Op til en stor og vigtig konkurrence – som f.eks. Crufts eller de internationale mesterskaber – så er hele ens fokus rettet mod den forestående opgave. Man skal ind og yde sit bedste og man knokler for at blive så klar som muligt.
Og når konkurrencen så er overstået, så går luften af ballonen. Det store mål, der har blinket forude, er væk og man er mættet. Sådan er det i hvert fald for mig. Når jeg kommer hjem fra ‘noget stort’ så gider jeg faktisk ikke rigtigt mere. Det er lige gyldigt om jeg har tabt eller vundet…. Følelsen af at have fået nok er som regel den samme.
Så siden Crufts har min træning været mere pligt end lyst. Pligt, fordi mine hunde jo er top tunede op til en stor konkurrence og lige som alle andre atleter, så er deres kroppe afhængige af det ‘kick’ det giver dem, at være i gang. De kan ikke bare stoppe fra den ene dag til den anden, selv om min motivation daler.
Så jeg har trænet for at opfylde hundenes behov, men inden for den sidste uges tid, er lysten og begejstringen ved at træne også lige så stille vendt tilbage. Måske hænger det sammen med, at vi har haft nogle rigtig dejlige forårsdage, hvor det var svært at gå indendørs. Vinterens Crufts træning har været præget af kulde og mudder, så det er skønt at se sol og grønt græs igen.
Jeg har haft nogle herlige træningsdage sammen med drengene.
For et par dage siden, brokkede jeg mig over Gollums teenage-nykker og det skulle jeg nok have gjort lidt før, for det ville han åbenbart ikke have siddende på sig. I hvert fald har jeg haft 3 super fokuserede, motiverede og koncentrerede trænings-sessioner med ham siden jeg skrev det.Det er så fedt! 🙂
Torsdag efter arbejde kørte jeg direkte til træningspladsen, for at nå og træne med alle 3 hunde inden jeg skulle mødes med Paul og Anita, der havde booket en enetime med fokus på deres HTM programmer.
Gollum trænede heelwork – en af hans favorit øvelser – og så arbejder vi rigtig meget på, at han skal komme tilbage med bolden, når jeg belønner med legetøj. Han har haft den dårlige vane, at stikke af med legetøjet og lægge sig ned på behørig afstand. Det skaber et ‘brud’ i træningens flow, når han gør det, så jeg vil gerne motiverer ham til at komme tilbage til mig med legetøjet, så vi kan have det sjovt sammen i stedet for hver for sig, når vi belønner. Det går faktisk ret godt, men det er noget vi arbejder på hver eneste gang vi træner.
Hero arbejdede med nye tricks til næste års program… Jo jo… vi er skam allerede i gang med tanker, ideer og indlæring at nyt.
Og lille Biscuit øvede sig på ikke at putte 100 ekstra twister ind i sin heelwork – bare fordi det er så fantastisk at lave heelwork, at kroppen simpelthen må lave en lille begejstret twist 🙂
Og så var klokken 18 og Paul og Anita kom og vi gik i nørde-mode og fik snakket præcision, energi i heelwork-øvelsen, retninger, tempi og meget mere. Jeg bliver så grebet af det, når jeg snakker HTM og der er så meget jeg gerne vil sige og som er vigtigt for mig at få med… Phew! Godt, at Paul og Anita også kan begejstres for øvelsen, for ellers var de nok stået af længe før deres time var forbi!
Ohhhh og da vi kom hjem, stod der en levering fra Olivers Pet Food. Jeg vil gerne afprøve deres økologiske hundemad, for at se hvordan drengene fungerer på det. Spændende! I skal nok få en tilbagemelding, når drengene har spist sig gennem de første 12 kg 😉
Fredag morgen vågnede vi til strålende sol og en træningsaftale med Helle 🙂
Vi hoppede i bilen og kørte til Lille Skensved.
7 hunde tager ret lang tid at træne, men vi hyggede os så meget og vores hunde har det bare så godt sammen, så det var virkelig en fornøjelse at have en lang dags træning.
Vi startede med at træne med Gollum og Ex-it, for så kunne de hygge sig med hinanden og lege sammen, mens de andre hunde trænede.
Ex-it:
Gollum:
Øj hvor er det dejligt at se de to sammen. De har så meget mere glæde af hinanden, end Jazz og Hero har haft, selv om de også er kuldsøskende og har fulgtes ad lige siden de var små. Jazz og Hero har på en måde altid haft nok i deres ejere. De voksede ret hurtigt fra det med at lege med andre hunde og ville hellere træne og lege med os mennesker. Gollum og Ex-it er anderledes. De elsker stadig at lege og tumle med hinanden og når de tager en pause, så ligger de ofte tæt op ad hinanden og bare nyder hinandens selskab.
Hero og Jazz var de næste på banen. De trænede hver begge deres programmer 2 gange – første Jazz en gang, så Hero, så Jazz og til sidste Hero. De skal lige vænne sig til varmen. Når man kører i det tempo og med den intensitet, som de to, så har man brug for et pusterum mellem hvert program.
Jazz:
Hero:
Og så stod den ellers på 10 års jubilæumstræning – Cookie genopfrisker Pinocchio, Biscuit genopfrisker Sway og Doggie genopfrisker Wilkommen. Doggie er nu ikke med henblik på jubilæumskonkurrencen, det er bare fordi det er et program, som de har været glade for og som de gerne vil arbejde med igen.
Cookie:
Biscuit:
Doggie:
Vi sluttede dagen med at soignere hvalpe – og det tog lidt om sig, så de voksne hunde fik også ordnet ører og poter. Og så udnyttede vi det gode vejr til lidt blå-himmel-fotos.
God St. Bededags-weekend alle sammen 🙂
Dog Dancing Dagbog 