Siden sidst…

Jeg fik dummet mig lidt tidligere på året… Jeg fik tilmeldt mig et fuldtidsstudie i neuropsykologi, som jeg troede var et deltidsstudie. Resultat: Jeg har haft et fuldtidsstudie og et fuldtidsjob at passe i den sidste måned. Derfor har bloggen ligget lidt stille – jeg har måttet prioritere skolebøgerne.

Meeen der har stadig været fede dog dancing oplevelser – mange af dem faktisk.

D. 5. og 6. maj var jeg i Bruxelles for at diskuterer HTM sportens fremtid i FCI regi sammen med repræsentanter fra 10 andre FCI lande. Selv om det var en lang og trættende rejse og to meget lange møde-dage, så var det fantastisk at kunne nørde med HTM på detalje-regel-niveau sammen med andre HTM nørder. Og det er dejligt at se, at FCI tager vores sport virkelig seriøst og anerkender det som en af fremtidens helt store hundesports-discipliner.

D. 8. maj gik turen til HotDog Hallen i Løsning i Jylland, hvor den stod på færdighedsprøvekursus. Jeg havde en gruppe positive og entusiastiske kursister på holdet og hvor er det dejligt at undervise i færdighedsprøverne, hvor der trods de obligatoriske øvelser stadig er et hav af muligheder. Og når man har LP entusiaster på holdet, der har slået deres folder i LP elite-klassen, så er graden af frihed i færdighedsprøverne jo nærmest angstprovokerende 😀

Endlig 22. maj gik turen til Årslev på Fyn, hvor der var HTM stævne. Hele Hazyland Flokken var tilmeldt – 3 hunde i 3 forskellige klasser.

Helle og jeg mødtes søndag morgen for at følges ad til Årslev og det var godt, at vi var i god tid. Morgenen blev lidt mere dramatisk end forventet, da vi blev involveret i en dement dames morgengåtur. Hun var gået hjemme fra mens manden sov og undervejs var hun blevet bange, så hun gik ind på Shell, hvor Helle og jeg tilfældigvis købte morgenmad. Hun bad om at få ringet efter en ambulance fordi hun havde trykken for brystet. Helle og jeg blev, så ikke den unge Shell medarbejder skulle stå alene med det, hvis damen fik det dårligere. Det fik hun heldigvis ikke. Tværtimod kunne hun tales til ro, så hun fik det bedre og da ambulancen kom, kunne de køre hende hjem til manden, som Helle havde fået vækket ved at ringe til ham adskillige gange. Den stakkels mand havde allerede været ude og lede efter sin kone en gang den nat. En lille reminder om, at man skal glæde sig over sin metale og fysiske sundhed – det er ikke en selvfølge.

Og med denne lille reminder bag os, fortsatte turen mod Fyn, hvor vi havde en dejlig dag med HTM og LP. Helle tilbragte en del tid bag dommerbordet, men jeg havde tid til at hygge med mine hunde og se en masse flot HTM og LP.

Gollum og Ex-it

Gollum var den første af mine hunde, der skulle i ringen. Han var tilmeldt i HTM 1 og vi lavede en træningsrunde. Det var første gang, at Gollum var gammel nok til at stille op i de officielle klasser og vi har ikke nogen koreografi klar, men jeg fik afprøvet hvad der sker, når vi går i ringen uden godbidder i hånden. Og der skete ikke noget dramatisk. Gollum bevarede fokus super fint i 2½ minut. Det var varmt og vi havde varmet op lidt for længen, så han var ikke helt så intens som han plejer at være. Men jeg er stadig meget tilfreds med ham. Publikum tæt på, dufte i græsset mv. påvirkede ham ikke. Han gjorde det flot.

Hero varmede op i god tid og derefter lå vi i skyggen og hyggede os indtil det var hans tur til at gå i ringen. Winnie var sød at hjælpe os med den sidste klargøring.

Hero og jeg lå og hyggede og slappede af inden vi skulle i ringen – det er lidt svært at forestille sig, at den her hund, kan være turbo-hurtig, når først han træder ind over ringbåndet og går i gang 😀

Og så gik vi i ringen… Gjorde klar… Bad DJ’en starte vores musik til kriminal-triologien Mænd Der Hader Kvinder… Jeg med sort læbestift og kul-sort øjenskygge… Det hele var meget dramatisk…. Og så strømmede Dean Martins fløjelsbløde kærlighedserklæringer ud af højtalerne!!!! Det hele faldt ligesom lidt til jorden 😀 😀 😀

Det var Biscuits musik, der var blevet sat i gang 😀

Vi gik ud af ringen mens musik-problemet blev løst og så prøvede vi igen. Phew! Det var bedre! Musikken var denne gang passende dramatisk til vores koreografi 😉

Og endnu bedre. Hero var meeeeegaaaaa sej og arbejdede så flot! Jeg er vildt glad for vores performance.

Foto: Bente Bang Gormsen

For 2 år siden ved NM havde vi et lignende problem med musikken og det med at være klar og så skulle gå ud af ringen igen, for kort tid efter at komme tilbage i ringen for 2. gange og gøre klar og så få lov til at starte – det var simpelthen for meget for Hero. Han keglede helt ud, jeg mistede kontrollen fuldstændigt og kunne ikke gøre andet end at forsøge at følge med i Heros hæsblæsende tempo. Vi gennemførte vores program, men det føltes ikke specielt godt og de så garanteret heller ikke godt ud.

Det var det NM, der understregede for mig, at Hero og jeg havde et stress-problem, som jeg var nødt til at finde en løsning på og det var der arbejdet med at få ro og kontrol gik i gang. Og nu 2 – 2½ år senere håndterede Hero lige præcis den situation, som den gang bragte ham fuldstændig i affekt. Hvor er det bare fantastisk! Det var ikke et problem for ham! Det var bare en lille bi-ting, som ikke betød noget. Woooohooooo – jeg er så glad og stolt.

Og lille glade Biscuit var så sød og oplagt i ringen. Han elsker at få lov til at lave Sway igen – det er simpelthen så skønt at se min lille mand stråle i ringen.

Biscuit hygger

I lydighedsringen så jeg en del kl. 3 og elite-hunde. Det var fedt at se de nye programmer – spændende løbe-øvelser, der er kommet ind.

Rundt om kegle – en af de nye øvelser

Jeg så hele Tigers – Gollums fars – program. Han gjorde det så flot. Jeg så også Faster Casey (Tigers søster), der ellers lige har været på barsel, men som vendte tilbage ved at vinde klassen! Tiger blev nr. 2. Sikke en familie vi har 🙂

Far Tiger, Lille Gollum og Mor Jazz – alle 3 i flot heelwork stil ved konkurrencen i Årslev.

Daddy Tiger:

Mor Jazz, Gollum, søster Ex-it og Far Tiger

En hyggelig dag sammen med hundene – og man kan ikke sige andet om fynboerne end at de er gode til at sørge for godt vejr til deres prøver 🙂

Selv om, at jeg har haft travlt med skolebøgerne, så ændre det jo ikke på, at jeg har ansvaret for 3 hunde, som også skal have dækket deres behov, så trænings-aftalerne med Helle har været helt uvurderlige pauser, hvor jeg har kunne koble helt af og bare nyde hundene. Både Helle og jeg er, efter mange år med hundesport, nået til et sted, hvor hyggen med hundene er det vigtigste af alt. Konkurrencer og opvisninger er vigtige og betyder meget for os, men hvis ikke vi kan hygge os med vores hunde undervejs, så bliver det andet ubetydeligt. Og vores træningsaftaler har tendens til at trække laaaaangt ud – vi snakker mange timer – vi skal jo lige nå at vende verdenssituationen, nørde med trænings-ideer som vi kan snakke meget om, men aldrig får brug for osv. Nogen gange er træningen super seriøs og målrettet. Andre gange får vi lyst til bare at lave noget sjovt. Hvad enten det er det ene eller det andet, så er humøret som regel i top når vi skilles efter en dejlig trænings-aftale.

Og nu har jeg uploaded min eksamensopgave og der er kun den mundtlige eksamen, der kræver lidt forberedelse… Men inden da…. Next stop Japan!