Crufts dag 3 – den Internationale Freestyle

Camp Danmark, Crufts 2016

Meeeeeega tidlidt op og i gang. En god morgentur langs kanalen (Gollum jagede en kanin og var lige ved at blive væk for mig – uartige hundehvalp) og så afsted mod NEC og Crufts.

Vi var der tidligt, hvilket var fantastisk, for det betød, at Hero kunne få 10 minutter i ringen helt alene inden de andre deltagere kom for at træne. Og Hero var fed. Afslappet og fokuseret. Det føltes godt.

Tilbage til bænkene, hvor vi pyntede op og hilste på venner fra hele verden, efterhånden som de dukkede op. Biscuit og Gollum var også kommet ind, så de havde en fest med at hilse på folk og Gollum fik trænet en smule i hallen. Det har jeg gjort alle 3 dage og han bliver bedre og bedre til at fokuserer i de travle omgivelser.

Jeg var også en smut oppe ved udstillingsringen og hilse på venner der skulle udstille. Jeg skulle jo også ønske Kimmie og Mica held og lykke. De er sådan et smukt par og passer bare så godt sammen.

Kimmie og Mica

Gollum kyssede lige Mica ‘held og lykke’

Border Collie ringen

Robbies barnebarn Woody

Og Woodys datter – Robbies oldebarn

Da jeg kom tilbage til Hero, stod den på hygge og afslapning i et par timer. Der efter var det hundelufter tid, jeg skulle have make up på og have farvet hår og så var der briefing.

Efter Briefingen gik det stærkt – kostumeskift og få pakket de ting sammen, der skulle med op i Collection ringen og så blev vi ført gennem menneskemylderet om bag Arenaen, hvor der er et aflukke, som handlerne skal opholde sig i under konkurrencen. Jeg havde Karen med mig og det var super fedt. Hun ved præcis hvad man har brug for i en presset konkurrence situation og hun var altid på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Hun havde styr på mine ting og hun var hele tiden parat, når jeg havde brug for det. Og så er hun en mental støtte ud over det sædvanlige og jeg elsker at være sammen med hende, bare fordi jeg holder enormt meget af hende. Mere professionel støtte kunne jeg ikke have fået. MEN! Jeg savnede Helle. Karen gjorde alting rigtigt og det ville Helle med 100% sikkerhed ikke have gjort – hun ville have sagt de forkerte ting på de forkerte tidspunkter og hun ville have skældt ud og små-grumlet bare fordi hun selv ville have været nervøs på mine vegne, men det var Helle der skulle have været der. Lige præcis i år savnede jeg hende mere end jeg tidligere har gjort, når jeg har været ude på egen hånd. Også selv om Karen var en fantastisk substitut.

Jeg fulgte slet ikke med i konkurrencen. Karen og jeg havde på forhånd aftalt hvornår jeg skulle friske make-up, hvornår jeg skulle varme op og hvornår jeg skulle sætte de falske piercinger i, så de ting holdt hun styr på. Jeg kunne blot fokuserer på Hero.

Vores opvarming var god. Hero var fokuseret og rolig, men der var noget lyd. Ikke gøen – blot lidt begejstret piv.

De falske piercinger, der er en del af kostumet, er et kapitel for sig. Hold nu magle, hvor gør de ondt at have på. Især den ene i øret gjorde så ondt, at det næsten trak tårer. Ouch! Hero kom til at støde ind i den, da vi varmede op….Oooooohhhhhh…. AV!

Og så var det tid. Vi gik ind og jeg havde det fantastisk. Det føltes bare så godt. Hero var rolig, fokuseret, stille og arbejdede fantastisk. Vi missede et rigtig vigtigt trick, hvilket medførte noget rod, men vi kom tilbage på sporet og fuldførte i fin stil. Der var et par enkelte vuf undervejs. Den skotske dommer trak o.6 points for det og det fandt jeg ok, når man ved hvordan gøen straffes efter engelske regler. Den ene af de engelske dommere trak 1,5 points, hvilket jeg syntes var noget voldsomt, men den anden trak ikke noget og det var jeg mega glad for.

Min musik var ‘The Girl with the Dragon Tattoo’ (Mænd der hader kvinder) og jeg var blevet advaret af Jules om, at den historie måske ikke var kendt nok i England til at holde på Crufts og det viste sig, at hun nok havde ret. Halvdelen af dem, der har set mit program er vild med det, fordi de kender historien og er begejstret for originaliteten. Den anden halvdel forstår det ikke rigtigt…Såhhh point-mæssigt var det ikke mit Crufts og det er selvføligelig ærgeligt, for Crufts er jo ikke bare en hvilken som helst konkurrence. Man vil gerne gøre det godt på Crufts, men som jeg skrev på Facebook i går aftes: “Sometimes you get a low score and you feel disappointed. At other times you get a low score, but leave the ring feeling like you won it all and then the score doesn’t really matter. Today was the latter. Hero was a star in the ring. He missed one move and it got a bit messy for a little while, but besides from that he did everything as it was planned, he was calm and focused all way through, the barking was very limited and I loved being in the ring with him. WOW I am still on cloud nine.”

Det er svært at være rigtig skuffet, når man lige har oplevet det ultimative partnerskab med sin bedste firbende ven.

Da vi kom ud af Arenaen, havde ‘lørdag på Crufts tilstandene’ for alvor sat ind. Øjjj der var mange mennesker. Der havde gennem hele den internationale finale været fyldt helt op inde i Arenaen (8000 mennesker) og der var ½ times kø for at komme ind.

Den kø skulle vi igennem for at komme tilbage til vores bænke, hvor Gollum og Biscuit ventede på os. De var glade for at se os og stemningen i HTM lejren var fantastisk. Venner fra hele verden var kommet for at sige hej og ønske tillykke. Det var mega fedt.

Rose og Ann var kommet for at møde drengene og jeg

Fiona og jeg sammen med Biscuit og Gollum

Der kom et ægtepar og præsenterede sig. Det viste sig, at de har Beats søster Daisy. Det var dejligt og tale med dem og de lovede, at sende billeder af Daisy, så jeg håber de husker det.

Jules var der også og det var lidt vildt at opleve hende som den stjerne hun er i England efter at hun vandt Britans Got Talent. Jeg har jo kun set hende hjemme i Belgien i sit eget hjem, hvor hun bare er Jules. Men på Crufts var hun helt tydeligt ‘Jules and Matisse’ og folk flokkedes om hende for at få fotos og autografer. Og Hero og jeg ville naturligvis ikke stå tilbage, så her er vores Jules & Matisse foto:

Da det hele faldt lidt til ro, skulle jeg have frokost og kaffe og derefter var det tid til at sige farvel til hele Top Lodge gruppen (Karen, Allan, Lesley og Pat – Kath var kørt) og så skulle vi hjemad mod hotellet og en gåtur langs kanalen, inden hundene og jeg skulle hygge på hotellet med Crufts på fjernsynet.

Det er nu søndag morgen og jeg må med skam erkende, at jeg end ikke har overvejet at åbne mine to Crufts tasker endnu for at rydde op og tømme dem…. Lige nu nyder jeg bare mine hunde og at slappe af. Det andet når vi nok 🙂

Tak for alle de fine kommentarer om vores Crufts performance, som vi har fået. Beklager Danmark, at vi resultatmæssigt ikke rigtigt formåenede at bringe noget hjem… Men som sagt… Hold da op, hvor var det en personlig sejr for Hero og jeg, at gå ind og lave sådan en performance!