Trafikken mod NEC var mindre hektisk her til morgen, men vi kom også lidt tidligere afsted end i går, så vi undgik en del af morgentrafikken.

Morgen i NEC
En hyggelig morgen i hallen, men lidt shopping (der dog skuffede, fordi de ikke havde det jeg ville have), catching up med venner fra ind- og udland og hygge med Biscuit og Gollum. Hero var i bilen – han skal ikke trættes unødigt med en lang dag i den heltiske konkurrece-steming.

Kimmies smukke Mica
Til middag gik vi ind i Arenaen for at se den engelske HTM finale. Jeg sad sammen med gode engelske venner og det var mega hyggeligt og underholdende.
Vinder blev Caroline Garrett med Fawkes. Lucy Creek med Skiff blev nr. 2 (hun vandt freestylen i går) og på 3. pladsen kom en af mine favoritter Lucy Heath med Indie. Wooohoooo!

Caroline Garrett

Lucy Creek

Lucy Heath
Efter konkurrencen tilbragte vi et par timer mere med at hygge, snakke, shoppe etc. og så pakkede vi sammen. Biscuit og Gollum har haft en fantastisk dag med så mange oplevelser. De har hilst på uendelig mange mennesker og hunde og de har bare hygget igennem. De er trætte nu, men glade.
Da vi kom tilbage til hotellet, tog jeg Hero ud for at træne lidt. Han virker cool, afslappet og glad. Hero, når han er bedst, så vi krydser fingre for samme ro og overskud i morgen i ringen.

Hero
Vi trænede de nye sektioner af vores program og en enkelt af de svære øvelser. Det hele sad lige i skabet. Sådan! Skøn fornemmelse inden den store dag.
Og så havde vi alle sammen brug for en god lang gåtur langs kanalen. Det er trods alt den bedste måde at lade op til en stor konkurrence.
Nu er det tid til at pakke mine ting til i morgen. Om lidt går vi aftentur og så skal vi have en aften med afslapning og hygge på værelset.

En træt Gollum efter 2 dage på Crufts

Gollum måtte gemme sig under sengen, fordi han simpelthen ikke magtede at lege mere med Biscuit. Det er vist første gang, at det er ham, der siger nej tak til mere 🙂
Kryds fingre for os i morgen i den Internationale Finale!
Pingback: Crufts 2016 | Dog Dancing Dagbog