Crufts 2015

Crufts 2015 har været en mærkelig oplevelse – lige fra starten. Jeg havde ikke forventet at kvalificerer mig, så da Hero blev Årets Freestyle Hund, blev mine forårsplaner pludseligt lavet helt om… men jeg glædede mig og var spændt, selvfølgelig var jeg da det.

Og så nærmede marts sig. Vi knoklede for at få et program klar og vi blev hele tiden mødt af problemer. Hero skar sin trædepude og det var næsten en måned om at hele og han lavede noget med hoften, der krævede flere kiropraktor besøg og dage i ro. Men 10 – 14 dage før afrejse faldt brikkerne pludselig på plads. Hero kunne sit program, han var rolig og velafbalanceret… tingene var som de skulle være.

Og så blev jeg syg. Influenza af værste skuffe med høj feber, hoste der holdt mig vågen om natte og ømhed i hele kroppen. ARGH! Søndag aften var jeg stadig vildt syg og rystede af feber-kulde. Plan B – snak med Ingelise og hør om hun kunne køre med mig til England, så hun kunne køre bilen, hvis jeg ikke kunne pga. influenzaen. Phew, det kunne hun…

Mandag var et mareridt. Jeg var så syg, men alting skulle pakkes, hundene skulle til dyrlæge og det hele skulle gøres klar.

IMAG1818

Endelig kl. 16 – jeg var udmattet, men der var lys for enden af tunnelen… Tingene skulle lægges i bilen og så kunne jeg gå i seng igen. Mens jeg pakkede bil, tømte Hero en kæmpe poste tørrede hestelunger, som vi skulle have haft med. For katten da, Hero! Ring til dyrlægen… Kom ned og få bræk middel… Det gjorde vi og Hero brækkede 1200 g. tørret lunge op. Kl 19 faldt jeg om i min seng med høj feber.


Og kl. 6 næste morgen vågnede jeg og på mirakuløs vis var feberen faldet. Jeg hostede, var smadret og nøs uafbrudt, men jeg havde ikke feber.

Turen ned gennem Tyskland og Holland gik fint. Ingelise kørte en del af vejen, men jeg kunne også køre lidt. Vi var fremme på ca. 10 timer og så kom dagens udfordring. Gåtur på stranden med hundene. Jeg var ved at hoste mine lunger ud og var virkelig træt. Men vi kom der ned og hundene fik løbet og strakt ben.

DSC_0007

Og da jeg sad på en stol på den tomme strand, for at få vejret igen efter gåturen, fik Ingelise og jeg fik øje på en strand cafe, hvor der så ud til at være åbent. Vi kiggede ind og det så hyggeligt ud. Hundene var også velkomne, så det var et perfekt sted at spise. Og selv om jeg ikke følte, at jeg var sulten, så fik jeg det faktisk bedre af at få et rigtigt måltid mad.

Om bord på færgen kl. 19 og kl. 20 gik jeg i seng – igen med feber og et helt medicinskab på natbordet. Nøøøøj det er hårdt at rejse, når man ikke er rigtig rask.

DSC_0031


Onsdag morgen kl. 6.30 kørte vi fra borde. Inden da havde vi haft store diskussioner om hvad klokken mon var, fordi nogen af vores ure stillede om til UK tid og andre gjorde ikke. Vi endte med at stå en time for tidligt op og være klar til morgenmad kl. 4.30. Desværre blev morgenmaden ikke serveret før 5.30. Whoops!

Vi luftede hunde og fik shoppet lidt i Morrissons, der åbnede kl. 7.

Og så gik turen mod Birmingham. Ved middagstid stoppede vi og gik tur med hundene ved en kanal, som Helle og jeg fandt da vi var i England i oktober. Et godt luftested og det ligger perfekt lige på vejen.

DSC_0037Næste stop: Kennel Littlethorn, for at besøge Heros opdrættere Bob og Alison, der ud over at have opdrættet min hund også er gode venner, som jeg sætter stor pris på.

Vi havde en dejlig eftermiddag sammen og Alison sørgede for, at jeg fik fyldt halspastil lageret op 🙂 Vi hyggede også med Heros mor Jazz, der altid har været en af mine favoritter hos Littlethorn.

Mor Jazz

Mor Jazz

Jeg fik også trænet med en rigtig skøn Hero ude på Bob og Alisons mark. Fin træning med en top motiveret og meget fokuseret hund. Skønt.

Om aftenen checkede vi ind på Travelodge 10 mins kørsel fra Bob og så var det ellers ‘godnat’. Game over efter en lang dag.

DSC_0093


Torsdag morgen kørte Ingelise og jeg til Crufts sammen og der skiltes vores veje for nogen dage. Ingelise sluttede sig til sin oprindelige rejsegruppe og jeg sluttede mig til mine engelske venner.

Det havde vist sig, at når Ingelise ikke brugte sin flybillet til udrejsen, så annullerede selskabet automatisk hjemrejsen også. Ingelise havde prøvet at fixe det, men uden held, så vi havde fået arrangeret færge mv. til hende, så hun kunne komme hjem sammen med mig. Det var derfor kun indtil søndag, vi skulle rejse hver for sig.

Første dag på Crufts handlede om at få Hero ind og vænne sig til hallen og alt virakket og evt. få trænet lidt. Det fik vi og det gik fantastisk.

Ellers nød jeg at have tid sammen med mine engelske venner og jeg var inde og se den engelske Freestyle finale. Vinder blev en af mine favoritter Lucy Creek – en skøn person med en super dygtig hund.  En værdig vinder.

DSC_0085

Jeg heppede naturligvis også på Beat’s tante Katie, der vandt Crufts for et par år siden og som blev nr. 5 eller 6 i år. Dejligt at se hende og Sue i ringen igen.

DSC_0068På Clicker Expo i oktober, mødte Helle og jeg Kim Lyddon. Vi trænede sammen med hende ved et par labs og det var super hyggeligt, så det var fantastisk at få lov til at være på Crufts og se hende blive nr. 2 i den engelske freestyle finale. Det var oven i købet hendes Crufts debut, så en flot præstation.

DSC_0071

Influenzaen sad stadig i kroppen på mig og allerede kl. 14 var jeg helt Game Over, så jeg pakkede sammen, gik tur med hundene og kørte tilbage til Travelodge, hvor jeg var klar til at gå i seng allerede kl. 19.


Fredag lignede torsdagen, bortset fra, at jeg lod Hero og Beat blive i bilen, så de kunne slappe af, mens Biscuit og jeg var inde i den travel Crufts atmosfære. Formiddagen gik med at hygge med venner, som jeg ikke ser så tit.

DSC_0005

Den engelske HTM finale skulle selvfølgelig opleves live, når nu jeg var der… Igen blev Lucy Creek vinder – wow sikke et Crufts for hende og Skiffle!

DSC_0123

Det var også en stor glæde for mig, at se Lucy Heat med Indie i ringen. Indie deltog for et par år siden i et stort TV show, hvor hun blev skræmt i forbindelse med noget klappen. For 2 år siden ved Crufts, stak hun ud af ringen i panik, fordi hun ikke kunne håndtere publikums klappen oven på den traumatiske TV optræden. Siden har Lucy arbejdet hårdt på at løse problemet og hold da op et flot resultat. Indie viste super fint heelwork i Arenaen foran et kæmpe publikum, der klappede og hujede.

DSC_0040

Jeg tror, at det må skyldes influenzaen, for jeg har aldrig haft det  sådan med Crufts før, men efter nogen timer, så kunne jeg bare ikke holde larmen og det tæt pakkede menneskemylder ud. Endnu engang kørte jeg tilbage til Travelodge kl. 15 og jeg har faktisk ikke shoppet i år. Jeg magtede ikke at gå rundt i trængslen.

Det var et perfekt sted, jeg havde booket mig ind til Crufts. Det tog max 30 min at køre fra NEC dertil og det var på store veje uden ret meget trafik. Vi kom lige forbi kanalen på vej tilbage om eftermiddagen, så vi kunne stoppe og gå tur og jeg kom også forbi et sted, hvor jeg kunne købe frisk varm mad med tilbage og spise på værelset. Helt klart et sted, som jeg vil huske, hvis jeg en anden gang kører til Crufts i bil.

Fredag eftermiddag trænede Hero og jeg ude foran vores Travelodge. Det var vildt tæt (10 meter) på en meget tæt trafikeret ‘motorvejsagtig vej’, så jeg var lidt bange for, at Hero skulle stikke af ud foran en bil, men selvfølgelig gjorde han ikke det. Han afbryder jo aldrig en træning for at stikke af. Det var god træning og Hero kunne sine ting. Alt var vel.

Sengetid ved 20 tiden – game over!


Lørdag morgen havde Karen lovet at komme med ned i Arenaen og hjælpe mig med min træning, så vi mødtes kl. 7. Træningen gik ikke så godt som jeg kunne have håbet. Det var ikke meget plads til os, fordi vi var ret mange internationale ekvipager og der var helt vildt varmt, så egentlig havde jeg ikke lyst til at have Hero der ret længe. Hero virkede også lidt stresset og træt oven på den lange rejse. Det føltes ikke helt optimalt.

Vi trænede det vi kunne og derefter gik jeg om back stage og trænede lidt mere i fred og ro og i en bedre temperatur.

11008768_10205866603125150_1700287380272022528_n

Foto: Karen Sykes

Det var dejligt at have Karen med om og træne. Både fordi hun kunne give gode råd og holde stress niveauet lidt nede og fordi hun tænkte mere klart end jeg og sørgede for, at jeg huskede alle mine ting 🙂

Efter træningen, var der laaaang tids venten, som gik med at snakke med de andre internationale ekvipager, læse held og lykke kort mv. Der var en lidt anspændt stemning. Alle ville bare gerne i gang.

DSC_0026

Kl 11 var der briefing, kl. 11.30 gik vi ned i opsamlingsringen bag Arenaen og kl. 12 gik vi i gang.

Jeg er meget tilfreds med Heros præstation i ringen. Hele starten på programmet sad lige i skabet. Det var så flot. Midter-sektionen af vores program er ikke svær, men af en eller anden grund, så stresser den Hero og han gider ikke lave den. Jeg forstår ikke hvad det er, der er med de ca. 30 sekunder af programmet, men det er dem vi har sloges med i træning og det var dem, der fik ham til at køre op i ringen og begynde at gø. Argh! Da den udfordrende sekvens var overstået, kørte de hele på skinner igen. Alt i alt en rigtig fin performance, som jeg er tilfreds med og stolt af. Vi fik også flotte points for vores præstation, men fik desværre også nogen fradrag for gøen. Øv, men hey-ho – alt i alt er jeg rigtig glad.

Hero Crufts

Foto: Demelza van der Lans

Det jeg mest husker fra vores tid i ringen var, at alting gik meget hurtigt. Og så var jeg tør i munden. Jeg kunne næsten ikke tale, så tør var jeg i munden.

Foto: Demelza van der Lans

Foto: Demelza van der Lans

Præmieoverrækkelsen var hektisk og ikke sjov for nogen. Alt i Arenaen kører efter en stram tidsplan og der var 2 min. til præmieoverrækkelsen – alle skulle ind i ringen, have deres rosette og ud igen. Vi fik at vide, at der ikke var tid til en æresrunde, så vi skulle bare ud og pludselig var der alligevel tid, så vi fik vendt hundene og det var for meget for en del af de deltagende hunde. De var trætte, varme og forstod ikke hvad der skete. 2 x 2 hunde var lige ved at komme op og slås inden i Arenaen under æresrunden. For hundenes skyld ville det nok have været bedre, bare at tage top 3 ind i Arenaen og give dem deres præmier, hvis der ikke var tid til at gøre det ordenligt.

Hero

Lørdag eftermiddag begyndte rygterne på Crufts at svirre. En hund, der havde vunder BOB (Best Of Breed) fredag, var blevet forgiftet på Crufts og var død… Der kom flere rygter om flere forgiftede hunde. Det var ikke så rart at have sin hund i, for det var svært at vide hvad der var sladder og hvad der var rigtigt. Om aftenen bekræftedes Kennel Klubben imidlertid rygtet i TVs Crufts raportage. En belgisk setter var blevet forgiftet med kød, der indeholdt to forskellige slags gift. Den var død, da den kom tilbage til Belgien. Det var i alle landets aviser den næste dag.

page

Mine hunde havde fået nok at Crufts, Hero var træt og touchy og jeg var stresset over forgiftet kød, så de kom ud i bilen og var der i et par timer, mens jeg fik snakket og fejret den internationale finale sammen med de andre deltagere.

Hvis der havde været mange mennesker i hallen de andre dage, så var det ingen ting i forhold til lørdag. Det var helt vildt og jeg magtede det ikke, så ret tidligt sagde jeg farvel til alle mine engelske venner og så kørte drengene og jeg ned til kanalen og gik en lang tur. Ahhhh lige hvad vi havde brug for.

DSC_0083

En stille og rolig aften på Travelodge og tidligt i seng.


Søndag morgen kunne jeg sove længe og det var skønt efter mange dage, hvor vækkeuret ringede kl. 5.

DSC_0001

Kl. 9 kørte jeg til Birmingham og hentede Ingelise. Vi gik en tur i området omkring hendes B&B og derefter kørte vi hjem til Heros opdrættere, hvor vi tilbragte dagen med at hygge med deres og egne hunde.

DSC_0006

Der var en toldvej mellem NEC og Travelodge, hvor man skulle smide nogen mønter i en stor kurv, for at komme igennem. Fordi jeg kørte i en europæisk bil og derfor sad i den forkerte side efter engelske forhold, så var der ret langt at kaste for mig, men jeg blev god til at ramme :-). Vej-skats basketball kaldte jeg det 😀

DSC_0005

Hos Bob og Allison hyggede vi med deres 12 ugers hvalp Littlethorn Ami. Hun var bare super sød.

DSC_0031

Biscuit er glad for hvalpe og havde det også sjovt sammen med hende. De var næsten lige store de to.

DSC_0220

Der kom en tæve til parring og vi fik vendt verdens-situationen og Crufts oplevelserne. Der var nok at snakke om.

Littlethorn Triton

Littlethorn Triton

Beat og Hero

Beat og Hero

Biscuit

Biscuit

Vi spiste aftensmad hos Bob og Alison og så kørte vi tilbage til Travelodge og så Crufts på TV inden sengetid.


Vi kunne sove længe igen mandag morgen, men vågnede ret tidligt, så jeg begyndte at pakke og gøre klar til hjemturen indtil Ingelise kom ned til morgenmad.

Det var lidt af et puslespil, at få alt bagagen ind i bilen, men det lykkedes og der var oven i købet god plads til drengene.

DSC_0003

DSC_0006

Lidt i 11 checkede vi ud af Travelodge og startede turen gennem vejarbejde og trafik til Harwich.

Vi ankom ved 16 tiden og gik en god tur med drengene.

DSC_0012

Efter gåturen, kunne Ingelise og jeg handle lidt i Morrissons og vi spiste en lækker middag på en pub inden vi gik en aftentur med hundene.

Kl. 21 kørte vi om bord på færgen. Vi fik en kop kaffe inden det var sengetid. Jeg sov som en sten indtil morgenmadstid kl. 6.30 næste morgen.


Solopgang fra kahytten på færgen.

Tirsdag morgen ankom vil til Hoek van Holland kl. 8. og gik tur med drengene. Vi legede og spillede bold og klokken var 9 inden vi var klar til at køre mod nord…

DSC_002510 timer tog det, at kører op gennem Europa til Danmark.Vi holdt flere pauser end på vejen ned, men trafikken artede sig, så det gik egentlig ret godt, selv om det er en trættende og lang tur.

DSC_0051Jeg kunne mærke, at jeg trods alt havde fået det bedre – jeg drak nemlig kaffe på vejen hjem. Det gjorde jeg slet ikke på vejen ud! Kaffe = tissepauser 😉

Kl. 19 satte jeg Ingelise af i Pedersborg og så forsatte jeg det sidste stykke ud i den anden ende af byen, hvor drengene var begejstrede for at være hjemme. Jeg var udmattet og gik nærmest direkte i seng.

Det har været en fin tur til England, men Crufts er ikke det optimale sted, at prøve at komme sig over en gang influenza. Jeg har været vildt træt og ikke fået så meget ud af oplevelsen, som jeg plejer.

Den gode nyhed er, at jeg ikke gik glip af Jazz’ parring mens jeg var væk. Hun er i løbetid nu og skal formentlig parres i weekenden! Jeg går lige var den ene spændende oplevelse til den næste!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i England, Hero, Konkurrence. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s