En Aha-oplevelse. -Tanker efter Summer Campen

Gollum

På mange måder blev Summer Campen præcist hvad jeg havde regnet med. Jeg kender jo Jules’ måde at undervise og vidste hvad jeg gik ind til. Men på mange måder blev det slet ikke som forventet. Jeg fik en indsigt, som jeg ikke troede, at jeg manglede, men som har givet en glæde og en ro helt ned i maven og som i høj grad har vendt tingene helt om for mig.

Gollum på Jules O’Dwyer workshop

For 4 år siden fik Helle og jeg en ide. Vi ville opdrætte et kuld hvalpe sammen. Vi skulle selv ‘lave’ vores næste hunde. Det skulle blive et drømmekuld.

Helles Jazz skulle være mor – hun er kuldsøster til min Hero og de to er som to dråber vand. De ligner hinanden i alt! De tænker, handler og opfører sig ens. Og både Helle og jeg elsker vores turbo-dyr og at arbejde med dem.

Vi diskuterede valg af hanhund i en uendelighed og da vi fik øje på Tiger, var vi ikke i tvivl. Det var ham, der skulle være far til vores nye drømmehunde. Han ville understøtte den intensitet, som vi allerede havde i Jazz/Hero. For Helle og jeg var enige om, at arbejds-drive ville vi ikke gå på kompromis med. Det er bla. det vi elsker hos Jazz og Hero.

I 3 år talte vi om hvalpe og drømte om vores nye superhunde. De skulle være lige så powerfulde og intense som Hero og Jazz. Vi havde valgt en hanhund, der matchede tævens energiniveau og arbejdsdrive perfekt. Vi talte om hvordan vi ville starte helt anderledes med disse turbo hvalpe end vi havde gjort med Jazz og Hero, fordi vi har lært en masse om at håndtere den slags power siden de var små.

Og så blev hvalpene født og der var ingen tvivl. Gollum var min nye hund. Han kravlede ind i mig med hud og hår. Jeg forelskede mig dybt og inderligt og den følelse er aldrig falmet.

Men arbejdsmæssigt har jeg været udfordret. Gollum er ikke Hero. Han er ikke i nærheden af at være Hero. Gollum tænker – Hero handler. Gollum er en sej og mentalt stærk lille fyr, der udforsker verden – Hero er en blød hund, der altid er på mig. Han har aldrig haft brug for at udforske, hvis bare han kunne se mig. Hero er så intens og signalfølsom, at jeg dårligt kan trække vejret uden at han tager det som et tegn på at han skal sætte i gang. Gollum tager verden som den kommer.

Misforstå mig ikke. Jeg har aldrig været træt af Gollum eller følt at det ikke var ham jeg skulle have haft. Jeg har aldrig tænkt at han var en dårlig arbejdshund. Overhovedet ikke. Men han var bare ikke liiiige det… Han var ikke Hero og det skulle han jo have været.

Og det var den erkendelse jeg kom til i weekenden. Og det var ikke pga. Jules. Det var pga. Grietje fra Holland, der rejste til Danmark sammen med Jules og som jeg kender fra div. mesterskaber rundt om i Europa.

Grietje med Floris

Hun havde set Gollum og jeg træne sammen og vi havde talt om ham. Og selv om jeg gav udtryk for tilfredshed, kunne hun mærke mine forbehold. Jeg sagde dem ikke højt, for jeg var egentlig ikke selv bevist om dem.

Så torsdag eftermiddag kom hun over for at snakke. Det var vigtigt for hende at få sagt det inden de rejste hjem… At hun så Gollum som en super lille hund. En hund, der har en større fremtid inden for sporten end Hero. En hund, der kan blive til noget helt specielt. Hun satte ord på de kvaliteter hun så i Hero og på de kvaliteter hun så i Gollum og det var ikke de samme kvaliteter. Men hun så ting i Gollum, som jeg aldrig har set.

Jeg blev overrasket og rørt – var lige ved at få tårer i øjnene. Og det var i den snak, at det gik op for mig, hvad mit forbehold over for Gollum er – eller har været… for jeg tror egentlig at snakken var det der skulle til, for at jeg kunne begynde at se Gollum med andre øjne.

Jeg har i det sidste år ledt desperat efter tegn på Hero i Gollum. Jeg har slet ikke set Gollum for det han er. Jeg har set på ham og ledt efter noget, der ikke var der. Jeg har ledt efter Heros kvaliteter og når jeg ikke så dem, blev jeg så skuffet, at jeg ikke så Golllums egne kvaliteter.

Gollum er ikke Hero. Jeg troede at han skulle være en Hero. Det var planen. Han skulle ikke være min Gollum – han skulle være min nye Hero. Og så er det jo svært ikke at have forbehold – han er en sød lille arbejdshund og han gør det godt… Og så kom men’et… Men han er ikke Hero.

Det var den erkendelse, jeg kom frem til, da jeg talte med Grietje og jeg er enormt taknemlig for, at hun gav sig tid til at fortælle mig hvad hun så. For nu kan jeg pludselig også se det. At Gollum gør det mega godt for en 1 årig. Og han gør det på sin måde – og hans måde er nok i det lange løb mindre udfordrende end Heros måde.

Summer Campen kom i høj grad til at handle om Gollum. Han har trænet rigtig meget og været vildt sej. Han har tacklet alting virkelig godt. Han har helt ærligt overrasket mig og ydet helt fantastisk dag efter dag i flere timer om dagen. Ingen tvivl om, at han i hvert fald har mere udholdenhed end Hero og yder bedre lang tid af gangen og under trættende omstændigheder. Og det er jo en ret god begyndelsen på en karriere inden for hundesport

Siden summer campen har jeg været vild med at træne Gollum – jeg har hverken følt mig udfordret eller manglet noget… Jeg har bare nydt det og glædet mig over den kæmpe udvikling, der sker når en ung hund lærer….