Warwick Castle og Stratford Upon Avon

DSC_0002lille

God morgen Gollum, hjælper du mig lige med strømperne???

Sidste hele dag i England og tid til sigthseeing. Men først en stille og rolig morgen på hotellet. Skønt efter de hektiske Crufts-dage.

Vi mødtes på parkeringspladsen kl. 10 – Kimmie, Bodil og jeg – og kørte til Marinaen og spiste morgenmad på deres hyggelige cafe.

Derefter kørte vi til Warwick, hvor vi skulle på Warwick Castle. Slottet udvikler sig hele tiden og selv om jeg har været der mange gange før, så er der noget nyt at se hver gang. Denne gang var der kommet et Time Tower, der på dramatisk vis fortalte slottets historie gennem 1100 år. Det var mega fedt lavet og slottet har en spændende historie.

DSC_0094lille

Talende malerier fortalte historien om Greville familiens tid på slottet. De ejede slottet from til 1978, hvor det blev lavet om til turist-attraktion.

Vi var naturligvis også inde og se de to udstillinger hvor Jarlen af Warwick, Richard Neville, gør klar til kamp (år 1471)…

-Og hvor Frances Countess of Warwick holder te-selskab for sine adelige gæster (1850erne).

DSC_0054lille

Kimmie fik et spil kort med de adelige gæster

DSC_0043lille

Guys Porridge Pot – 500 år gammel og den har været brugt til at lave mad til slottets soldater.

Bodil ville gerne på Dungeon Tour. Det havde jeg været – sammen med Helle – og det var sådan en fed oplevelse, at jeg faktisk ikke havde lyst til at gøre det igen. Det er er en oplevelse, som Helle og jeg har sammen og selv om jeg troede, at jeg gerne ville prøve det igen, så kunne jeg mærke, da vi stod der, at det skulle jeg ikke. Det er min og Helles ting.

DSC_0084lille

Bodil på vej på Dungeon Tour

Kimmie havde heller ikke lyst til at komme ned i små tætte kældergange uden at kunne komme ud, hvis det blev for meget, så mens Bodil var på Dongeon tur, gik Kimmie og jeg op ad maaaange, smalle trapper – op i tårnene for at nyde udsigten. Vi kom dog ikke hele vejen rundt, for vi valgte den forkerte rute på et tidspunkt og da fejlen gik op for os, orkede vi ikke at starte forfra på de mange trapper. I stedet tog vi os en kop kakao i cafeen.

Da vi havde fået nok at Warwick og middelalder musik (der spiller næsten non-stop på helle slottet – ude og inde), gik vi tilbage til bilerne og kørte til Stratford Upon Avon, hvor Shakespeare er født. Vi så det hus, som han er født i og den gamle bydel med de fantastiske gamle huse og vi spiste en ussel frokost ved Subway. Det var ikke lækker mad, men vi var sultne, så vi var ikke kræsne 😀

DSC_0101lille

Drengene uden for Shakespears fødested

Fra Stratford gik turen gennem tæt trafik tilbage til Derbyshire. Et sidste besøg hos Bob og Alison. Val Moss var der også, så det blev en hyggelig aften med border collie snak inden vi igen kørte tilbage til hotellet.

Jeg har haft det bedre i dag – ikke været rigtig syg, men da jeg gik i seng, var det igen med feber og ondt i halsen. Heldigvis har jeg vist sovet det værste væk, for jeg har haft det ok her til morgen, hvor den har stået på morgentur langs kanalen og Projekt Pakning, der er et kæmpe projekt, når man rejser med 3 hunde og udstyr til en stor konkurrence.

Om ikke så længe starter hjemrejsen…

Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero. Bogmærk permalinket.

Et svar til Warwick Castle og Stratford Upon Avon

  1. Pingback: Crufts 2016 | Dog Dancing Dagbog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s