Hjemrejse

Vi er hjemme…efter en 36 timer lang rejse.

Vi startede med at pakke bil lidt i 10 i forgårs morges (tirsdag). Gollum var meget interesseret i at hjælpe med pakningen. – Meeen han skulle også lige have styr på livets gang langs kanalen… Der var meget at gøre for den lille fyr.

Morgenmad ved Marianen – for sidste gang – og derefter startede den 300 km lange køretur til Harwich.

Trafikken artede sig og turen gik fint. Vi stoppede og spiste Fish’n’Chips til frokost – mest fordi vi var i god til.

Vi ankom til Harwich om eftermiddagen og mødtes med Kimmie.En tur i Morrisons og derefter en gåtur med hundene.

Aftensmad på  en pub og endnu en gåtur med hundene og så kunne vi køre om bord på færgen.

Vi holdt ikke så længe, før vi gik i seng på færgen. En hurtig kop varm kakao i cafeen og så sagde vi godnat.

Tidligt op næste morgen. Morgemad kl. 6.30. Færgen var ca. 30 min. forsinket, så vi havde noget ventetid og var utålmodige for at komme fra borde.

Endelig… Ankomst til Holland og en sidste hundeluftetur sammen med Mica og Kimmie.

DSC_0036lille

Mica, Hero, Biscuit og Gollum

Og så tog vi afsked med Kimmie og de to biler kørte hver for sig mod Puttgarden.

De første 300 km. gik strålende – ingen problemer. Så holdt vi pause og efter pausen kørte vi ud i en kø. Argh! Vi kørte slet ikke. Vi stoppede faktisk motoren og folk i bilerne rundt om os begyndte at gå ud af bilerne.

På et tidspunkt kunne vi komme ind på en rasteplads, så det gjorde vi – så kunne hundene da komme ud af bilen, mens vi alligevel bare holdt der. Men straks vi kom ind på rastepladsen, kunne vi se bilerne begynde at køre og efter lidt tid, var der igen gang i trafikken, så hundene nåede ikke ud – vi kørte videre.

Bare for at køre få kilometer frem og ind i næste kø- Nu gad vi ikke mere, så vi kørte af ved en afkørsel og kørte de næste 30 km. på landevej.Fin løsning, men øj hvor havde vi spildt meget tid allerede.

Nede på motorvejen igen, var der stadig tæt trafik, men vi kørte og i ok tempo.

Og så fik vi lige et par adrenalin-kick! Vi fik testet nødbremserne! Første gang var det fordi trafikken i indersporet var ret tæt og åbenbart havde en af bilerne ikke opdaget at dem foran bremsede ned, så for at undvige trak den ud i vores vognbane, hvor jeg kom med 120 km/t. F******ck! Jeg kunne ikke undvige, for der kom en bil i udersporet, så jeg stod nærmest på bremsen og vi lavede det længste bremsespor, men vi ramte ikke bilen. Og heldigvis var der god afstand til bilerne bag os, så ingen kørte op bag i os.

Vi havde lige fået styr på pulsen igen, da vi – igen i tæt trafik – havde en bil, med en ædre cigar-rygende man, der bare trak ud uden at orienterer sig først. Igen måtte jeg bremse heftigt for ikke at ramme ham og heldigvis var bilerne bag mig lige så opmærksomme og fik bremset ned – men hold da op…. Efter 2. gang, tog det lidt tid, at få styr på blodtrykket igen.

Sandwich på færgen og endelig var der dansk jord under hjulene igen.

Afsked med Bodil og gåtur med drengene  i Sorø og kl. 22 var vi hjemme efter en dejlig tur til England.

Jeg er stadig mega forkølet – nyser og har ondt i halsen, men heldigvis har jeg ikke feber mere, så det går fremad 🙂

Godt jeg havde næsespray med til UK, hva’ Helle? 😉

Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 svar til Hjemrejse

  1. Pingback: Crufts 2016 | Dog Dancing Dagbog

  2. Helle Larssen siger:

    Ha ha ha du rejser ingen steder uden din næsespray og hvis du alligevel gør bliver du desparat efter en bare du hører en anden nyse 😀. Velkommen hjem, glæder mig til at snakkes senere!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s