DKKs Konkurrence i Roskilde

Roskilde 2015

Efter flere uger med godt vejr, kom skiftet lige præcis den weekend, hvor hele Danmarks hundefolk mødtes i Roskilde til DKKs internationale udstilling. Det kan godt være, at der ikke er noget, der hedder dårligt vejr, men kun forkert påklædning, men når man har shinet og børstet hunden helt op og det hele så falder sammen, når man kommer ud i regnen i ringen eller når man som i HTM folkets tilfælde, skal have sine fine kostumer på og sætte eller lægge sig i det våde græs, så er det rigtig ærgerligt, at det ikke kunne holde tørt bare 2 dage mere.

Men bortset fra at vejrguderne ikke rigtigt var med os, så var det en fin konkurrence på Dyrskuepladsen i Roskilde.

Jette og jeg mødtes kl. 7, for at stille op og gøre klar. Vi havde nogle lydproblemer og en teknikker arbejdede på det i næsten en time. Godt vi startede tidligt. Vi endte med bare at bruge DKKs Ghettoblaster, som sagtens kunne spille ringen op.

Og lige da det hele endeligt virkede og vi var klar… Strømsvigt! Argh! Jeg skulle være dommer i de første klasser, men vi måtte udsætte starten lidt og gå i gang med færdighedsprøverne i stedet. Der skal ikke bruges musik, så dem kunne vi godt gennemføre uden strøm.

Færdighedsprøve

Færdighedsprøve

Straks strømmen kom tilbage, skyndte vi os at komme i gang og udnytte det, inde det forsvandt igen. Lørdag havde der også været problemer med strømsvigt, så vi var ikke helt sikre på, at det ville vare ved.

Jeg var dommer i Freestyle kl. 1 og 2 samt HTM kl. 3, inden jeg selv skulle til at gøre mine egne hunde klar.

2

Hero var min første hund i ringen. Jeg tog ham ud og varmede op og ups… så kom beskeden. De havde fundet fejlen i strøm-systemet og var nødt til at slukke for elektriciteten igen for lige at ordne det. Mmmmm argh, en pause er ikke lige det man ønsker sig, når man prøver at time sin opvarmning rigtigt i forhold til hvornår man skal i ringen, men tekniske problemer er ingen herrer over. Det er en del af gamet og det skal man øve sig i at håndtere, så det gjorde vi.

Hero tacklede det faktisk også rigtig fint – det var vist kun mig, der havde problemer med det. Jeg fik tid til at stå og blive nervøs og det var lidt irriterende, fordi jeg faktisk har fået rigtig godt styr på mine konkurrence-nerver.

Hero

Musik: Oliver Twist

Hero arbejdede rigtig fint i ringen. Virkelig fint. Jeg er så glad for den ro og kontrol, der er kommet over vores arbejde efter vinterens indsats.

Jeg lavede en fjollet fejl. Jeg kom til at give en forkert kommando i et program, som jeg ellers burde kunne nu. Hero stod mellem mine ben og skulle løbe fremad – jeg gav en ‘walk on!’ kommando. Det betyder at Hero skal løbe rundt om mig. Præcis i det sekund, hvor Hero begyndte at cirkle mig, gik det op for mig, at jeg havde kvajet mig, så jeg skyndte mig at give en ‘ind!’ kommando, der betyder at han skal ind mellem mine ben igen og derefter gav jeg den korrekte ‘frem!’ kommando, som han tog uden at tøve og så var vi tilbage på sporet. Og hvorfor bruger jeg så så lang tid på, at beskrive denne fejltagelse, som tog et par sekunder i programmet. Jo, det gør jeg, fordi det faktisk var en rigtig vigtig detalje for mig – en bitter-sweet oplevelse, vil jeg kalde det.
Jeg er irriteret på mig selv, fordi jeg laver rod i noget, som vi har trænet til bevistløshed. Det er simpelthen for dumt. Men jeg er glad helt dybt ned i maven, fordi Hero faktisk tog den kommando, som jeg gav, selv om han udmærket godt vidste, at det ikke er det vi plejer at gøre på det sted i koreografien. Han blev ikke stresset over det, han blev ikke frustreret – han tog bare kommandoerne og fortsatte som om alt var som det skulle være.
Jubiiiiiiiiiiii – det er resultatet af måneders træning i ro, selvkontrol og samarbejde. For et år siden, ville han enten have ignoreret min kommando og gjort det han vidste vi plejer at gøre eller også ville han være blevet vildt frustreret og stresset over, at jeg krævede noget andet af ham end det han ville troede at han skulle og så ville jeg have mistet hele vores performance på gulvet pga. det.
Den her lille fejltagelse, var et helt konkret billede på, at vi har rykket os i den ønskede retning.

Jeg er meget glad for Heros performance og han fik også rigtig gode points og blev nr. 3 i klassen.

Vinder af klassen blev en super sej finsk ekvipage – Nadja Bockerman med Border Collien Flow.

Biscuit var sidste hund i Freestyle kl. 3.

Biscuit

Musik: Leonard Cohens Dance Me

I vinterens løb, har jeg fokuseret meget på Heros program, der skulle være klar til Crufts. Vi var lidt pressede på tid, så Biscuit blev ‘syltet’ lidt og jeg fik ikke trænet hans nye program så meget, fordi, jeg havde så meget at gøre med Hero. Det giver bagslag nu, hvor jeg er noget bagefter med Biscuits nye program. Vi arbejder ihærdigt på at indhente det forsømte og i dag viste at vi er godt på vej.

Biscuit var mega sød i ringen. Han gjorde det jeg bad ham om og missede ikke rigtigt noget. Min performance var ikke lige i skabet, men alt i alt er jeg rigtig tilfreds. Vi gjorde det godt. Biscuit blev nr. 5.

Biscuit fik lov til at sidde og hygge med mig, mens jeg tastede resultater og udfyldte bøger. Ikke at jeg skal tage æren for den opgave – det var Helle, der stod for udregner-tjansen det meste af dagen, men jeg nåede et par klasser 🙂

Helle klarede det meste af dagens taste-arbejde.

Helle klarede det meste af dagens taste-arbejde.

Det kørte på skinner i dag – straks sidste hund i den uofficielle klasse var færdig, kunne vi kalde ind til præmieoverrækkelse. Woooohoooo – godt gået dommere og hjælpere! Der var super flotte præmier fra Eukanuba – jeg er stor tilhænger af foderpræmier 🙂

Og så stod den på oprydning. Hold da op, hvor har man/jeg mange rekvisitter, bure og bavl med ud, for at gå i ringen i 2 x 4 minutter!

Da ringen var ryddelig og klar til de næste konkurrencer, gik vi op og fik frokost og så stod den på shopping.

Jeg købte 2 dannebrogs vetbed og en masse godbidder. Den hollandske forhandler Dier Gigant er tit tilstede på DKKs store udstillinger og de har billige og gode godbidder af tørret indvolde, griseører mv. 5 poser for 200 kr. Det er virkelig et fund, så nu har vi fyldt lageret op.

Drengene fik selvfølgelig en guf hver, som de kunne hygge sig med i bilen på vej hjem. Hero og Biscuit måtte ligge på de nye dannebrogs tæpper, for at vi kunne have det hele i bilen 🙂

3

På vej hjem, stoppede vi i Ringsted og gik en rigtig regnvejrs-tur i skoven. En skøn afslutning på en god dag.

Hundene kommer ikke til at sulte foreløbigt :-)

Hundene kommer ikke til at sulte foreløbigt 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, Hero, Konkurrence. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s