10 Års Jubilæum dag 1

DSC_0062lille

Vækkeuret ringede kl. 5 og kl. 5.30 gik jeg morgentur med drengene. Kl. 6 var vi på vej til Roskilde. 1. dag af en weekend, som jeg har glæder mig meget til – HTM sportens 10 års jubilæum som officiel sport i Danmark.

I dag var det freestyle dag, så Hero skulle i ringen. Han skulle lave sit Mænd Der Hader Kvinder program og han var mega sej. Wooooohooooo praktisk talt ingen gøen og en super kontrolleret og rolig performance. Aiiii hvor bliver jeg glad af at se, at det vi arbejder med også fungerer i ringen. Jeg elsker at være i ringen med Hero på den måde – vi er sammen om det og diskuterer ikke hele tiden hvem der skal styre showet.

Lille Biscuit var tilmeldt i Retro Klassen, en speciel jubilæumsklasse, hvor man kun måtte stille op med musik, som også blev brugt ved den første danske konkurrence, der blev afholdt i Roskilde for 10 år siden. Biscuit stillede op med sin egen musik fra den gang -nemlig Dean Martins Sway.

Biscuit gjorde det rigtig godt og det syntes dommerne åbenbart også, for de gav ham meget fine points. Faktisk gav Carina han 12 i udførelse ud af 10 mulige 😉
Med til historien hører, at Carina og Helle ved en konkurrence i sportens spæde start gav 12 til en ekvipage i en uofficiel klasse og åbenbart mente de, at den stil skulle tages op igen i anledning af jubilæet 😀

DSC_0175

Biscuit vandt Retro Klassen og Hero vandt Freestyle kl. 3 og blev Jubilæumsvinder.

Retro klassen var dømt af dommere, der alle sammen blev uddannet ved den første dommeruddannelse for 10 år siden 🙂

DSC_0070lille

Helle Larssen, Carina Enevoldsen og Henriette Ortmann, alle 3 dommere, der har været med siden starten for 10 år siden.

Efter Retro Klassen, var der trick mesterskaber. Hero deltog i 3 klasser:

Kap-slalom, twist på tid og længde-bakning.

I Slalom konkurrencen vandt han første heat og skulle videre i finalen mod vinderen af 2. heat. Lille kortbenede gravhund Addi vandt 2. heat og imponerende nok kunne hun faktisk presse den større og mere langbenede Hero i finale, men det var Hero, der kom først over målstregen.

I twist på tid, ved jeg ikke hvor mange twister Hero nåede, men vinderen af konkurrencen blev hans lille niece Ex-it, der nåede næsten 16. Awwww super dygtig hundehvalp 🙂

DSC_0099lille

Turbo Twister fra Ex-it

Hero er mega god til at bakke og på de 15 sek. han havde til rådighed, nåede han at bakke ned i den anden ende af ringen. Den klasse vandt han.

DSC_0153lille

Hero i bakke konkurrencen

Der var 3 klasser mere, men det var ikke ting, som nogen af mine hunde var specielt gode til, så der deltog vi ikke, men det var så sjovt at se konkurrencerne og alle de seje hunde, der deltog.

Dagen sluttede med en jubilæums-frokost med både nye og gamle HTM entusiaster. Det var en fed afslutning på en dejlig dag.

Og nu er vi så klar til dag 2 i morgen.

Lidt fotos fra Freestyle klasserne i dag:

 

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, Hero, Konkurrence. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s