Dobbeltkonkurrence i Rønde

 

Helle, mine drenge, Jazz og Doggie satte kurs mod Hangar 17 allerede fredag eftermiddag. Vi ankom i løbet af aftenen og fik sorteret dommerskemaer mv. inden vi gik i seng. Al den øvrige klargøring havde Hangar-folket klaret allerede i dagene op til, så det var papirarbejdet vi havde ansvaret for, men det tog nu også noget tid med så mange starter (= mange dommersedler!)

Sengetid – til en meget urolig nat! Vi sov i en luksus campingvogn og  Gollum var begejstret og festede det meste af natten. Vores andres begejstring for det arrangement (altså Gollums fest – ikke campingvognen, den var super) var mindre udtalt!

Op kl. 6 og i gang, så vi kunne være klar til musik-check in kl. 8 og stævnestart kl. 8.30.

Hold da op en lang dag! Men super hyggelig med dejlig stemning. Det var sådan en fin konkurrence – bare meget lang.

Jeg havde ret meget at gøre – ud over at dømme, skulle der også føres resultater, så vi kunne være klar til præmieoverrækkelse straks bedømmelserne var færdige og så er der jo altid 100 små ting at tage stilling til og holde styr på. Og det er helt fint at det er sådan… Jeg kan godt lige at arrangere konkurrencer. Men det betød, at Hero ikke helt havde den opmærksomhed, som han egentlig har brug for og det kunne jeg godt mærke på ham. Han kørte noget højt. Han arbejdede rigtig fint i første runde – det kan jeg slet ikke klage over. Men han var ikke så ‘grounded’ som ved Crufts og det er fair, for jeg var der ikke for ham før ca. 15 min før vi skulle i ringen. Han gjorde det fantastisk ud fra de betingelser, som jeg opstillede for ham. Og det samme i konkurrence 2, hvor han kørte endnu højere. Jeg kunne ikke forvente en mere grounded Hero, ud fra den forberedelse jeg gav ham.

Biscuit stillede op i senior klassen i konkurrence 2. Som forberedelse til 10 års jubilæet i Roskilde, har han genopfrisket sit første freestyle program til Dean Martins ‘Sway’. Programmet er i en tilpasset version, der egner sig til en 11 årige hund. Han kan meget mere nu, end han kunne som 1 årig, så der er sat nogen nye øvelser ind de steder, hvor jeg har fjernet en serie spring og en del bagbensarbejde. Hvor sund og fit han end er, så behøver en 11 årig hund behøver ikke springe så meget eller gå på bagben.

Biscuit 2006 – knap 1½ år gammel – optræder til Dean Martins Sway

Biscuit var så glad – han elskede at være i ringen og han arbejdede som en stjerne. Jeg kunne mærke, at jeg havde et stort smil om munden hele vejen gennem programmet. Det var så sjovt at lave Sway igen og Biscuit var bare så sød og sjov.

Biscuit lavede Sway ved den allerførste officielle konkurrence i Danmark i maj 2006 og så udviklede vi programmet – forlængede musikken og øgede sværhedsgraden hele vejen op til kl. 3 og de 3 certifikater, så det var det program han startede med, det program han blev champion med og det program han lavede ved sit førte Crufts, hvor han blev nr. 4. Det er et program, som vi har mange minder med og det er dejligt at arbejde med det igen.

Gollum

Lille Bitte Golbert var et kapitel for sig i går… Han var mega sød og mega fjollet. Han sad op i sin hvalpegård og iagttog aktiviteterne i hallen HELE dagen – 14 timer i træk! Jeg arrangerede ellers at han kunne sidde og hygge hos nogen venner, der kom for at se konkurrencen, men det gad han ikke. Når han sad i hos dem, gøede han og ville bare hen til mig. De mente at det var fordi han ikke forstod jysk 😉
I hvalpegården sad han fint og stille og bare kiggede.

Han var inde i Sandkasse klassen i begge konkurrencer. Den ene gang lavede vi almindeligt fri ved fod på venstre side til ‘Fly Me To The Moon’ (afbrudt af belønningspauser) og han var mega sej!

Den anden gang lavede vi lidt freestyle og arbejdede med heelwork på højre side. Selv efter 12 timer i hallen, var der stadig fuld fart på ham. Jeg var meget overrasket og glad for hans indsats i ringen. Når vi træner er han full-blown teenager i øjeblikket og jeg tror næsten, at det er pga. ham, at jeg er blevet så gråhåret, men han var så dygtig i går, så måske er der håb forude og måske er der alligevel noget, der trænger ind gennem hans teenage-skalle når vi træner.

Præmieoverrækkelse og så skulle der lige pakkes bil mv. Kl. 22 kørte vi fra Hangaren og jeg vil slet ikke tænke på hvad tid vi var hjemme – men det var så sent, at gadelygterne slukkede før jeg havde slæbt mine ting ind, så jeg pakkede ud i buldrene mørke!

Tak til alle, der bidrog til, at det blev en dejlig weekend.