benådet, hvis de kunne gå rundt om denne søjle med ryggen ind mod søjlen uden at tæerne kom ned og ramte ‘fliserne’ under marmor-gangen. Mange prøvede, men efter sigende, så er det fysisk umuligt for en voksen at gøre det, så det var egentlig ikke en reel mulighed for at overleve, men snarer noget der ligner kattens leg med musen. Lara havde i hvert fald ikke klaret den:
En rigtig spændende dag, hvor jeg så en masse og var sammen med nogen virkelig dejlig mennesker.
Manuel, jeg selv, Lara og Elisa
Dog Dancing Dagbog 