
Vi forklarer om hundetræning
Helle og jeg mødtes kl. 14 i dag i Sorø. Vi havde lovet at lave opvisning for 4H ved deres sommerarrangement. Det var ikke en stor opvisning, men det var hyggeligt og god træning for hundene.
Hero og jeg startede med at fortælle om klikkertræning og de to discipliner inden for HTM og derefter viste Hero sit The Girl with the Dragon Tattoo program. Han gjorde det godt og tacklede det fint, at vi måtte ændre koreografien lidt til at passe til en mindre ring.

The Girl with the Dragon Tattoo
Mens jeg satte Hero i bilen, skiftede tøj og gjorde klar med Biscuit, viste Helle og Jazz deres Hunger Games.

Hunger Games
Og til sidst lukkede og slukkede Biscuit med sit program til Sway. Biscuit er altid populær og der var mange åhhh og nåååh fra publikum ❤

Sway
Efter opvisningen kørte Helle og jeg til Pedersborg, hvor vi spiste frokost…
Og trænede med Ex-it og Gollum. De var begge to så dygtige og de små ændringer vi lavede efter Jules O’Dwyer seminaret har allerede haft sin effekt på begge hunde. Vildt!

Gollums position er blevet knivskarp igen

Ex-it lavede en fin LP1
Vi sluttede dagen med en løbetur for alle 8 hunde – dejlig dag og god træning både for opvisningshundene og for hvalpene.

Gollum og Ex-it