Crufts træning i Belgien

DSC_0019lille

I begyndelsen af året tilbød min veninde Jules, at hun ville hjælpe mig med at fin-pudse mit Crufts program, hvis vi kunne finde en weekend, hvor Helle og jeg kunne komme til Belgien.

Jules har tidligere vundet Crufts og hun har også en masse erfaring med hunde i TV og filmarbejde, så hun ved hvad det drejer sig om og selvfølgelig ville jeg vældig gerne have hendes input til vores program. Siden Jules vandt Britan’s Got Talent for ½ års tid siden, har hun imidlertid haft rygende travlt, så det tog lidt tid af finde en mulig weekend, men det lykkedes og d. 19.2. var der afgang:


19.2.2016

Kl. lidt over 10 fredag morgen, havde jeg endelig fået pakket de sidste ting i bilen og jeg kunne sætte kurs mod Lille Skensved, hvor alle mine ting skulle flyttes over i Helles bil og derefter fortsatte vi sammen mod Rødby og færgen. Vi havde 5 hunde med – mine 2 samt Helles Jazz og Ex-it. Det var første gang Gollum og Ex-it skulle på en længere rejse til udlandet, så det var lidt spændende, hvordan de ville tackle det.

Vi nåede færgen en time tidligere end forventet – skønt. En tidligere start = en tidligere ankomst senere på dagen. Vi tog alle 5 hunde med op på færgen… Øhhh vi havde ikke lige tænkt på, at det var mandag i uge 8 – vinterferie i ca. halvdelen af landet. Der var så mange mennesker om bord og at prøve at navigerer rundt i menneske-mylderet med 5 hunde var ikke nogen fornøjelse. Biscuit nød det godt nok – og jeg bestilte ikke andet end at undskylde over for alle dem, som han sprang op ad. Folk gik simpelthen så tæt, at jeg ikke på nogen måde kunne forhindre ham i at komme hen til folk og Biscuit er jo en social lille fyr, sååååh….

DSC_0007lille

På færgen

Gollum har tidligere været bange for trapper, så det har vi arbejdet lidt med og heldigvis tog han alle trapperne i stiv arm. Phew! Menneske-kaos og en hund der strejkede over trapper, havde ikke været sjovt.

Der var så mange mennesker om bord, at vi opgave både shopping og at købe kaffe. Heldigvis havde vi sandwich med hjemme fra, så vi spiste frokost og selvfølgelig skulle vi også lige nå at tisse af inden turen gik videre ad de tyske motorveje. Jeg startede med at holde hunde, mens Helle var på toilettet… Alt ok. Så skulle hun holde hunde, mens jeg gik. Jeg kom tilbage til en Helle, der var helt ødelagt af grin. Hero er jo ret mor-syg og bryder sig ikke meget om, at jeg går, så han havde benyttet sig af hvalpenes fjollerier til at stikke af – ud på toilettet, for at finde mig. Helle, der jo sad med 4 hunde – hvoraf de to var  hvalpe i vild leg – kunne ikke rigtigt følge efter ham, så hun prøvede kalde på ham. Hero var ret ligeglad med hendes kalden – han var en fyr på en mission. Han skulle finde sin mor… Så Helle kaldte, hvalpene fjollede og Hero gik… Heldigvis var der en dame, der forbarmede sig over Helle og bragte Hero tilbage til flokken. Og da jeg kom ud fra toilettet, var alt i den skønneste orden.

DSC_0002

Gollum og Ex-it hygger på færgen

Resten af turen gik uden de store begivenheder og efter 10 timers rejse ankom vi til Jules hjem i Belgien. Ahhhh…

DSC_0015lille

Solnedgang i Holland

Kaffe og en opdatering på hinandens liv siden sidst. Helle og jeg skulle have været til bryllup hos Jules i november, men vi havde et andet arrangement den weekend og var nødt til at melde afbud, men vi skulle selvfølgelig høre alt om festen og også om BGT sejren.

Vi så en træningsvideo af mit program og man kan godt blive lidt stresset, når Jules’ kommentar er “Nå, men så ved jeg hvad mit job er….”. Uhmmm jeg tænkte nu ellers, at vi gjorde det meget godt på den video, men ‘godt’ i min verden er åbenbart noget andet end ‘godt’ i Jules’ verden 😀

Der var nok at snakke om, tiden fløj og alt for hurtigt blev det sengetid.

DSC_0026lille

Øhhhh, er I ved at være klar til at gå i seng???

Eller – Helle og jeg ville gerne sove… Hvalpene havde haft en laaaaaaaaang rejse og en masse tid til at sove, så de var under ingen omstændigheder klar til at gå i seng. Helle og jeg tilbragte natten med at afprøve forskellige løsninger til at skaffe ro:

  • Hvalpene i samme rum
  • Hvalpene med en lukket dør i mellem
  • Hvalpene i samme rum igen
  • Lukket dør og Gollum i hvalpegård
  • Lukket dør og Gollum i hvalpegård og Ex-it i snor

Vi talte også om at skille flokken ad, så de voksne hunde sov i et rum sammen med en af os og hvalpene i et rum sammen med den anden af os, så hvalpene ikke generede de store hunde med deres fjollerier (som tit gik ud på at kysse de voksne hunde i hele hovedet), men hverken Helle eller jeg gad være den, der skulle sove sammen med hvalpene, så den ide faldt ret hurtigt til jorden.

DSC_0061lille

Stadig i fuld gang…

Lad mig blot konstatere, at hvalpene sprudlede af energi, da vi stod op lørdag morgen og Helle og jeg ligende noget katten havde slæbt ind. Konklusion: Hvalpene er bedre til søvnløse nætter end Helle og jeg er!

DSC_0074lille

Hvem os???? Har vi holdt jer vågen hele natten???


20.2.2016

Selv om vi gav op og stod op allerede lidt i 6, så var vi lidt længe om at komme ordenligt i gang, så Jules måtte komme og hente os, da det var morgenmadstid.

DSC_0004lille

Morgenhygge

DSC_0051lille

Gollum var noget bekymret over, at Helle forsvandt ud på toilettet uden ham…

Morgenmad og derefter afgang til træningshallen, der lå ca. 15 mins kørsel væk. Jules havde lejet hallen i 8 timer, hvilket Helle og jeg mente var rigeligt tid. Men ret hurtigt stod det klart, at det var lige snævert nok, at vi kunne nå gennem Heros 4 minutters program. Hver enkelt lille sekvens blev minutiøst gennemgået og trænet igen og igen og igen indtil både min og Heros performance sad lige i skabet. Jeg skal ikke kunne sige mig helt fri for, at der sneg sig lidt frustration ind hist og pist, men selv om det var hårdt arbejde og seriøs træning, så var det hele krydret med hjertevarme og latter.

DSC_0103lille

Koreografien diskuteres ned til mindste detalje

Meeeen det var nu meget rart, når det var Helle og Jazz, der var i ilden og jeg kunne få et lille pusterum.

DSC_0011lille

Mange opmærksomme øjne på Helle og Jazz’ træning

Alt i alt tror jeg, at Hero trænede ca. 5 timer koncentreret arbejde den første dag. Ikke sært, at han var træt, da vi kom hjem til Jules igen. Men det var virkelig god og givende træning og vores Crufts program rykkede sig så meget.

Der kom et par nye ting ind, som Hero skal have lært. Vores rekvisitter skal rettes til og der er ca. 1 million nye ting, som jeg skal huske og kunne, såhhhh… Vi har lidt travlt de næste uger!!!

DSC_0110lille

Indlæring af en ny sekvens

Det var ikke kun Jules, der hjalp med træningen. Christine Mattheus mødte os i hallen om morgenen og bidrog også rigtig meget. Christine er ikke så berømt som Jules og hun konkurrere ikke selv ret meget, men hun er helt fantastisk dygtig og hun er Jules’ sparringspartner i træningen af Jules’ egne hunde, så hun har rigtig meget at byde ind med. En guldgruppe af viden og erfaring og samtidig utrolig sympatisk.

De 8 timer i hallen fløj afsted og i løbet af ingen tid, pakkede vi hundene i bilerne og kørte tilbage til Jules.

Hundene blev luftet, Helle og jeg blev frisket lidt op og hvalpene blev sikret i en hvalpegård (der blev forsvarligt spændt fast, så ikke den kunne flyttes og så ikke den kunne vælte – de er lidt vilde vores hvalpe), så de voksne hunde kunne få lidt fred og så var det spisetid.

Vi kørte til en hyggelig italiensk restaurant og fik noget lækkert mad. En god afslutning på en herlig dag.

Tilbage hos Jules, kunne vi konstatere, at vores hvalpe havde været så dygtige. Hvalpegården var ikke væltet og alle lå bare og sov 🙂

Og klokken var ikke 22, da Helle og jeg også var på vej i seng. Hvalpene havde haft en god dag med mange oplevelser, så heldigvis var der ro og vi sov som sten hele natten.


21.2.2016

Øj vi havde det så meget bedre, da vi vågnede søndag, efter rent faktisk at have sovet. Det var skønt.

DSC_0047lille

Morgenhygge

Morgenmad og afsted til hallen. Søndag var der flere gæster – udover Christine som havde sat hele weekenden af til os, så var der også Christel, Margareth og Dagmar. Snakken gik lystigt.

DSC_0010lille

Biscuit og Christel er bedste venner, så Biscuit var begejstret over at se hende

Søndag var det Helle, der startede med at træne. Gennemgang af hendes Hunger Games koreografi, præcisions-træning af heelwork og indlæring af en ny øvelse. Der var nok at lave.

DSC_0120lille

Helle og Jules

Da Helle var halvvejs gennem sit program, tog de en lille sekvens med fokus på præcisionen og da de var færdige med det, tænkte Helle, at nu havde de trænet ret længe og nu var det nok Heros tur, så hun satte Jazz ud og jeg hentede Hero ind.

Godt forsøgt Helle Larssen! Hahahaaha 😀 hun måtte ud i bilen og hente Jazz ind igen. Programmet skulle da trænes færdigt! Jules har altså nogen lidt længere træningspas end Helle og jeg er vant til 😀

DSC_0030lille

Hunger Games

Hero på banen igen. Vi gennemgik hele hans koreografi igen og filmede hver enkelt sekvens med de nye ændringer, således at jeg kunne få dem på video, så jeg ikke glemmer det, når vi kommer hjem. Hold da op. Den mindste lille fejl, så blev sekvensen taget om, således at det var rigtigt på videoen. Jeg tænker, at Jules’ og Christines kriterier for hvad der er godt nok, er anderledes end mine og det er nok derfor, at det er Jules, der har vundet BGT og ikke mig ;-).

DSC_0036lille

Instruktioner til min performance

Jeg har også tendens til, når noget går galt og der kommer rod i det, at tænke, at det er fordi Hero er træt og trænger til en pause. Jules tænker, at han sikkert er træt, men derfor kan han godt gøre det ordenligt alligevel. Og det har jeg lært noget af. Hero er ret dårlig til udholdenhed. Han er en intensiv bombe, der brænder det hele af i et hug. Han har ikke udholdenheden til det lange, seje træk og den kan jeg måske optræne ved ikke bare at give ham en pause, når han bliver lidt for varm i hovedet. Jeg så faktisk i denne weekend, at han kom over det og kom videre – også længe efter, at jeg ville have pakket ham væk og givet ham tid til en lur. Det skal ikke misforstås. Jules er en kærlig og retfærdig træner, men hun har styr på sine kriterier og ved hvad det er hun vil belønne og det holder hun fokus på. Hun er også vant til at arbejde med service- og førerhunde, der skal kunne fungerer en hel dag. De kan ikke bare blive trætte og stoppe, for så er deres ejer virkelig på s***eren. De må lærer at disponerer deres energi og det skal Hero jo også.

DSC_0169

Der er meget at holde styr på

Hero elskede weekenden og elskede at få lov til at være på i så lang tid. Han var bestemt ikke ked af det. Jeg har helt klart fået noget at tænke over i forhold til det med udholdenhed.

Jazz var på igen om eftermiddagen og det udviklede sig til en lektion i whipping og bondage (Helle var offeret – ikke hundene!). Jeg grinede, så jeg havde ondt i maven og det gjorde alle andre vist også. Og bare roligt – Helle led ingen overlast.

2

Helle med pisken

3

Bondage eller noget 😀

Der blev også tid til at hygge med de andre hunde og Helle og jeg trænede lidt med Ex-it og Gollum.

DSC_0094lille

Gollum

DSC_0143lille

Helle og Ex-it

DSC_0132lille

Biscuit og Gollum

En rigtig god dag, hvor vi nåede mega meget og hvor tingene begyndte at falde på plads. Jeg var overrasket over hvor mange af de input, som jeg fik lørdag, som jeg faktisk kunne huske endnu om søndagen.

DSC_0141lille

Det er hårdt at være pensionist – alle de godbidder og alle de klap og kæl, som man skal gennem på en 8 timers træningsdag 😉

DSC_0149lille

Gollum

DSC_0060lille

Vi morede os meget med at give Helle de størst mulige hunde og få hende til at gå heelwork med dem. Stakkels Helle, man bliver udsat for meget, bare fordi man ikke er så høj 🙂

DSC_0107lille

Hayley

DSC_0077lille

Mocca

DSC_0139lille

En 6+ in the making…

4

Så bliver størrelses-forskellen næsten ikke større… Hayley og Biscuit laver heelwork med Jules

Hjem til Jules og fodre en flok trætte hunde inden vi selv kørte ud for at spise.

Helle og jeg holdt lidt længere søndag aften – vi klarede faktisk en kop kaffe sammen med Jules inde i køkkenet, inden vi gik i seng. Utroligt hvad lidt søvn natten i forvejen kan gøre 😀

DSC_0066lille

En træt Hero


22.2.2016

Op og i gang med at pakke og gøre rent i gæstehuset, så vi kunne være bekendt at forlade det. Morgenmad og afskeds-hygge i køkkenet sammen med Jules og så var det tid til at sætte GPSen til at finde Danmark igen.

En regnvåd start på turen, men da vi nåede dertil, hvor vi skulle have pause, var det tørvejr igen. Vi var noget mere stille i bilen på vej hjem. En 10 timers køretur den ene dag og 16 timers træning i løbet af de næste to dage, havde taget pusten fra os. Vi var trætte… Og det var hundene også. Hvalpene havde pjattet og været utålmodige på vejen til Belgien. På vejen hjem hørte vi dem faktisk ikke.

DSC_0022lille

Biscuit i bilen

Kun lige, da Ex-it prøvede at stjæle sin onkel Heros tæppe gennem tremmerne på buret 😀

Færgen var heldigvis også mindre travl – faktisk var der goooood plads alle vegne. Der var ikke ret mange med.

DSC_0025lille

Færgen hjem

Hjemturen gik problemfri… Den største udfordring kom, da vi nåede Lille Skensved og ikke kunne finde min bil. Anders havde flytte den mens vi var væk 😀

Kl. 22 nåede jeg Sorø – fuldstændig Game Over, men inspireret og fyldt med motivation til at gøre det super godt på Crufts.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Landshold, Træning. Bogmærk permalinket.

2 svar til Crufts træning i Belgien

  1. Pingback: Det hele handlede om Crufts | Dog Dancing Dagbog

  2. Pingback: Familie Dag | Hazyland

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s