Når nu mit ødelagte knæ forhindrede mig i selv at tage med til Nordisk HTM Mesterskab i Sverige, så er det en trøst, at kunne følge familien i HTM klassen på skærmen og glæde mig over deres flotte præstationer.
Først og fremmest er der jo Heros søster, Gollums mor og Robbies oldebarn Jazz.
Søde, dygtige Jazz. Jeg elsker hendes og Helles Hunger Games program og jeg elsker at se dem arbejde sammen.
Jazz havde koreograferet sin egen lille start på programmet – på den måde ligner hun sin bror. Det kan han også godt finde på at gøre, især når han er lidt træt i hovedet, som de jo er efter en lang rejse til et mesterskab. Men ellers gjorde de det flot. Når de var skarpe, så var de knivskarpe og deres slutning sad lige i skabet.
Dernæst var der Robbies søn Brego fra Finland.
Brego var fra Robbies allersidste kuld og det betyder meget for mig, at der er en af Robbies hvalpe, der laver HTM og Freestyle. Og det gør Brego og han gør det godt – han er Nordisk HTM Champion 🙂
I dag kørte Brego lidt højt, men der var stadig virkelig flotte momenter i deres program. Og de får en chance mere, for han er også kvalificeret til NM i Freestyle. Det når jeg desværre ikke at se, men jeg krydser fingre!
Og endelig var der Robbies barnebarn Wave.
De viste et super fint NM program. Godt gået begge to! De er regerende Nordiske Mestre og fører pt. også dette års indledende runde. WOOOOW. Vi krydser kæmpe meget fingre for jer.
Vi er rigtig stolte af jer alle 3 og glæder os på jeres vegne, selv om, at vi også ville ønske, at vi var i Sverige. Nyd oplevelsen!
Pingback: Dejlige dage i Hillerød | Hazyland